Giganternes kamp

Alt er en kraftanstrengelse. Er der da ikke noget i livet, der kommer nemt? Og hvis det gør, vil jeg være i stand til at genkende det?
Uhu-uhu-uhej.

Jeg har glemt, hvor træt man bliver af at stå tidligt op, når man ikke har sovet ordentligt. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre at skabe verdenskunst under disse omstændigheder? Hvad ville Picasso ikke have sagt? Han så kun børnene, når han gad male dem. Hvorfor er man ikke en stor mand? En Herkules,
der ikke ser sine drømme nedkules.
En Herakles
(på græsk)
og ikke jeg stakkels
mand, der får tæsk.
En olympisk helt
og ikke en krympet pik, der lugter fælt.
En Odysseus,
en Zeus,
og ikke en Jeppe, der får ris til sin røvs
og går fra sin snøvs.
Med et hjerte som en løve t-
illige
og ikke en taber bøvet,
der slås som en pige.
Forstår I, hvad det er, jeg forsøger at sige?
At knejse på Parnas
og ikke bare klemme på livets das.
Til Valhal blive hvervet
i stedet for at få bank af sin kone som Jeppe på bjerget.
Okay? Altså ikke sove på en mødding
og have ondt i sin ring,
men
på Olympus stå stolt blandt ligemænd.

I stedet for at knejse på Olympen
sidder jeg bare her og har ondt i rympen.