***
Jeg svigter min mor. Hun er ved at dø, men når hun ringer, har jeg altid travlt, og jeg tager aldrig ud at besøge hende.
Det er tydeligt at se på hende efterhånden, hvor mærket, hun er af kræften. Det er ikke kun bivirkningerne af kemoen, man kan se nu, men virkninger af selve kræften.
I går så børnene E.T. og sagde, at han/den ligner farmor.
– Haha, sagde min kone. – I har ret, men lad være med at sige det til hende.
***
tirsdag den 2. juni 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Besøg din mor!
Jeg må bifalde anonyms henstilling.
Få for Guds skyld viklet ud, hvad udvikles kan.
Jeg er ved at kaste op, over alle jer efterladte der havde chancen men ikke brugte den.
Min egen Moder, døde pludseligt.
(kvælning)
Vi fik aldrig sagt ordentligt farvel.
Hun var ofte en byld i røven, men jeg fik ikke de terminal pårørendes mulighed for at fortælle hende det.
Og nåede dermed heller ikke at takke hende, for alt det gode hun trods alt gjorde.
Besøg hende!
..med mindre du absolut _vil_ martres af din samvittighed..
Se så at få din selvmedlidende røv op af stolen og besøg din dødssyge mor!
- eller er du også pissesur over at hun har født dig?
Okay, det skal jeg nok. I overmorgen.
Så må vi sgu´da håbe at hun ikke havner i min butik inden da...
Husk blomster, og en bakke danske jordbær.
Døende elsker jordbær!
Hvad er der i vejen med i morgen?
Ikke andet end at den ikke er i overmorgen! Amatør!
Èt gratis tip: Jeg gør det på mandag.
Send en kommentar