Mit ægteskab går fint, bare jeg giver min kone ret i alt og ikke tænker på at have sex. Sådan er det gået forbløffende godt i mistænkelig lang tid nu.
Nu glemte jeg desværre lige ikke at give min kone ret hurtigt nok – eller rettere, jeg kom for skade at bidrage til hendes gennemgang af alt det, der er galt på hendes job, ved at sige, at hendes arbejde ikke var det mest stressende i verden (kontekst: en langtidssygemeldt kollega ringer hjem fra ferierejsen for at fortælle, at hun er stresset over det, hun skal om 14 dage, altså passe sit arbejde) sammenlignet med en, der skal bokse om verdensmesterskabet eller er salgschef i et firma (– Har du nogensinde mødt sådan en? Ved du, hvor meget de er på?)
Det skulle jeg aldrig have gjort, og jeg skal huske aldrig at gøre det igen.
Siger hun: – Det er klart, at det er dybt provokerende, når du siger det. Og blablablabla...
tirsdag den 5. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Nu ved jeg ikke, hvad din kone laver.. men det er nok ikke det mest konstruktivt udgangspunkt for samtalen, du dér lagde frem..
Jeg synes måske også, det var lidt ringeagtende? Husk at spørge IND!
Groft sagt enig.
Hvornår er det lige at i mænd lærer at alt står at læse i panden på os, åben nu bare øjnene;)
I panden? Jeg forstår ikke... Hvad mener du?
Send en kommentar