onsdag den 10. januar 2007
Parablen om Tonys fars træ
Min ven Tony, den sicilianske tegneserietegner, fortalte mig engang, at hans far, en skrædder fra Macy’s pensioneret med hjerneblødning, hver dag sneg sig ud foran deres hus i Queens med en lille økse og huggede i et vejtræ, han ikke kunne lide. Da træet endelig sygnede helt hen og døde, snakkede naboerne om, hvad der mon var sket, og Tonys far kunne blot trække på skuldrene og sige: Jeg ved det ikke.
Nu er hele familien flyttet til Arizona, hvor der mest vokser kakti.
Tonys lattervækkende tegneserier kan besigtiges her: http://members.aol.com/doubletony/
Her er et billede af Tony fra en film, han engang var med i:
Morale: Princippet hedder kaizen ifølge denne blog. Det handler kort fortalt om, at en rejse på tusind mil starter med det første skridt. Sådan som jeg ser på det, svarer det til at slå én streg om dagen, ligesom straffefangen der markerer dagene ved at ridse en streg i væggen – før man ved af det, har man et maleri.
Det fortælles, at John Lennon skrev I'm a Walrus på den måde: Han havde et stykke papir siddende i skrivemaskinen og hver dag skrev han en linie (eller i hvert fald så tit noget faldt ham ind).
Et sundt princip, unge mennesker, og dødorientalsk: Vent til det melder sig & lav noget andet i mellemtiden.
Eller på dansk: Alle bække små bliver til én stor å og små hjul kan flytte store ting og lidt har også ret.
Tingene hober sig op.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar