Jeg så denne bog på "Litteraturens Plads" i lobbyen på Frederiksberg Bibliotek (et pudsigt navn til et lille hjørne af et bibliotek, men pis på det).Trisse Gejl, er det et rigtigt navn?
Trisse Gejl?
Vildt!
PS Og jeg hedder Afghan Fitnæs.
Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det
5 kommentarer:
Den er faktisk god nok. For at det ikke skal være løgn, boede Trisse og familie tæt på mit barndomshjem. Jeg har endda leget med hende. På den børneagtige måde forstås.
Jeg kylede en gang en sten i hovedet af hendes storebror, Torsten (just Google him...). Ham blev stiktosset og løb efter mig. Jeg løb ind i en opgang og smækkede glasdøren efter mig. Ja, Torsten røg sgu gennem glasdøren. Min far lappede ham i øvrigt efterfølgende!
Familien Gejl!
Bogen blev anmeldt i Weekendavisen og blev indledt med (citeret efter hukommelsen): "Det første jeg tænker da, jeg får bogen i hånden er, Trisse Gejl, kan man da for fanden overhovedet hedde det"...
Så overvejelsen er altså allerede delt mellem anmelder og læsere af weekendavisens bogtillæg.
Det er umuligt andet.
Det var så ikke nogen nyhed, men jeg mente det godt. Min forbløffelse og fryd var ægte, hvorend udtrådt opdagelsen. Så har jeg atter engang genopfundet hjulet under stor fanfare.
Skal man nu til at overveje og undersøge tingene, før man udgiver dem?
Send en kommentar