Jeg skal arbejde hele tiden og er sur, sur, sur.Jeg vågner om morgenen og er sur, sur, sur.
Den evige dans for at undgå hinanden i hjemmet fortsætter.
Min kone har ikke set mig i øjnene i en uge.
Det er pinligt at skulle sove i samme seng.
Vores kommunikation er meget begrænset:
Jeg siger et eller andet.
Hun siger et eller andet.
Jeg siger et eller andet.
Hun siger: – Skal du hæve stemmen?
Jeg siger: – Hvad har jeg egentlig gjort dig?
Hun siger: – Ha! Hvor skal jeg begynde?
– HVORFOR ER DU SÅ SKIDEFJENDTLIG HELE TIDEN?! råber jeg til den lukkede dør.
Resten af dagen er en pinsel. Jeg ønsker mig langt væk. Arbejde er bedre end at være hjemme. Alt er bedre. Jeg kan ikke trække vejret.
***
1 kommentar:
Hvis du ikke engang kan søge inspiration i din elendighed og derved lave noget fedt og dystert kunst, så kan du da slet ikke bruge din tilstand til noget!
Så begynder det at lugte af parterapi eller skilsmisse eller amerikanske selvhjælpsbøger?
Og hvordan gik besøget hos din dødssyge mor? For hende har du vel besøgt?
Send en kommentar