Jeg sidder (eller ligger) bare derhjemme og tænker: hvorfor foretager jeg mig dog ikke noget, støvsuger eller pudser væggen ned i det, der skal være børnenes værelse, eller laver de par rettelser i det manuskript, jeg fik retur, så jeg kan få det ud igen, ordner mine skattebilag, hvadsomhelst? Men intet foretager jeg mig. Jeg er omgivet af den værste fornemmelse af død, der bliver værre af at se fjernsyn. Jeg har ikke lyst til noget, og jeg gider ingenting. Tabt, død tid.
Jeg havde et syn engang for mange år siden, hvor jeg lå i badekarret, og mine fødder var smeltet sammen. Det er mit liv, tænkte jeg.
***
7 kommentarer:
Jeg tror det er sådan en dag, hvor alle vi mænd i stammen burde tage ud i skoven og nedslagte en kronhjort. Derefter stene lidt under et træ og spille kort.
Har du noensinne tenkt på å snakke med en psykolog/psykiater? Dette hørtes ikke særlig sunt ut.
Hellere skoven end briksen på en dag som i dag.
Før tenkte jeg også psykiater. Nå tenker jeg NEI, la mannen gå til grunne in space. DET er hans store kunstverk. :) Og vi hans siklende publikum.
Vestlændingens forbandelse: Resignation & hvor er det synd for mig.
Vi er nogle skvatmikler, fordi vi aldrig har skullet kæmpe rigtigt for noget.
Jeg stakkels vestlænding.
Just præcis! ;)
Send en kommentar