Ende på volden er bedre end vold på enden.
Endevold:

© Bramming Skytteforening, august 2009.
Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det

Ellers en udmærket dag. Jeg fik ikke et job, fordi jeg skulle have for mange penge for det. Det var for en af mine venner. Men jeg har ikke tid og gider i hvert fald heller ikke. Så bagte jeg en pie og fik skældud af min kone, fordi hun ikke kan finde ud af at skære den ordentligt. Og det før, hun endnu har skåret den.






Min kone ude fra køkkenet: – Har vi ikke mere parmesanost? … Nåja.

Jeg mødte min kone allerførste gang til en fredsdemonstration, og siden da har jeg ikke haft et øjebliks ro, haha.

Jeg begyndte for et stykke tid siden at sige til Don Nzo: Du har ret. Jeg indser nu, at du har ret i alt, hvad du nogensinde har sagt.
Okay, her er hvad der sker i mit hjem. Jeg kommer hjem og vil tage mig noget suppe, min kone har lavet. – Det er ikke til dig, siger hun. – Det er til børnene.
(I går aftes kl. 21.50)
Osv. Osv. Videoerne ligger og samler støv i hele og halve år uden vi får dem set, hvis det er meningen vi skal se dem sammen.
Nu er hun sur, fordi jeg er begyndt at se Dexter (ikke ham med Laboratoriet, men Showtime-serien) uden hende.
Hun er åbenbart bange for at føle sig udenfor. Ved gud, det er slemt, hvis far under sig en times morskab, uden det kommer nogen ved. Her kunne jeg sidde nede på bodegaen hver aften, og så er dét et problem.
Mine nerver er rå.
Det bedste ved mit job er, at kan jeg kan være i fred.