
– Jeg nægter at give penge for noget.

– Jeg er i hvert fald glad for at slippe for det.
Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det
She was big on patination. That was how quality wore in, she said, as opposed to out. Distressing, on the other hand, was the faking of patination, and was actually a way of concealing a lack of quality.
(Zero history, s. 205)


Min bror er irriterende. Jeg er ovre at hente mit barn, han var så venlig at passe for første gang i syv år, mens vi andre var inde at se Avatar (på fribilletter, og alligevel skal man lægge noget oveni [for helaften og briller], og jeg ender alligevel med at støtte fucking Egmont*) med mine hårdttjente – nu behøver jeg aldrig se en 3D-film igen, fra nu af er det smalle, stramme finkulturelle film til mig, mumblecore, grynet s/h, hvadsomhelst), og så slutter han med at sige: "Du trænger til at motionere. Du ser helt askegrå ud." Hvad har jeg gjort ham, andet end at kritisere ham og hans kones X Factor? Han tror, alting kan løbes væk. Han tror, mit gigtknæ kan løbes væk.




Jeg vækkede J. Per for at få ham med på den Hirschsprungske, og det var skidekedeligt. Men man skal jo til det ind imellem, kulturen. Han har haft tilbagefald og røget noget "god pot" over en forlænget weekend.




Min datter sagde noget indsigtsfuldt ved Eremitageløbet. Hun sagde: – Hvorfor skal man egentlig betale? Hvorfor ikke bare løbe med?
Jeg kiggede ind (på en fribillet) til Sund Livsstils-messe i Forum i lørdags. Af mine samtaler fremgik det, at Psoriasis-foreningen er misundelig på Diabetes-foreningen, fordi de har flere penge, og at Diabetesforeningen er misundelig på Kræftens Bekæmpelse. (Jeg lærte også, at messen ikke er et godt sted at rekruttere bloddonorer, fordi de fleste folk, der kommer der fejler noget. M.a.o. de vil hellere tage end give. Jeg tog to kuglepenne og en ballon.)
Det sjoveste var de stande, hvor der sad en sur midaldrende kvinde ovre i hjørnet, og skiltet tilbyder coaching eller velvære, og ingen går derind.


Jeg meldte mig engang ind i en bogklub. Som åbningstilbud bestilte jeg en bog om ordenes oprindelse. I den stod at "pencil" var afledt af det latinske ord for "lille penis" ("pensel" er det samme) og at "porcelæn" kom af "pig’s vagina", altså "grisefisse". Begge dele ting der er godt at vide.
Don Enzo er min ven, og jeg elsker ham. Men han skal altid teste min kærlighed.
Hvorfor kan hashrygere så godt lide at høre bluesmusik? De plejede f.eks. altid at lytte til blues, når jeg var nede at købe tjald* i hashklubben ved siden af Café Lunten på Østerbro (Viborggade?). Er det af samme grund, de altid sad og spillede brætspil derinde i røgen? Fordi de godt kunne lide de genkendelige mønstre?
Jeg afprøvede teorien med min ven Jason, der spiller trommer i et bluesband sammen med sin svigerfar oppe i Woodstock (hans kone er en honey, så man må tro, det er besværet værd. Hun sang backup for The Red Hot Chili Peppers på deres euroturné engang.** Nå.), og han bekræftede min tese: Pothoveder kan godt lide the blues.


TIPS! Hvorfor betale for et juletræ, når man kan gå ned i parken og hente et stort gratis et juleaften efter kl. 17 (når juletræssælgerne er gået hjem og lader resterne stå)? Det gjorde jeg et år, og min kone har ikke tilgivet mig endnu.