Viser opslag med etiketten kiks. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kiks. Vis alle opslag

fredag den 6. januar 2012

Mågeslet


Jeg malede en måge med punkerhår, malede det over og gik hjem og råbte ad min familie. Smækkede med lokumslåget.
– Er der ikke noget at æde? I hader mig allesammen, og mit liv er spildt, råbte jeg.



mandag den 19. december 2011

Hvad har du lyst til?



Sandheden er: jeg var skidebange ved at skulle tilbage til mit atelier igen. Efter firserkoryfæet var herinde, ødelagde jeg det maleri, jeg har malet på i 7 måneder, gav det dødsstødet i hvert fald, og bagefter et andet, jeg har arbejdet på siden maj, der nu er gået i stå. Jeg var træt af mentalt slavearbejde og ville bare lave min dagens portion kunst i al beskedenhed, mit mindstemål af personligt fremskridt i mit liv, men det første, der ryger, er dømmekraften. Jeg ville bare rette noget i øjet, og det hele faldt fra hinanden som spindelvæv. Hundredvis af timer er nu ingenting. Sandheden er: jeg cyklede grædende hjem.

Og nu tør jeg ikke røre ved noget.


"Man works when he is partially involved. When he is totally involved he is at play or leisure."
Where the whole man is involved there is no work. Work begins with the division of labor.
– Marshall McLuhan

Sandheden er: mit liv ville være betydeligt nemmere uden det kunstpis. Jeg har ingen succes, og jeg er ikke engang sikker på, at det er noget, jeg holder specielt meget af.

People say you have to have a lot of passion for what you're doing. And it's totally true. And the reason is because its so hard, that if you don't, any rational person would give up. It's really hard.

And you have to do it over a sustained period of time, so if you don't love it, if you're not having fun doing it, you don't really love it, you're gonna give up. And that's what happens to most people actually.

–Steve Jobs



I hated touring. Thought it was a real waste of time. You were only effective for an hour and a quarter a day and it just seemed scuzzy, all that rushing around, never getting the sound right on stage, meeting people you didn't want to talk to, like the local record company rep who turned up with the bag of marijuana you didn't want either. I enjoyed screwing the girls for a while, then that wore off as well. I've never known how to deal with adulation. The break point came for me one night when we were playing Sheffield and I caught myself thinking, Oh, I've forgotten to collect my laundry. And then I thought, This is the future: standing on stage, getting more and more successful, going through the motions.
– Brian Eno (min fremhævning)

Ofte, mens jeg står og maler, tænker jeg: Hvad fanden gør jeg egentlig det her for? Kulørte pletter. At smøre maling rundt. Hvor banalt. En abe kan gøre det.



Det gør det heller ikke nemmere at skulle starte på bunden hver gang og aldrig være oppe at svæve.

– Hvad for et dyr vil du helst være? spørger børnene, og jeg svarer: – En stor fugl, der svæver rundt oppe over det hele.

Mit liv ville helt sikkert også være billigere, hvis jeg ikke malede eller tænkte på det. Uden atelierleje ville det hele løbe fint rundt, selv med den nye, dyrere livsstil, min kone har opgraderet os til.

Hvorfor male de her store malerier, ingen vil have?



En stak papir giver mere mening.

Jeg talte med en af de mest succesrige kunstnere, jeg har mødt, der sagde: – Det gav ingen mening for mig mere at male to gange to meter store malerier til at hænge i rige menneskers stuer. Nu laver han små kasser med glas i.

Løber en Superliga-spiller rundt og tænker: Hvad fanden mening giver det her?

Det ærgrer mig, at der var en pointe, jeg ville lave, men nu kan jeg ikke huske den.

Nå ja, nu kan jeg huske det: Men jeg er sikker på, at jeg gider nogetsomhelst (andet end at læse avis og rage ud efter min kone). Alting er en overvindelse. Bunden er nået.

torsdag den 15. december 2011

Mærkelig tom fornemmelse


Mit lærred faldt ned og blev spiddet, men jeg kan ikke finde ud af, om det gør noget.


Åndssvag skruedims, der sidder nederst på dette ulykkelige staffeli.

Så slipper jeg for at male på dét, tænkte jeg.

mandag den 5. december 2011

Heraf vigtigheden af at tage en dyb indånding og tælle til ti


Øv, en af mine kunder betalte mig to gange for et job, og så kom jeg til at sige noget.

Jeg var forvirret, okay?

På den anden side er det måske meget godt, at jeg fik det ordnet med det samme, ellers var jeg blevet nødt til at tænke på dét. Men jeg kunne have levet med det.



PS En anden ting er, at hvis jeg ikke havde gjort det med det samme, havde jeg aldrig fået det gjort. Jo længere tid, der var gået, des mere havde jeg tænkt på pengene som mine, og des sværere havde det været at give dem tilbage – ligesom familien til overførselsindkomstmodtageren, der ikke nænner at meddele myndighederne, at han/hun er død, fordi de har vænnet sig til ydelsen.

onsdag den 16. november 2011

Det HAR jeg gjort


Min ven firserkoryfæet kom forbi og foreslog, at jeg fotograferede mit gulv. Han syntes, mit maleri var skuffende. Jeg gav ham ret: det er klumpet. Det skulle ligne en himmelsk hærskare, der hvirvler omkring i det post-koperniske rum, men det ligner pøller, der bliver skyllet ud i lokummet.

