mandag den 4. februar 2008

Den fortabte søns hjemkomst

Jeg holder ikke op med at blogge alligevel. Jeg foretager mig bare noget mere fornuftigt ind i mellem. Jeg kan ikke blive ved med at sidde og brokkeblogge mig over alt det, jeg ikke får lavet i og med mit liv længere. Eller også kan jeg.


Eks.: Der er altid nogen, der blogger i stedet for at skrive deres speciale, ser det ud til. De har min fulde sympati. Hvem var det, der sagde, at livet er det, man laver, mens man venter på at lave det, man godt vil? Eller var det: Livet er det, man gør, mens man prøver at gøre noget andet? Eller er det: Livet er det, man lever, mens man har travlt med at lave andre planer? Eller er det: Livet er sådan, som man får tiden til at gå, mens man venter på at finde på noget bedre? Eller er det: Livet er én lang overspringshandling, før man dør? Eller er det: Livet går med at prøve ikke at tænke på, at man skal dø? Eller er det: Livet er det, man lever, mens man prøver at finde på noget bedre?
You tell me.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det minder mest af alt om en forkælet teenage pige som stikker af i en dag for at vende hjem igen.
Ingen skænderier,ingen selvmord?

Jeg trækker tidligere rosende kommentar tilbage.

Mandejammer sagde ...

Jeg ved det.
Av.

Unknown sagde ...

"Life is what happens to you, while you're busy making other plans."

- John Lennon

Anonym sagde ...

Du er ikke bare en slapsvans. Du er en KRUKKET slapsvans mandejammer!

Anonym sagde ...

Life is like riding a bicycle. You don't fall off unless you stop pedaling. (anonymous)

Tramp, tramp, tramp, Mandejammer!!
Kom nu, du kan godt :-)

Mandejammer sagde ...

Jeg er en aldrende kokette.

Terse sagde ...

Livet er en jammerdal. Det er det man siger. Og det giver dig en helt legitim grund til forsat blogning. Ja, det er jo nærmest din pligt.