Viser opslag med etiketten eksplosioner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten eksplosioner. Vis alle opslag

fredag den 25. november 2011

Adjø, kammerat


Min trofaste gamle Krups er tilsyneladende gået helt ned. Den lækker og drypper kun, selvom jeg afkalker den.

Min nye reserveespressomaskine, jeg købte af en Brøndby-fan på Kaninmarked, eksploderede, da jeg forsøgte at redde dagen:



lørdag den 20. februar 2010

Videnskab i hverdagen


Her er, hvad der sker, når man lader en tegneserie stå ude på badeværelset:


Det er ligesom det hygrometer, man kan lave af en grankogle:


Eller af en papirstrimmel, der er behandlet på den ene side:


For indviklet til at jeg ville have lavet det.

Forklaring: Bibliotekstegneserien udvider sig ved stigende luftfugtighed og slår sig, fordi omslaget er lamineret udvendigt (men ikke indvendigt). (Af samme grund bør man grundére begge sider af en masonitplade, før man giver sig til at kunstmale på den.)


Litterært nedslag:
Linie fra Davis Sedaris' Naked (god bog), jeg læste i dag: "...especially in North Carolina, where by mid-March the humidity is fierce enough to curl paper" (s. 67, min fremhævning).

* * *

UDVIDET NOTEAPPARAT & BONUSMATERIALE!
Jeg havde en en bog med de her eksperimenter (og de samme illustrationer), som jeg læste fetichistisk i min barndom. Og nu, takket være nettet, og også folkebiblioteket (for at finde ud af, at det hedder et hygro- og ikke et barometer), har jeg fundet den igen: 204 Simple Science Experiments ca. hed originalen (ved ikke, hvad den hedder på dansk).

Det er de samme eksperimenter, der stadigvæk optræder i alle den slags bøger, men jeg kan bedst lide de gamle, formelle illustrationer. Nu om dage er tilsvarende instruktionstegninger mere hysteriske:

Tsk, tsk.

Her er et par stykker til fra bogen:

Appelsinskalsundervandsbåd.

Den eksploderende sten. Har jeg altid haft lyst til at prøve.

Bue i vandet.

Er de ikke bare fede? De får det til at se ud som om, det virker.

Ligesom Al Jaffees opfindelser fra MAD:





År forud for sin tid (1979).

Eller Serafin-bøgerne:




Tegninger af Philippe Fix. Peddersen og Findus (ikke gengivet her, fordi de ikke hører hjemme i mine erindringer) har noget af det samme.

Franquin gjorde også et stort nummer ud af, at Vakse Viggos opfindelser skulle se ud som om, de rigtig kunne virke:



Han havde en forkærlighed for køretøjer.




Franqueringsmaskine (tihi!)


Verdens bedste tegneserie. Hvem gør så meget ud af sine tegninger nu om dage? Hvem har tid? Hvem har råd?

En anden tegner, der også var god til det, var Richard Scarry:





Alle hans køretøjer og maskiner ser rigtige og mekanisk funktionelle ud.

Det er på mange måder det omvendte af den modernistiske UPA-stil (behandlet i et tidligere indlæg).

fredag den 22. januar 2010

mandag den 30. marts 2009

På den ene side & på den anden side – Gyngerne og karrusellerne II

***
Jeg sublimerer. Jeg har opgivet at narre eller overtale min kone til at have sex med mig, og i stedet for kanaliserer jeg al min energi ind i min kunst. Problemet er bare, at alle mine billeder nu ligner store dunkende mandslem, der eksploderer hvid slim i alle retninger.


***

fredag den 5. september 2008

Peristaltiske dilemmaer & mulige løsninger

***
Jeg hader at sætte mig ud på sådan en række fælleslokummer, der deler luftrum, og lave tyndskid med et rabalder, som at hive proppen ud, en analeksplosion, og så opdage, at der sidder nogen ved siden af, på den anden side af væggen, ikke en meter væk, som forsigtigt trækker et blad af rullen.

Som i dag.



Andre gange sidder man selv derude, når folk sætter sig ind. Skal man så sidde helt stille og vente på, at de går før en, eller bare tørre sig og skynde sig ud før dem? Rør man sig, kniber de.

Jeg er ked af at hæmme nogens flow og overvejer at opstille radioapparater i alle kabinerne, så man i det mindste kan overdøve bevægelserne og foregribe ubehagelige overraskelser (sand altruisme). Eller synge som Caruso.
***


onsdag den 3. september 2008

Man kan ikke slappe af et øjeblik

***
Det farligste er, når vi lige går og har det lidt godt, så er det hele parat til at eksplodere i hovedet på én. Ligesom at det skal samles, før det kan splittes igen.

Jeg bagte apple pie i går.


***

mandag den 16. juni 2008

PFOM!

***
Min espressomaskine i kolo eksploderede i nakken på mig i går.



Mens jeg stod og vaskede op. Der løb espresso ned ad mit ben og blandede sig med udsivende sårvæske.

Det billige skidt. Jeg købte den på Kaninmarkedet af en Brøndbyfan, der havde vundet den henne i klubben, men nægtede at bruge den eller lære at bruge den (kr. 50).

onsdag den 23. april 2008

Hverdag igen

Jeg er tilbage på pinden efter min debiliterende sygdom. Nu går jeg her og slæber min forbundne ankel hen ad gangen som Blinde Pew. Jeg må nok se i øjnene, at det er umuligt for mig at arbejde uden kaffe. Jeg har ingen motivation eller adrenalin at trække på. Men hvad med min sarte mave? Er den kommet sig nok til, at jeg kan begynde at hælde den sorte bryg ned i den igen? Og hvad vil mit tarmsystem sige? Der er kun én måde at finde ud af det på...

Ellers kan jeg lige så godt gå hjem og sove videre.

(Pause)

Her var jeg parat til at indsætte et "halleluja!", men jeg har ikke været oppe at ringe endnu, kaffe eller ej. Så forsigtigt jeg har slubret i mig i dag. Som var det peristaltisk dynamit.



(Tilbundsgående rapport: Kaffen, en 2-3-dobbelt, var okay men ikke fantastisk, bare nok til at få mig til at føle mig tilnærmelsesvis normal. En mindre høj man vel ikke bør kimse af. Efterfølgende en smule halsbrand der vel kan skylles væk.)

søndag den 20. april 2008

Jeg, en plaget mand

Min ankel er smadret, og jeg kan ikke gå, og nu er min mave også eksploderet og sprunget læk.

Læsere af denne blog vil vide, at jeg ikke er den der piwer, men dette er ekstremt.

tirsdag den 15. april 2008

Uddrag


Jeg kom i en orgasme af tårer
mod din skulder,
skat.

onsdag den 27. februar 2008

Min netserie (16)



Fortsættelse følger...

onsdag den 9. januar 2008

Impulser og instinkter vs. konsekvent protesteren (syndromer & eksplosioner)

Jeg har haft den her liggende, jeg lige skal have fyret af.


Det kan være svært at gøre, hvad man har lyst til, når ens kone er imod det, og man ikke ved, hvad der er rigtigt, og gerne vil stille alle tilfredse.

"Lyst til" her er noget, der ikke går ud over nogen og måske endda i længden er for det fælles bedste.

Hvorfor så de konstante protester?

Det er lidt abstrakt. Lad mig illustrere: Nytårsaften ude på gaden siger jeg til min kone: – Jeg går lige over og hilser på min bror (skråt overfor).
– Nej, du gør ej, ikke uden os, siger hun.

Og lidt efter går jeg derover alligevel – og timingen kunne ikke være bedre – lige da en raket eksploderede ud over ham i en dusch af gnister. (Lidt efter følger resten af familien trop. Fint. Ingen skår. Alt er godt. Alle er glade.)

Det er det samme syndrom, der kan gøre, at man står ovre i hjørnet med sin ægtefælle og keder sig til festen hele aftenen.

onsdag den 4. april 2007

Hvem ejer månen?

Lige nu ser det ud til at være USA.
Der har været snak om at sprænge månen i luften, fordi den generer visse mennesker.*) Spørgsmålet er: Hvem kunne finde på det? Og jeg siger: Kineserne. Bare for at markere sig.
Hvad kan verden gøre?
Der var f.eks. ingen, der gjorde noget for at forhindre talibanerne i at sprænge de der Buddha-statuer i luften. Hvad nu hvis ægypterne bestemte sig for at sprænge pyramiderne i luften? Kan nogen forhindre dem i det?
Det er ligesom det her spørgsmål om: Hvis man ejer et stykke jord, ejer man det så hele vejen ind til jordens midte?
Og hvad med luftrummet?
Jeg har f.eks. overvejet at have mine ejendele svævende i en luftballon over huset for at spare lagerplads.
Må man det?

*

Jeg sad på klaverbænken i mine underbukser og skrev disse linier i min A5 linierede notesblok, da rengøringshjælpen låste sig ind, og jeg måtte råbe til hende, at jeg ikke havde tøj på. Hun er en god polsk-katolsk kvinde og gik straks ud på trappen igen. Men jeg har ikke fået bad i dag, og jeg kan lugte mig selv.

*

Det var i går. Nu er jeg renskuret. Lejligheden skinner. Min familie kommer hjem om halvanden time, og jeg har ikke fundet på noget at lave til middag.
Vi tager op til Fuchsen i Sverige i morgen, hvilket jeg kalder min påskeferie.
Jeg er tilbage i blogland på tirsdag.
Tak.


*) Spøgefuld snak, lad gå, men det gør ikke ejerskabsspørgsmålet ringere.