***
Min surhed påvirker hele familien. Om morgenen råber jeg ad mine børn, for at de skal nå i skole til tiden. I morges sagde min datter (8) til mig nede på gaden: – Når du er sur på mig, begynder jeg at græde, og så tager det længere tid. (Det er sikkert rigtigt nok, men hun begynder også at græde, før jeg bliver sur og råber på hende, at hun skal skynde sig.)
De hører aldrig efter, hvad jeg siger. Jeg siger tingene fire gange, men de hører ikke efter, før jeg hæver stemmen, og så kommer min kone ind og "beskytter dem".
Når jeg hæver stemmen*) over for min kone, når hun er irriterende og anstrengende og egoistisk, siger børnene: "Nu må I ikke begynde" eller "Lalalala".
Hvad ligner det ikke? Alle lider under mig.
*) Det er ikke sådan at have en stor stemme, når man er omgivet af hunkønsvæsener, jeg Brutalix.
***
torsdag den 4. juni 2009
Ulideligheder
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
http://skaeldmindreud.hansreitzel.dk/#c136
la' vær' med at råbe - punktum.
OKAY!!! JEG HAR TÆNKT PÅ DET!!!
DU MAA FANDME GERNE RAABE! MAEND RAABER. DET ER DET SOM DE GOER!
Send en kommentar