Viser opslag med etiketten overvældet af træthed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten overvældet af træthed. Vis alle opslag

onsdag den 23. november 2011

14 dage og mere til – medieforedrag ved søerne


– Jeg kan ikke gå ind og se Tintin-filmen, fordi jeg er bange for at falde i "den uhyggelige dal" – das Unheimliche Tal! sagde jeg til min niece og forklarede, hvad jeg mente: Tintin er et ciffer, en smiley, hvem gider se ham med rynker og folder? Han ligner en pige. Og Terry ser ond ud.

– Jeg tager det nok ikke på mig så meget som dig, sagde hun. Hun var faldet i søvn på første række til gallapremieren. Fribilletter.

– Det var garanteret, fordi den var for hektisk, sagde jeg. – Har jeg ret? (Jeg forestiller mig en baby, der lukker ned ved sensorisk overbelastning.) (Jeg tror, hun havde tømmermænd.) Hvorfor kan de ikke lave en sjov 3D-film? Hvorfor prøver de at være realistiske? Det fede ved tegnefilm er, at de kan strække og bøje figurerne og skifte deres form og save dem over og dræbe dem (og flere pointer af John K). Det er dér, filmene fejler, og det er dér, jeg falder ned i den uhyggelige dal. Hvor er indlevelsen?

– Har du en blog? spurgte min bror.

– Nej, sagde jeg. – Men hvis jeg havde, kunne jeg skrive om alle mine tanker, og jeg kunne have fans, der fulgte mig og kommenterede.

– Mormor har en blog, sagde niecen. I sin ungdoms flor, det eneste, hun vil, er til udlandet og blive gift med en rigmand. Alt andet end at være her.



– Jeg synes, det er i orden at følge med i, hvad der sker, sagde hun.

– Selvfølgelig. Jeg er bare begyndt at vente 14 dage og se, om jeg overhovedet gider se filmen, når hypen er bruset af. Og det gider jeg som regel ikke – jeg tænker ikke engang på det.



– Kunne du heller ikke lide Toy Story 3?

– Jo, men den var ikke mest sjov. Jeg ville ikke kalde den en komedie.

Jeg tænkte på den første halve time af Wall-E.



Som et eksperiment vil jeg begynde at lytte til andre folk.

tirsdag den 24. maj 2011

Bagudnikken


Min kone snakkede til mig i går. Noget om sit arbejde. Jeg spurgte selv. Hendes stemme gik op og ned. Jeg stod ovre ved komfuret og var nødt til at lukke øjnene og læne hovedet tilbage mod væggen, jeg var så træt.



onsdag den 11. maj 2011

Giganternes kamp


Alt er en kraftanstrengelse. Er der da ikke noget i livet, der kommer nemt? Og hvis det gør, vil jeg være i stand til at genkende det?
Uhu-uhu-uhej.

Jeg har glemt, hvor træt man bliver af at stå tidligt op, når man ikke har sovet ordentligt. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre at skabe verdenskunst under disse omstændigheder? Hvad ville Picasso ikke have sagt? Han så kun børnene, når han gad male dem. Hvorfor er man ikke en stor mand? En Herkules,
der ikke ser sine drømme nedkules.
En Herakles
(på græsk)
og ikke jeg stakkels
mand, der får tæsk.
En olympisk helt
og ikke en krympet pik, der lugter fælt.
En Odysseus,
en Zeus,
og ikke en Jeppe, der får ris til sin røvs
og går fra sin snøvs.
Med et hjerte som en løve t-
illige
og ikke en taber bøvet,
der slås som en pige.
Forstår I, hvad det er, jeg forsøger at sige?
At knejse på Parnas
og ikke bare klemme på livets das.
Til Valhal blive hvervet
i stedet for at få bank af sin kone som Jeppe på bjerget.
Okay? Altså ikke sove på en mødding
og have ondt i sin ring,
men
på Olympus stå stolt blandt ligemænd.



I stedet for at knejse på Olympen
sidder jeg bare her og har ondt i rympen.

onsdag den 13. april 2011

tirsdag den 19. januar 2010

Den tid igen


Jeg skal med min mor til samtale på hospitalet i morgen. Vi talte i telefonen i går:
– Jeg kan også godt spørge en af dine brødre i stedet for, sagde hun.
– Lad hellere være med det, sagde jeg. – De bliver bare følelsesmæssigt belastede, og så ender du med at trøste dem.
– Hahaha, lo hun hjerteligt. Det er rart at få hende til at grine.

Hun har ingen energi. Hun har mavesmerter, fordi kræften snart er over det hele. Nu er hun lige færdig med sin sidste runde kemo, der heller ikke virkede. Jeg tror ikke, de har mere tilbage at kaste efter hende.



onsdag den 6. januar 2010

Ude


Jeg gider ikke gå på arbejde i dag. Hvad forskel gør det, om jeg sidder her eller der og falder i søvn?



onsdag den 16. september 2009

Selvsuggestion endnu før kaffen (og også på andre tidspunkter)

***
Min kone siger, at jeg skal holde op med at sige, hvor træt jeg er, og i stedet for sige, at jeg er frisk, frisk, frisk.

