Jeg så op under lægens samtale med min mor om hendes uhelbredelige kræft og lagde mærke til, at den ene sygeplejerske pillede næse.
Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at hun blev ved.

***
Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det

I 90’erne og frem var det populært med selvbiografiske tegneserier i USA, især som en arv fra Robert Crumb. Joe Matts Peepshow er et godt, sjovt eksempel.
Men det kan selvfølgelig blive for meget med alle de bekendelser, som man kan se af denne side af Johnny Ryan (kendt for Blecky Yuckerella).
Hvad han siger om selvbio-serier kunne ligeså godt gælde for blogs, inklusive nærværende, bortset fra at blogs ikke har tegninger med til at gøre det sjov og læsabelt. Man kan fortælle næsten alt, bare der er billeder til. Se bare hvad Harvey Pekar laver. (Hans serier handler ikke om andet end folk, der går og taler med hinanden på gaden eller tænker og skærer tænder, men tegningerne er til at græde over, undtagen når Crumb laver dem.) Crumb kunne lave "en historie om at pille næse og få det til at se fantastisk ud", for at citere Ryan. Det er så forskellen på ham og andre.