***
Og det i en grad, så faren er ved at græde midt om søndagen og må lægge sig ind på børneværelset for at være alene, og begge børnene kommer ind for at spørge, hvad jeg er ked af, men ikke min kone.
– Jeg kan ikke lide, når du er ked af det, for så bliver jeg også ked af det.
– Det er jeg ked af.
Jeg kan ikke tage presset.
***
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Kære Mandejammer
Skal du ikke snart se at få dig et skud serotonin?
Du må ikke gøre dine børn kede af det, din lort!! Du fatter slet ikke hvor triste, angste og utrygge de bliver, vel? Eller prioriterer du bare din egen selvmedlidenhed højere?
Send en kommentar