Hold kæft, jeg gider ingenting.

Jeg bliver syg og dårlig af at skulle arbejde.


***

torsdag den 2. april 2009

Det er bedre at lade være

**
Jeg gik ned for at købe noget at ryge, men vendte om og lavede mit træningsprogram i stedet for, og så gik jeg ned og købte noget at ryge og sad i solen og røg, mens jeg var ved at falde i søvn.

Min rygrad er en stak vandmænd trådet op på en ål.


Glædelig H.C. Andersens fødselsdag. ***

torsdag den 5. marts 2009

Jeg har ikke været udenfor i tre dage. Jeg er ikke gået glip af noget

***
I min ungdom, da jeg flyttede hjemmefra, kunne jeg aldrig komme op om morgenen. Jeg ville gerne, men det lykkedes sjældent. Når jeg så på vækkeurets tal, blev jeg numerologisk: 10:22, 11:22, 11:33, 11:44 og 11:55 var vigtigere end de andre tal, og det lykkedes mig oftere at komme op på de tidspunkter. 12:12 og 12:34 ligeså. 13:13 var kriminelt. Der var dage, jeg måtte skynde mig for at nå i banken. Jeg begyndte først at foretage mig noget kl. 10 om aftenen, og så var jeg for træt. Jeg drak kaffe, til min hånd rystede og jeg ikke kunne rentegne.

De tal er stadig vigtige for mig. Især 11:44 og 11:55. Jeg tror, det begyndte, da jeg arbejdede på Bakken, og tiden faldt mig så lang, at jeg konstant måtte tjekke mit ur. Hvis der var gået 10 minutter, var det godt. Mindre, og tiden føltes ekstra lang, så det var vigtigt, hvornår man turde kigge på uret. Spændingen skulle trækkes ud, til belønningen lignede noget.
***

onsdag den 4. marts 2009

Tredje dag uden kaffe

***
Jeg er syg.
Jeg får ondt i hovedet af at læse. Jeg kan kun se videoer af folk, der kører galt på cykel.
I går læste min datter for mig, indtil jeg faldt i søvn (midt i 2. kapitel af Otto er et næsehorn). Det var skønt.

Det værste er, at jeg ikke ved, om jeg virkelig er syg, eller om det bare er fordi, at jeg ikke har fået kaffe.


***

tirsdag den 24. februar 2009

Genfødt

***
Jeg gjorde noget i dag, jeg ikke har gjort i syv år: jeg lagde mig ned på gulvet og tog en lur, indtil solstriben flyttede sig.

Mens jeg hørte den her:



Eller det der lignede fra: Goodbye Babylon fra Dust-to-Digital, seks fantastiske skiver gammel folk og gospel taget fra 78'ere. Fås på dit lokale folkebibliotek. (M.a.o. jeg sov til vækkelsesmusik. Haha.)

Og ind i mellem lettede øjenlåget mod mit nye syremaleri og så ting.
***

tirsdag den 17. februar 2009

Og hvad så om hun har? At stråle af sin indre skønhed

***
Nu hvor børnenes ferie er omme, og det er hverdag igen, slår det mig, hvor lidt der skal til, før man begynder at flå hovedet af hinanden i sådan et parforhold, navnlig om aftenen når man er træt.

F.eks. siger min kone et eller andet i går, mens hun er ved at børste tænder, om sin venindes revisor, og jeg spørger: – Er det en af hendes forhenværende?
– Jeg gider ikke høre på det der, eller sådan noget, hvæser hun.
– Det er vel ikke et urimeligt spørgsmål, hun har været kæreste med så mange, siger jeg.

Det er rigtigt nok, hun har bollet det halve af København.

– Stop det, gentager min kone.
– Nå ja, alle dine personlige bekendtskaber er pletfri.
– Hold nu op.
– Undskyld. Hun stråler af sin indre skønhed.
– Gider du ikke godt.
– Hvad er der galt med at sige det? Det er jo rigtigt. Hun stråler af sin indre skønhed!
– Hold nu kæft.

Og sådan kan man blive ved.

Jeg frygter, hvordan det skal blive resten af ugen, efterhånden som vi bliver mere og mere trætte og udmattede.


Billederne er af den psykedeliske new age-maler Alex Grey, der var bedre i gamle dage.

Note: Hendes veninde er samlivseksperten, min kone altid flytter over hos, når hun forlader mig.
***

fredag den 6. februar 2009

Afbud

***
Jeg er syg. Jeg gik en hel dag i går uden kaffe.
Jeg er ikke engang rigtig syg, kun sløj.
Jeg har ingen kræfter.
Jeg har ikke kræfter til at brygge.
Jeg har ikke overskud til at mærke den sorte eliksir pulsere og knitre i kroppen.
Jeg nupper mig en nu, men det er mere lyst end nød.
Og også for at vågne op.
Det er bedre med kaffe.


