"Hvor sjovt er dit parforhold? 20 nemme løsninger der vil få dig til at smile igen"

Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det






Jeg havde dårlig ånde, så jeg åd otte fed hvidløg (svedet i olivenolie til spaghetti) og tog til reception.






Han læste i fjernsynsflimmer,
og hun var livstidsstudent.
Og på det sidste havde de ikke
kunnet fordrage synet af hinanden.
Hun synes, hun så gammel og grim ud,
og han kunne ikke finde ud af,
om hun hadede sig selv mere end ham.
Ikke at det fik ham til at fremstå i et
bedre lys.
Det var en kamp til det sidste om,
hvem der var mest prætentiøs &
hvem der var mest studentikøs.
Han vandt med et næsehår
i det store opløb.
Hans bedste stunder var på lokum
eller om aftenen, når hun ikke var hjemme
og børnene sov. Stellar Moments,
tænkte han, mens han klemte den ud,
god titel til en Grethe Ingmann-cd.
– Gi mig en marketingmand, jeg
har det. Ah, der kom én, og dér
en anden.

Anonym sagde...
Jeg skriver til dig angående den annonce som var i Frederiksbergbladet d. 5/6 2007 og som siden d. 11/6 desværre har ligget på mandejammer. Det har haft, og har stadig konsekvenser for mig, såvel i mit proffesionelle som i mit private liv. Når folk søger på mit navn dukker mandejammer op som den første med mit navn i teksten.
Jeg kan oplyse dig at jeg er ganske uskyldig i denne himmelråbende fadæse.
Det er avisen der har sjusket og fejlet, hvilket de har beklaget meget, men det hjælper jo ikke mig ud af denne pinlige og ubehagelige situation. Jeg føler mig personlig angrebet og hængt ud af dig.
Jeg har haft kontakt til IT-politiet, og de har foreslået at jeg af denne vej be´r dig om at slette omtalte annonce fra din blog. Jeg håber derfor at du vil udvise hensyn.
Hilsen (Navn tilbageholdt af redaktionen).
26. juli 2008 21:21:00 MEST



(Her griber jeg mig selv i at lyde som min morfar, når der kom en popsanger på fjernsynet i 70’erne. – Hvorfor skal de vrænge? sagde han altid. – Hvorfor kan de ikke bare stå stille og synge? Han sagde det samme om Rasmus Lyberth, der meget apropos tænderskæren vitterligt så ud som om, at han tyggede drøv, når han sang. – Er det sådan noget, de unge lytter til? jokede min morfar gerne, selvom det ikke overhovedet var det. Min morfar kunne godt lide Pigekoret. Og cirkus, han kunne også godt lide cirkusudsendelserne, mest pga. hestene, fordi han var gammel husmand og vant til dyr.


Til en forandring var en familiesammenkomst en tryghedszone. Jeg følte mig helt hjemme. (Måske hjalp det, at min kone ikke var med.)







