I dag er det gået op for mig, hvor stor en taber jeg er.
Jeg vender billedet omvendt for at virke interessant.
Man har jo kun det ene liv, baby, så hvad er der at være bange for? Før du får set dig om, er det omme, og ikke engang fortrydelsen bliver tilbage.
(Jeg har flyttet én kasse ud af kælderen, og straks er mine eksistentielle paradigmer skiftet.)
Sagt med floskler: Det er bare op af starthullerne og op på lakridserne og se at få fingeren ud og op og afsted og og sætte det ene ben foran det andet og det længste ben forrest og begge på nakken og lige ud af landevejen og ud i ørkenen på rødglødende kobling.
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar