At holde fred i ægteskabet minder mig om at holde op med at ryge. Boum, med ét slag ligger man i krig igen.
Min kone er fornærmet eller også er det såret, fordi jeg har hævet stemmen og lavet en scene.
Vi undgår øjenkontakt.
Hun svarer mig med enstavelsesord.
Vi støder ind i hinanden på gangene og de smalle områder i lejligheden som fremmede i Metroen.
Ligesom med at holde op med at ryge skal der ingenting til, før man falder i igen. Der er ingen gråtoner, det skifter direkte fra grønt til rødt. Det kræver konstant vedligeholdelse, og man kan ikke slække på disciplinen et øjeblik.
Jeg skulle være taget ud at drikke i aften. Men jeg har ikke lyst, jeg gider ikke drikke, og hvad er der ellers at lave lørdag aften?
lørdag den 16. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Sikken masse herlig jammer! Øh, jeg mener, hvilken ulykke! Suk. Øv. stakkels Jay-man!
Er man begyndt at ryge igen? Ovre i det sociale boligbyggeri?
vil du ikke nok få nogen til foreslå din hustru at begynde at føre weblog. (og så lige sende mig et link, når du har fundet den, forstås).
God idé.
Og nej,jeg ryger ej, hverken i smug eller noget. Jeg holder den stramme kurs. Stramt. Stramt!
Sejt! Hvordan gjorde (gør?) du det? Og bloggede da du stoppede? Det må vel have medført en himlens masse jammerlighed!
Til orientering holdt jeg bare op, da der ikke var mere at ryge. Jeg er imod rygning og havde derfor ikke noget at jamre over. Lige nu kunne jeg godt ryge 50.000 cigaretter, men jeg vælger at lade være (= jeg har ikke nogen).
Send en kommentar