***

onsdag den 4. februar 2009

Værre end ingenting

***
Fucking lortedag. Jeg er syg (ikke at jeg fejler noget, jeg er bare ikke rask) og tvang mig selv ud (gennem piskende regn) for at male et maleri færdigt, der skal afleveres i morgen, men i stedet for ødelagde jeg det hele. Det eneste jeg skulle var at ændre en mindre detalje på revolveren, og så endte jeg med at ødelægge hele hånden (ligesom at prøve at fjerne en plet, og så bliver den større og større). Jeg kunne sagtens være sluppet afsted med det, som det var. Satans.

Jeg får det fysisk dårligt ved at tænke på det.

Min datter ringede midt i det hele og var bange og alene. Jeg er hjemme om en halv time, sagde jeg, men i stedet for stod jeg og malede det samme om og om igen i tre kvarter og endte altså med at skuffe alle.

Jeg skulle være blevet i sengen.

Der skal selvfølgelig nok komme noget bedre ud af det i sidste ende, og det er jeg allerede indstillet på, men hvorfor kunne jeg ikke bare lade det være i fred? Hele ideen med det billede er, at det skal være færdigt, hver gang jeg holder op med at male på det, og det er det ikke nu.

Bedre at gøre intet end at lave noget lort.


Morale: Man skal aldrig gøre noget for fuldstændighedens skyld. Fuldstændighed er for amatører og bureaukrater.
***

mandag den 18. august 2008

Som man ser det

**
Det er ikke fordi jeg går så meget op i OL (bortset fra at jeg pjækkede en enkelt dag sidste uge og så OL hele dagen, men det var fordi jeg var træt, træt), men det er bemærkelsesværdigt, at NBC (den am. tv-kanal der sender OL) sætter USA øverst i medaljestillingen (fig. 1 t.h.), selvom Kina har flest guld. De danske medier tæller pr. flest guld.

Åndssvag nationalisme. "Forestil dig, at der ikke var nogen lande..." (synges).

Det minder mig om verdenskortet:



Første gang jeg så den australske udgave, fik jeg et mindre chok (vant som jeg var til den eurocentriske). Nord er ikke op, okay!

Og her er den australske medaljeoptælling:



Jeg kan ikke finde ud af at se basketball live online i stedet for at arbejde, og det irriterer mig. NBC streamer kun til USA.
***

tirsdag den 12. august 2008

Min private gulag

***
Jeg vågnede i morges med en følelse af komplet uduelighed.*) Det var meget ubehageligt. Jeg tænkte på alle de ting, jeg har gjort galt helt tilbage til 5. klasse. Min krop er som bly. Mine øjne svier. Én dag kan jeg klare at stå tidligt op – så er det som at tage i lufthavnen – men hver dag at skulle op samme tid, fordi børnene skal i skole, er umenneskeligt. Hvem kan foretage sig noget kl. 8 om morgenen? Ingen! Landbrugere har en grund til at stå tidligt op, men hvorfor kræve det af andre, nu hvor elektriciteten er opfundet og man godt kan se uden dagslys?



*) At intet jeg kan finde på betyder noget, at intet nogensinde bliver til noget. Jeg ville ønske jeg bare kunne slappe af og holde op med at skabe problemer for mig selv. Hvad er det jeg vil bevise?
***

torsdag den 10. januar 2008

Jeg kunne ikke nære mig, okay? Jeg var ved at falde i søvn

Jeg købte 1000 g Karen Volff-brunkager nede i Netto til kr. 10 kort efter jul. Jeg spiste ca. 200 g i går eftermiddags og har haft en blist på tungen lige siden.

tirsdag den 11. december 2007

Hvad driver folk ud af sengen om morgenen?

Jeg er så træt, jeg har det som om, jeg er ude i lufthavnen
uden at skulle noget sted hen.
Jeg gider ingenting.
Hvad driver folk til noget som helst?

lørdag den 24. november 2007

Luk øjnene og lyt

Mens min kone hængte vasketøj op – Ah, intet pynter som grå sokker – skrev jeg tre sider ekstatisk musiklyrik inspireret af Jack Kerouac.
Arbejdede hele dagen. Kom hjem og faldt i søvn efter bulguren og linserne. Tungt. Med briller på endnu. Skønt af falde ned i søvnens arme, ikke at kunne kæmpe mod, uimodståeligt, midt i 2. akt af Robocop, den mest økonomiske af alle film – alting fremmer historien.
Så slutningen i søndags.



Bog: Mexico City Blues
– fås på dit lokale folkebibliotek.

torsdag den 4. oktober 2007

Mit skema, som det arter sig

Jeg ved ikke, hvad der går af mig disse dage. Jeg når lige at vende og dreje mig, så er kl. blevet 12, og det eneste jeg har lavet er at skide og spise morgenmad.

*

2½ time senere
Du søde milde, jeg har siddet og skrevet det samme afsnit om 30 gange. Mit hoved er som bly. Jeg er besvimelsen nær. Min krop kæntrer. Jeg kan knap holde mig vågen. Hele dagen er spildt, spildt, spildt.