Viser opslag med etiketten grotesk afmagt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten grotesk afmagt. Vis alle opslag

søndag den 8. maj 2011

Nu deltager jeg igen i den offentlige debat


Hvor er jeg dog resigneret og magtesløs. Jeg er ligesom en af de der indvandrere, man læser om i bladene, der ikke har noget at sige ude i verden og derfor lader det gå ud over konen og børnene eller bliver terrorist. Sådan er jeg også ved at blive terrorist med brosten mod dårlig offentlig kunst.

Jeg kom gående hjem i går aftes med børnene, da en idiot smadrede sin flaske kaffeinerede alkoholdrik op mod væggen.
– Du skal ikke glo på mig, sagde han, da jeg fikserede ham med mit strenge blik.

Sådan får jeg det af Bjørn Ølgaards lortekunst.


Billede af smadret busstoppested jeg ikke fik taget.

torsdag den 24. marts 2011

Jeg skulle ikke have prøvet at lave noget i dag


I dag har jeg taget mere maling af, end jeg har lagt på. Jeg føler mig psykisk voldtaget. Min hjerne trænger til et langt brusebad.

Det har jeg aldrig prøvet før: at græde, mens jeg malede. Alt er værre nu.



mandag den 5. juli 2010

Det vilde ud af øjnene


Jeg er tilbage, og jeg har det værre end nogensinde.

Der er sket ting, jeg ikke engang kan begynde at tale om.

Ting, jeg ingen kontrol har over, som jeg står magtesløs overfor.

Det er ikke døden, men det føles sådan.


Metaforisk fremstilling: