Så det var da noget

En homoseksuel*) mand roste min nye flippede brille i dag. Ellers har de ikke mødt andet end kritik, en tsunami af negativitet er skyllet over dem.
– De er grimme, siger mine børn. Men de kan jo ikke lide noget nyt.
Min kone siger: – Ja, jeg siger ikke noget.
Men hvad med min selvfølelse, spørger jeg bare? Ingen støtte får jeg, ikke at jeg havde forventet det. Det havde været naivt.
– Kan du ikke bare sætte nye glas i de gamle briller? siger børnene. (Det var også en god brille, en Matsuda.)


*) Hvordan kunne jeg vide det? Jeg fik den vibe. Han blippede på min gay-dar. Det var ikke pga. hans lyserøde sweater, det var hans smørrede grin – han slikkede sig om munden som ulven ved synet af Den lille Rødhætte.
Men jeg er også lækker.



Her er et billede af Johnny Depp med briller. I virkeligheden er jeg mere en Brad Pitt-type. Bortset fra valget af filmroller. Der er jeg en Depp-mand.
Bemærk at han ser mere intelligent ud med briller på. I hvert fald mere intellektuel.