mandag den 27. oktober 2008

Værredagen

***
Resultatet af min weekend på landet med familien (og noget af svigerfamilien) er, at jeg har lyst til at sætte mig ind på et værelse alene og græde.
***

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det lyder trist - og det lyder også som et af de tilfælde, hvor en skilsmisse måske ville være det bedste der kunne ske for familien - ikke mindst for børnene (det gør helt ondt at læse om, hvad du og din kone udsætter jeres børn for af skænderier og disrespekt for hinanden).

Mandejammer sagde ...

Suk. Hvordan er det kommer hertil? Det er snart hele tiden.

Unknown sagde ...

juhuu - ikke noget som et liv, der leves gennem tårer! . . .

Anonym sagde ...

Har du fortalt hende der, du skændes sådan med, at du på et tidspunkt tænkte okay, det er så det liv og den partner jeg har valgt, så nu er det om at få det bedste ud af det eller hvordan du nu formulerede det (du kunne indsætte et link her)? Hvis hun nu også forsøgte at få det bedste ud af det, så gik det måske ikke så galt. Hvis du altså også genuint forsøger. Tal med hende. Hm. Det er bare et trøstende skulderklap og et velment råd. (Buhuu, Pedrsn, ikke juhuu.)

Unknown sagde ...

det hedder ironi, nofisen!

:0)

Anonym sagde ...

Sådan har det en tendens til at gå, når familien partout skal hygge (sig)? Som når kernefamilien drager på sommerferie. NU skal der hygges! Ikke nu, men NU. Men ingen kan rigtigt finde ud af det. For først skal man jo lige falde ned på jorden. Og så skal man lige finde sig selv. Og bagefter hinanden. Det er slet ikke sikkert, det kan lade sig gøre. Måske er man blevet væk fra hinanden i mellemtiden. Og måske du bare skulle sætte dig ind på et værelse alene et par dage og overveje, hvad det er for et liv, du ønsker dig?

Mandejammer sagde ...

Sussie, jeg tror det med familien, der flipper ud på ferie, mere handler om familiemedlemmernes modsatrettede behov og konflikterne derimellem.

Til Nofisen: Det har jeg da fortalt hende MANGE gange. Det siger jeg hele tiden. Der er aldrig nogen, der tager mig alvorligt... måske fordi jeg ikke selv tager mig alvorligt? Ohh...