Don Enzo er min ven, og jeg elsker ham. Men han skal altid teste min kærlighed.Her er et eksempel på en samtale, fra i fredags, hvor jeg starter med at sige, at de brune ørreder rykker i min peristaltiske snøre, og han slutter af med at kalde mig en bonderøv, fordi jeg ikke er enig med ham i forskellen på prosa og poesi.
Så blev jeg fornærmet og forknyt.
Hvad har han, Tourettes?
Derfor vil jeg sige til ham: Min kærlighed til dig, Don Enzo, er betingelsesløs. Intet du siger kan rokke ved min kærlighed til dig.
Dette er vigtigt, fordi han ejer alle dvd’er.
5 kommentarer:
Jeg er enig med din ven. Lort er noget prosaisk noget. Der er absolut ingen poesi at hente der.
Måske ikke selve lorten - det kan jeg godt se - men selve det at skide er en hellig handling.
Og det vigtigste af alt. Hvis man ikke kan skide, hvad har man så?
Hvordan kan poesien sidde det vigtigste af alt overhørigt?
Svaret er selvfølgelig, at det kan den ikke.
Heraf bl.a. ordet "lokumsdigter".
Se også her: her
Jeg faldt over, eller nærmere trådte i (haha) siden (poopreport.com), da jeg ville finde et billede af brune ørreder.
Hvorfor egentlig er der forskel på Don Enzos efternavn i samtaleuddraget?
...en hellig handling!?
Efternavnet var en fejl, der nu er rettet. Du læser for nøje efter.
En HØJhellig handling, en samtale med skaberen, en brun bøn.
Send en kommentar