I går aftes inden kl. 22.00
Hvordan en lille ting kan udvikle sig.
– Du har taget min T-shirt på, siger jeg til min kone.
– Nej. Det er min, siger hun.
– Nej, det er faktisk min, siger jeg og tjekker mærket bag i halsen.
– Nej, siger hun, – jeg har lige købt den.
Så jeg er nødt til at gå over til i sengen, tage hendes (ditto lyserøde) T-shirt op og sige:
– Her er din.
Og så tilføjer jeg, hvad jeg ville ønske, jeg ikke havde gjort: – Jeg ville ønske, du ikke skulle diskutere alting.
Og så begynder hun at diskutere: At det vel ikke er så alvorlig en forseelse, at det vel ikke var så "langt ude" gjort, når hun selv havde en lyserød T-shirt liggende til at sove i, alt imens jeg forsøger at fortrække til toilettet og taler til hende lige så pædagogisk som Poul Kjøller, men ikke kan få et ord indført, indtil jeg får et ord indført, og hun siger "klap i".
– KLAP SELV I, DIN RESPEKTLØSE PERSON!*) råber jeg fra min plads på porcelænstronen, fladpissende til godnat.
PS Så kommer jeg ud igen, og hun siger:
– Jeg har ikke lyst til at være uvenner.
– Heller ikke mig. Jeg ville bare ønske, du ikke skulle diskutere alting.
Nu sover hun.
*) For at undgå bandeord.
tirsdag den 26. februar 2008
5 minutter efter børnene er blevet lagt i seng
Etiketter:
kropsvæsker,
min garderobe,
pis og papir,
ægteskabet er hårdt arbejde
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
I guder... :-)
Var det ikke din datter, der sagde: "Hold kæft, hvor er I barnlige?" At slås om en lyserød Tee? Jeeez!
Send en kommentar