Her er et foto af gulvet:


Og så forklarede han, hvad "atavistisk" betyder. Det er, når folk bliver tre meter høje, har grøn hud og bor i træerne, haha. Men jeg tror, det var synkronicitet, han mente, at flere folk får den samme idé samtidig. Og jeg, der troede, det betød at genopfinde hjulet.

Jeg skulle aldrig have lukket ham ind.


mandag den 3. oktober 2011

Fløjen


Jeg skulle med min bror ud at se min nevø spille fodbold (1.hold), men han havde tabt sin iPhone i havnen, så jeg kunne ikke få fat på ham, og min nevø skulle ikke spille alligevel, fordi han havde været "ude".


Dagens sportshelt af i går:



Heine Fernandez, topscorereren, der kunne genkendes på tværs af stadion, der kunne genkendes på én pixel på skærmen, for sit røde hoved (se også Harry Redknapp).



Pff!

lørdag den 4. juni 2011

Donzo Ischariotes


Jeg var ude hos Donzo at se en splatter. Han siger, min blog er kikset nogle gange og fem år bagefter.


Poultrygeist, en på mange måder perfekt (fem år gammel) film.

Han siger også, min sprogbrug er gammeldags.

Og han er en trofast læser...

Dolket i ryggen igen.


onsdag den 1. juni 2011

I kunstfagligt øjemed


Jeg talte med en provokationskunstner, der havde været i Polen, men det havde ikke været nogen succes.

– De følte sig måske provokerede? spurgte jeg.

– Ja, sagde hun uden at fortrække en mine.



fredag den 20. maj 2011

Engle er mennesker der er blomster der folder sig ud


Åh nej, nu er det igen lykkedes mig at gøre billedet værre, end da jeg begyndte. Jeg turde intet, og min pensel er spaltet.

Hver gang jeg ser en erigeret penis på billedfladen, tværer jeg den ud.*) Det er som at spille Whack-A-Mole. Det hjælper også at sætte arme og vinger på. Resten må klare sig selv. Der er ikke en kusse i sigte.

– Hvad har du lavet i dag?
– Jeg har kamufleret 48 peniser!

(forts.)


– God ide! Peniser er det grimmeste af alt… – Skamferede lig er værre. –…og kusser er ikke meget kønnere.

*) Next, Konig showed a Shoggoth whose tentacles were surging from what resembled a long, retracting foreskin. The creature had dozens of eyes, randomly placed, like those on a potato.

“Dude,” del Toro said, laughing. “It’s like a botched circumcision!” He told Konig that he was banning phallic imagery—the most obvious sign that an alien was designed by a nerdy Homo sapiens.

("Show the Monster: Guillermo del Toro's quest to get amazing creatures onscreen", The New Yorker, 7. Feb. 2011)

fredag den 11. september 2009

Nyt kiks

***
Jeg har lige været i telefonen med min bedste kunde og vrøvlet om penge og været usammenhængende, og nu er jeg bange for, at jeg har ødelagt det hele. Jeg er elendig til kommunikation. Hvad nu? Jeg prøver at formulere en opfølgende mail, men måske gør det det endnu værre at blive ved med at trampe rundt i det. Jeg har en lang tradition for at ødelægge fede jobs med dårlig kommunikation – og for at bekymre mig og ærgre mig over det bagefter – og nu er jeg bange for, at jeg har gjort det igen. Telefonen er så intimt et instrument, at hviske nogen ind i øret på den måde, navnlig folk jeg ikke kender så godt (og så med søvnmangel, og når jeg har glemt, hvilken dag på ugen det er).

Næh, giv mig en god frokost til hver en tid.
***

fredag den 27. februar 2009

Afsløring

***
Jeg har en tilståelse: Jeg kan godt lide, når pakken ligger åben og de yderste kiks bliver bløde.


Jeg har ikke købt sådan en pakke siden 2004.
Tak.


***

onsdag den 4. februar 2009

Værre end ingenting

***
Fucking lortedag. Jeg er syg (ikke at jeg fejler noget, jeg er bare ikke rask) og tvang mig selv ud (gennem piskende regn) for at male et maleri færdigt, der skal afleveres i morgen, men i stedet for ødelagde jeg det hele. Det eneste jeg skulle var at ændre en mindre detalje på revolveren, og så endte jeg med at ødelægge hele hånden (ligesom at prøve at fjerne en plet, og så bliver den større og større). Jeg kunne sagtens være sluppet afsted med det, som det var. Satans.

Jeg får det fysisk dårligt ved at tænke på det.

Min datter ringede midt i det hele og var bange og alene. Jeg er hjemme om en halv time, sagde jeg, men i stedet for stod jeg og malede det samme om og om igen i tre kvarter og endte altså med at skuffe alle.

Jeg skulle være blevet i sengen.

Der skal selvfølgelig nok komme noget bedre ud af det i sidste ende, og det er jeg allerede indstillet på, men hvorfor kunne jeg ikke bare lade det være i fred? Hele ideen med det billede er, at det skal være færdigt, hver gang jeg holder op med at male på det, og det er det ikke nu.

Bedre at gøre intet end at lave noget lort.


Morale: Man skal aldrig gøre noget for fuldstændighedens skyld. Fuldstændighed er for amatører og bureaukrater.
***