Positive udfordringer

Her går jeg og forsøger at praktisere positiv tænkning, og så skriger min kone alligevel af mig i morges, fordi jeg nægter at male knurhår på barnet (jeg har aldrig lagt sminke i mit liv, og jeg har ikke tænkt mig at begynde nu – det er ikke min skyld, hun skal skynde sig), og så gestikulerer en bilist vredt af mig på vej herud, og jeg ved ikke engang, hvad det er, jeg har gjort,*) men I kan tro, jeg indhentede ham ved næste røde lys og gestikulerede tilbage, selvom jeg stadig ikke vidste, hvad han mente, indtil han lignede Betjent Strøm, der dirigerede trafik inde i bilen.
Videre, indikerede jeg flot, da det var tid til, han skulle køre. Men jeg så, han drejede til højre, og så tog jeg en anden vej, for at han ikke skulle køre rundt om blokken og vende tilbage og køre mig over. Man ved aldrig.**)


*) Skal jeg virkelig hidse mig op over den slags latterligheder? tænkte jeg, men fulgte alligevel op, hvorend halvhjertet.

**) Jeg tænkte, at jeg kunne tage min datters løbehjul, jeg har foldet sammen bag på cyklen, i barnesædet, og slå ham hårdt over knæet, hvis det blev nødvendigt. Altid skal man være på vagt.


Jeg har ingen motivation i dag andet end kaffe. Et par småjobs der skal af vejen, så jeg kan vende tilbage til at bekymre mig over, hvor lidt jeg laver.

***Kl. 9.37: Nå, nu gik strømmen***

***Kl. 10.14: Nå, nu vendte strømmen tilbage***

Jeg har ikke fået den kaffe endnu.