I går truede min svigerinde af mig med en køkkenkniv, fordi hun misforstod noget, jeg havde sagt. Sådan har hun altid været, hun vælger at tage det personligt. Ikke at der for alvor var mord i luften, men hun holdt kniven meget tæt til mit ansigt, mens hun irettesatte mig, og før hun skar lagkagen. Derfor kunne jeg dårligt høre efter, travlt som jeg havde med at følge det blinkende knivsblad nær ved mit øje.Senere pegede min nevø af mig med en gaffel.
Da jeg var på ved ud af døren, sagde hun til mig, at sådan skulle ingen tale til hende.
– Jeg har ikke talt til dig på nogen måde, sagde jeg.
– Ha, sagde hun.
– Mug ud i øregangene, sagde jeg, – du hører med røven.
Så lukkede hun døren.
Opfølgende spørgsmål: Skal jeg ringe til hende og sige, at, hvad hun end tror, er det en misforståelse (hun indrømmer aldrig nogen skyld), eller skal jeg bare ignorere det, som det nok ender med alligevel?
2 kommentarer:
Hvad sagde du til hende, Jammermand? Jeg er sikker på det var noget groft. Du havde garantrisset fortjent at få med kniven! Sig hvad du sagde!
Hun misforstod noget jeg sagde, fordi hun hørte forkert. Det var en uskyldig, irrelevant bemærkning, der ikke havde noget med hende at gøre, forstår du.
Send en kommentar