
Én tvær, utålmodig bemærkning fra mig, når alle er trætte, efter en lortedag, hvor jeg ikke har fået lavet noget, og en lorteuge, hvor jeg har været med min mor henne og få hendes dødsdom, og min kone siger, at jeg er "pisse strid" og "vildt langt ude", og vil ikke lade mig være i fred og bliver ved og ved i stigende tonefald, mens jeg sidder fredeligt med øretelefoner på og ser skeptiske videoer med
James Randi på YouTube, mens de andre er ved at falde i søvn til Discovery Channel uden lyd på, fordi ingen har gidet skrue op igen efter reklamerne, nu hvor remoten er væk for tredje uge i træk.
– Ja, jeg er pisse strid, siger jeg. – Jeg er
pisse strid!– Stop det, du er vildt langt ude, siger hun.
– Jeg er
pisse strid og
vildt langt ude, siger jeg med voksende stemmekraft og varierende inflektioner som en shakespeareansk frikadelle: – Jeg er
pisse strid og vildt
langt ude. Jeg er
pisse strid og vildt langt
ude.
Jeg er pisse strid og
vildt langt ude. Jeg er pisse STRID og VILDT langt ude! Jeg er PISSE STRID og
vildt langt ude. Jeg ER
pisse strid og
vildt langt UDE!
2 kommentarer:
Du ér pissestrid og vildt langt ude. Det har du altid været.
Nu må hun sgu acceptere det!
Jeg er glad for du forstår mig!
Send en kommentar