Viser opslag med etiketten tavs desperation. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tavs desperation. Vis alle opslag

onsdag den 4. maj 2011

Mere følelsesbefamling og krysteragtigt luskebuskeri


Jeg laver et af de her nyttesløse eksperimenter, hvor jeg venter på, om min kone rækker ud efter mig, men hun har ikke rørt ved mig i 14 dage. Hun siger ikke farvel, når hun går. I nat strejfede hendes fod min. I sidste uge holdt jeg hende på låret om natten, indtil jeg tog den til mig igen. Hun rørte sig ikke eller gjorde noget, ligesom når jeg tager hende på låret, når jeg kører bil.



Frysedisken

Jeg venter på, at hun begynder at snakke til mig, men det gør hun ikke. Det er det samme hver gang. Foråret er opbrudstid.

Kommunikskaviejprrrkation


Om natten lytter jeg til min min kone hvæse og prutte og snorke, men vi snakker ikke sammen.



lørdag den 30. april 2011

Alle to


To linier har jeg hørt fra min kone i dag:

– Jeg går i fitness.

– Du skal ikke tage noget af mit tøj med, når du vasker.

Hun svarede ikke på min sms.



torsdag den 28. april 2011

Jeg er ikke uden fordele


Der er ting, der bliver mere besværlige, når man ikke taler sammen, som f.eks. at koordinere. Min kone taler kun til mig, hvis det er noget med barnets blodsukker. Selv går jeg rundt og tænker: – Jaja, lad os se, hvor nemt, du ville synes, det var, hvis vi boede hver for sig.



torsdag den 21. april 2011

fredag den 14. januar 2011

Intime mærkeligheder


Jeg må indrømme, det er lidt belastende: jeg sidder for mig selv hele dagen, og når jeg så kommer hjem, gider min kone ikke tale med mig.



Det er mærkeligt at vågne om morgenen og ikke bare kunne tale med den person, der er der.

lørdag den 1. januar 2011

Hvem finder på sånoget? XII


Jeg bestiller aldrig andet end at være sammen med min familie. Når man holder ferie, hvem har så bestemt, at man skal være sammen med sin familie dagen lang? Og hvad skal det gøre godt for?


Her ville jeg have indsat et billede af Jack Nicholson i The Shining, men vægrede mig og valgte dette syrebillede af Jim Woodring i stedet for, thi han tegner fedt (klik & forstør.)

tirsdag den 10. august 2010

torsdag den 29. juli 2010

Grund nul


Jo nærmere jeg kommer hjem, desto mere åndenød får jeg. På vej op ad trappen kan jeg næsten ikke trække vejret.



Folk kigger


Hvor går man hen og laver et primalskrig her i byen? Eller landet? Her er ikke plads til noget. Der er vinduer alle vegne.



Jeg kan skrige her, men det er tavst.


Okay, lad mig se, hvad jeg har liggende ...


Autentisk primalskrig fra 2005.

tirsdag den 13. juli 2010

Derfor


Jeg har ikke nogen at snakke med, derfor snakker jeg her.



tirsdag den 10. november 2009

Der er ikke noget tilbage

***
Mit hjerte bliver knust 10 gange, 30 gange dagligt, hver gang jeg kigger på min kone.
Hvad skete der?
Hvem er det, jeg giftede mig med?

Jeg skal finde en tid, hvor klaverstemmeren skal komme, mens min kone er hjemme, men jeg har ikke nævnt det. Det er nemmere ikke at sige noget.

Hun taler kun til mig, hvis der er noget, jeg skal: – Køb panelmaling. – Køb rugbrød.
Hvis jeg ikke opretholder samtalen, er der ingen. Ved middagsbordet sidder vi bare og stirrer.

Jeg rejser hjemmefra før børnene, hvis det fortsætter sådan her. Hvis jeg har et hjem at rejse fra.
***

torsdag den 23. april 2009

Højere end stilhed

***
Jeg udveksler ikke 100 ord om dagen med min kone. Fem sms’ere kunne klare det. I da brugte hun nogle af ordene på at sige: – Hæver du stemmen?
Hun prøver at male mig som en voldsmand og en bølle, der holder hende tilbage. Jeg har ingen idé om, hvad der foregår inde i hovedet på hende.



My marriage is on the rocks. Ikke som på is, men som knust mod klipperne.
***

tirsdag den 21. april 2009

Prospekt VII

***
Fedt, en hel dag alene med mit private hårdetrip og min irriterende stemme inde i hovedet. Jeg trænger til at komme ud af mig selv. Jeg burde tage et kursus i congadans eller blive frivillig suppeudøser til de hjemløse. Et eller andet for at komme ud af min skal. Det ville i bund og grund være rart at have nogen at snakke med. Min kone er holdt op med at tale, og jeg er træt af at se mine dønninger af konversation slå mod hendes klippe og løbe ud i sandet. Så er der ikke andet tilbage end min kuglepen og min lille notesbog at dele det med. Men jeg savner en anden stemme. Jeg bliver træt af at høre på mig selv. Tro det eller ej.
***

torsdag den 9. oktober 2008

Plussiden

***
Det gode ved at skulle arbejde er, at så behøver jeg ikke bekymre mig om ikke at producere noget kunst, fordi jeg er lovligt undskyldt.


***

torsdag den 10. april 2008

Nu har jeg også ødelagt mit helbred


Jeg fik så kolossalt ondt i maven i dag, at jeg ikke kunne tænke.

Jeg har ikke haft én sygedag i al min tid som blogger.

Som min nye far sagde: – Mit jernhelbred er blevet til metaltræthed. Haha.

Jeg kom hjem til dommedagsstemning og dreyersk tavshed med mavekrampe, jeg kunne dårligt gå.