Hun siger for en måned eller to siden snart, at hun har ondt i maven, og jeg siger: – Har du snakket med din læge? Og hun siger nej, hun kan vente til hun alligevel skal til samtale.
Jeg beder hende: Gør det nu.
Det var sådan, da hun fik kræft – hun havde ondt, men gik ikke til lægen. Mig kunne hun fortælle om det, men ikke lægen.
– Men det er gratis! sagde jeg. – Det er dine skattepenge, du trofast har betalt alle disse år!
Det er mønsteret.
Min morfar nægtede at gå til lægen, før hans svulst var så stor som en grapefrugt, kort før han døde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar