søndag den 24. maj 2009

Kolostomien

***
At have have minder mig om dødelighed og min egen uduelighed. Hvert år synker huset længere ned i jorden. Hvert år går flere ting i stykker. Jeg har lyst til at sparke hovedet af alle blomsterne. Jeg har lyst til at knække kirsebærtræet. Græsset er for langt til at slå med håndklipperen.

Jeg hader mine veljusterede naboer med deres iver.

Jeg står i mørket og hader alting inden og uden for mit hoved, da et lille pindsvin kommer sniflende på sine runder. Jeg har lyst til at sparke til pindsvinet. Det er ligeglad med mig. Hvad spiser pindsvin, snegle? Det har lige regnet.

Jeg er ligeglad med pindsvinet. Det ser mig ikke. Nu kan jeg sige, jeg har set et.
***

Ingen kommentarer: