Viser opslag med etiketten gadeplan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gadeplan. Vis alle opslag

onsdag den 14. december 2011

Folk snakker, forfatteren lytter – et Preben causeri


Jeg skal ikke kunne sige det, men det virker som om, mange af Storm P.'s vittigheder er noget, han har overhørt, eller noget, han forestiller sig, man kunne sige. Det er ikke tale om deciderede gags, meget af det. Der stod et sted, at folk kom op til ham, når han gik tur i Frederiksberg Have, og fortalte ham morsomheder. Mange af tegningerne/Fluerne og Peter & Ping forestiller bare folk, der står og taler sammen.

På den måde er han ligesom Harvey Pekar, hvis serier også bare er hans indre monolog, eller hvordan folk står og taler sammen på gaden. Det giver sagerne en virkelighedsdimension, som jeg godt kan lide. Hæver humoren over klichéerne eller nyhederne.

Gustav Wied skrev i sin erindringsbog, at han, efter han var flyttet til København og ikke kendte nogen og ikke havde nogen penge, plejede at sætte sig ned i Frederiksberg Have og tale med de gamle og lytte til deres historier. Det tror jeg, man kan få en masse ud af, hvis man er sådan anlagt.

Man skal bare antage reporterens perspektiv. Som Seinfeld sagde, lege at man har sit eget talkshow og stille gæsterne spørgsmål for at få tiden til at gå, når man er til cocktailparty.

Men det skal selvfølgelig helst være sjovt.

Min kone tror mig ikke, men jeg er faktisk meget god til denne teknik (med at lytte til folks historier), ulig hende, der altid bare snakker om sig selv og bebrejder mig, at jeg ikke lytter – kan I se dynamækken? (Sådan er det med smukke kvinder: de er vant til et taknemmeligt publikum.)

Eksempel: Jeg talte med en kirkesanger, der synger ved begravelser. Det sørgeligste er ikke de små kister, sagde han, det sørgeligste er, når ingen kommer, når nogen er død i sin lejlighed, og det ikke bliver opdaget før tre måneder efter, når det begynder at dryppe fra underboens loft. Men han synger alligevel, selvom der ikke er andre end ham og den døde.

Og så måtte jeg lære ham, hvordan man bøffer smøger af folk: – Du er nødt til at lave et lille nummer, give en lille song & dance.

– Det er sandt, sagde han og knipsede bittert. Han havde ikke fået, hvor jeg fik. – Der hører en teknik til det her, sagde jeg og inhalerede dybt af den afbrækkede filterende.

Jeg spildte en halv fad ud over mig selv, men det gjorde ikke noget, for det var en lun aften, og familien var på landet. Min sidste flig af frihed, før alverden ramlede ned.



II
Jeg ved ikke, om folk er blevet dårlige til at høre efter, det kan godt værre, men folk er helt sikkert blevet dårligere til at tale. Konversationens ædle kunst, er den helt død? Jeg bilder mig ind, at folk var mere veltalende i gamle dage, fordi de fik deres sprog fra bøger, ikke tv. (Folk, der snakker om, hvad de har set på tv, skulle skydes, undtagen hvis de er medieanalytikere som mig.) Se f.eks. denne sætning fra "De tre Musketerer", en af verdens mest populære bøger:

Uheldigvis er han bedre til Bens end sin Herre, hvilket har til Følge, at han gør os alle sammen tossede i Hovederne, for da han tænker sig, at vi måske kunde falde paa at nægte ham, hvad han forlanger, tager han alt, hvad han har Brug for, uden at spørge sig for.

Læg mærke til, at den bryder af og går en omvej, før den vender tilbage og slår sløjfe på pointen. Den sætning ville aldrig gå på fjernsyn, fordi folk ville glemme, hvor den kom fra, i mellemtiden. Der er sikkert meget mere at sige om det her, men hvad ved jeg, jeg er ikke lingvist eller retoriker. Jeg er bare en ydmyg lille blogskriver, der elsker at se linien komme ud af sin pen.

Opsummering: Var folk mere veltalende i gamle dage? Det må undersøges. De er i hvert fald ikke specielt veltalende idag. (Jeg har ikke andet at basere min teori på end tre sæsoner af "Deadwood" og Mark Twain. Hvis alle folks tale er baseret på kadencerne fra The King James Bible osv.)

fredag den 9. december 2011

Bryan Ferry ligner Mitt Romney


Det er skosværten.


T.v.: ldrende crooner, der lader sig kneppe i røven af satan. Indsat t.h.: amerikansk præsidentkandidat uden sjæl. I midten: ikke oplyst.

tirsdag den 5. april 2011

Jeg er gal af begær


En udmærket dag i dag: i stedet for at arbejde har jeg stået og malet, og ind i mellem har jeg sat mig over og skrevet mine interessante tanker ned. Solen skinner mig ind i hovedet gennem mit åbne vindue.



mandag den 19. januar 2009

Nytænkning

***
I busser er der en STOP-knap. Det kunne være rart, hvis der også var en START-knap. Ligesom luk døren-knappen (><) i en elevator. Det giver en noget at lave.


Ejector seat-knap fra Goldfinger.

PS Der har stået flere steder på det sidste, at luk døren-knappen (><) i elevatorerne kun er der til pynt, for at folk kan have
en følelse af kontrol i stedet for at gå i panik. Men det tror jeg ikke på. Måske nogen steder, men ikke alle. Det er min erfaring, og jeg har kørt i flere elevatorer end gennemsnitsverdensborgeren. Jeg er typen, der trykker 30 gange på fodgængerovergangsknappen. Det hænder, at det bliver kommenteret, men jeg er ligeglad. Det får tiden til at gå.
Tak.

***

onsdag den 10. september 2008

Ud af røret

***
Jeg har fået en dårlig vane med at gå ud på bagtrappen og ryge (jeg kan ikke tåle, at her stinker, når jeg kommer ind om morgenen) og lytte til vindens susen i træerne, hvilket er en mindre dårlig vane (noget skal man jo have tiden til at gå med, når man sidder dér). Det har jeg gjort et stykke tid. Her er et poetisk stykke, jeg skrev i juli:


Jeg har lyst til at gøre noget
urimeligt og ulovligt, der ikke
kan spores tilbage til mig

Der lugter af kage fra naboen

Himlen er polarblå kl. 22

(Ikke at jeg havde tænkt mig
at stjæle kagen, og der står
ingen tærte til afkøling i
vindueskarmen)

Jeg tænker nærmere stritart –
at tage det til gaden. Lade
mine indvolde hænge ud
som vommen i min uknappede
skjorte, indefra, lade det
hele hænge ud

Hunden klynker, og lyset på gangen er gået ud

Jeg er en mand med beskedne behov
Ikke at jeg har en vom
Jeg taber mig fortsat

De klirrer med bestikket inde
ved siden af. Jeg kender dem ikke.



PS I dag blev min hjerne så blævret, at jeg ikke kunne arbejde mere, selvom jeg burde. Jeg blev bare ved med at sidde og lave det samme stykke om og om igen. Dømmekraften er det første, der ryger.

PPS Jeg kan ikke lide, at jeg er begyndt at vågne om natten, fordi jeg rømmer mig og hoster.

***

tirsdag den 2. september 2008

Obskøn graffiti (falliske malerier II)

***
Jeg kan bedst lide graffiti, der er obskøn. Det synes jeg passer bedst til.

***Kom med mig på fotosafari gennem byen!***

Fig. 1. Fra nedgangen til cykelkælderen.

Klik og forstør.

Fig. 2. Klunkepose observeret på Hauser Plads. Genskabt efter fantasien. Genial i sin enkelthed. Og så hang den lige i hovedhøjde.

Digitalt manipuleret trickfoto.

Fig. 3. "Pik" malet over på H.C. Ørstedsvej.

Arbejdere i færd med graffiti-afrensning. Man forestiller sig, hvad de siger til konen, når hun spørger, hvad de har lavet i dag: – Åhr, jeg har malet en pik over.


***Nye indlæg med obskøn graffiti er i støbeskeen. Så glæd jer!***
***

tirsdag den 20. maj 2008

Stritart

Jeg har planlagt et storstilet "street art"-projekt med min ven 2mason, og han har allerede sat sine elever til at researche emnet og lavet en stencil, der gik i stykker. Men der er jo det ved det, at for at lave streetart skal man jo bevæge sig uden for en dør (ellers er man bare ligesom Don Nzo, der sidder derhjemme og "flanerer" den foran fjernsynet), og hvem ved, der kan komme plakatklister på hans nye ladcykel, så der er voldsomme praktiske forhindringer, og chancerne for at det nogensinde bliver til noget er små.

Jeg har dårlige erfaringer med de sidste mange samarbejdsprojekter. Mine samarbejdspartnere er endnu mere ugidelige end jeg selv.

På den anden side har jeg vildt meget lyst til at lave en kæmpegraffiti, man kan køre forbi og kigge på og fotodokumentere ud over hele nettet. Men det er sjovere sammen med nogen, og vi har allerede hele konceptet.

Eller også er det pinligt, fordi vi er for gamle, ligesom at starte et band når man er over fyrre. Kan det overhovedet lade sig gøre? Ingen har tid mere til noget. Klog og sat af skade er man blevet.
Eller også er det bedre at lave ingenting.

Nuvel! Afsted mod nye horisonter.
Yaaaaaaaaah!
Smat!