***
Vi havde et skænderi, fordi min kone skal til
motionsløb. Hun synes ikke, jeg støtter hende nok, og så gad jeg ikke snakke mere,
*) fordi jeg prøvede at læse min bog (Helena Cronin:
The Ant and the Peacock) og blev ved med at læse de samme linier om og om igen. Det eneste jeg ville var at falde i søvn.
– Bare fordi jeg ikke klapper af alt, hvad du vælger at foretage dig.
– Jeg er ligeglad med hvad det er, bare det ikke bliver nedgjort.
– Det er det jeg siger, du er komplet relativistisk.
*
– Det eneste der er galt med mig er
dig.
*
Nu har hun lagt sig ind på sofaen og ser fjernsyn, mens jeg gemmer mig bag min blok.
– Dokumenterer du det også nu? siger hun. Så kan du rigtigt fortælle de andre om det nede i din, hvad er det den hedder, lille kreds (litterær kreds,
red.):
Min kone forstår mig ikke. Jeg håber, du viser din side af sagen også.
Ret sjovt, for det er jo faktisk det eneste jeg viser.
*) Om hendes åndssvage motionsløb.
***