***
Jeg blev glad for at se dette billede af den internationalt kendte modedesigner Marc Jacobs i The NY’er for nylig, fordi jeg engang ejede den samme T-shirt.
Jeg købte den for $2 (dyrt!) af en hjemløs fyr på 1st Ave og tog den på til en fest hos Brrr. Og her kommer cluet: Jeg vidste, at hans ven Stan ville være der. Stan arbejdede for Isaac Mizrahi og havde altid corny T-shirts på.
Hans veninder sagde: – Hvad siger du så, Stan? Du har tabt.
Ganske rigtigt: min var bedre. Han så skamfuld ud.
Episoden illustrerer min suveræne, instinktive fashion-sans, der altid er forud for sin tid. En foregangsmand er jeg (undtagen hvis man spørger min kone, der ikke synes en cardigan skal have huller på ærmerne, men som min ven Jay-O sagde engang, før han fik en ny kæreste: – Når man møder dem, vil de have en punker, og senere vil de have, man skal ligne en bankmand).
*
Stan arbejdede i modebranchen og talte gay, men han var ikke gay. Det scorede han en masse piger på.
Han var meget stille og rolig, troede jeg, men Brrr sagde, han skiftede personlighed, når han rigtig drak, og kom i slagsmål på barer. Men det var vist efter, det ikke gik ham så godt inde hos Mizrahi og på aktiemarkedet.
Hvor mon han er i dag? (Han bar også en flippet brille, som sig hør og bør.)
***
fredag den 3. oktober 2008
Balladen om min Mickey Mouse tee
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar