Jeg tog ned til J. Per i det sociale boligbyggeri og røg to hjemmerullede Petterøes (og hørte ham plunke improviseret bluesguitar, mens jeg så på hans plakater af indiske guder), så gik jeg hjem og græd ud på min kones skulder, fordi alting er så forbandet.Er det meningen, man selv skal finde ud af, hvordan ens mors kræft kan blive helbredt, ligesom forældrene i Lorenzo’s Oil? Hvor i Tyskland tager man hen?
Jeg spørger Dr. TB. Måske han har et råd.
J. Per har været røgfri i tre uger (altså den røg), men fik en dusk med hjem fra en i lørdags. Han var hos lægen og få en røntgen (ingen pletter) og en lungefunktionsundersøgelse, så han har modereret sig og lufter ud.Jeg har en stor ballon indeni, der bare skal prikkes med en nål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar