Viser opslag med etiketten forglemmelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forglemmelser. Vis alle opslag

mandag den 19. december 2011

Hvad har du lyst til?



Sandheden er: jeg var skidebange ved at skulle tilbage til mit atelier igen. Efter firserkoryfæet var herinde, ødelagde jeg det maleri, jeg har malet på i 7 måneder, gav det dødsstødet i hvert fald, og bagefter et andet, jeg har arbejdet på siden maj, der nu er gået i stå. Jeg var træt af mentalt slavearbejde og ville bare lave min dagens portion kunst i al beskedenhed, mit mindstemål af personligt fremskridt i mit liv, men det første, der ryger, er dømmekraften. Jeg ville bare rette noget i øjet, og det hele faldt fra hinanden som spindelvæv. Hundredvis af timer er nu ingenting. Sandheden er: jeg cyklede grædende hjem.

Og nu tør jeg ikke røre ved noget.


"Man works when he is partially involved. When he is totally involved he is at play or leisure."
Where the whole man is involved there is no work. Work begins with the division of labor.
– Marshall McLuhan

Sandheden er: mit liv ville være betydeligt nemmere uden det kunstpis. Jeg har ingen succes, og jeg er ikke engang sikker på, at det er noget, jeg holder specielt meget af.

People say you have to have a lot of passion for what you're doing. And it's totally true. And the reason is because its so hard, that if you don't, any rational person would give up. It's really hard.

And you have to do it over a sustained period of time, so if you don't love it, if you're not having fun doing it, you don't really love it, you're gonna give up. And that's what happens to most people actually.

–Steve Jobs



I hated touring. Thought it was a real waste of time. You were only effective for an hour and a quarter a day and it just seemed scuzzy, all that rushing around, never getting the sound right on stage, meeting people you didn't want to talk to, like the local record company rep who turned up with the bag of marijuana you didn't want either. I enjoyed screwing the girls for a while, then that wore off as well. I've never known how to deal with adulation. The break point came for me one night when we were playing Sheffield and I caught myself thinking, Oh, I've forgotten to collect my laundry. And then I thought, This is the future: standing on stage, getting more and more successful, going through the motions.
– Brian Eno (min fremhævning)

Ofte, mens jeg står og maler, tænker jeg: Hvad fanden gør jeg egentlig det her for? Kulørte pletter. At smøre maling rundt. Hvor banalt. En abe kan gøre det.



Det gør det heller ikke nemmere at skulle starte på bunden hver gang og aldrig være oppe at svæve.

– Hvad for et dyr vil du helst være? spørger børnene, og jeg svarer: – En stor fugl, der svæver rundt oppe over det hele.

Mit liv ville helt sikkert også være billigere, hvis jeg ikke malede eller tænkte på det. Uden atelierleje ville det hele løbe fint rundt, selv med den nye, dyrere livsstil, min kone har opgraderet os til.

Hvorfor male de her store malerier, ingen vil have?



En stak papir giver mere mening.

Jeg talte med en af de mest succesrige kunstnere, jeg har mødt, der sagde: – Det gav ingen mening for mig mere at male to gange to meter store malerier til at hænge i rige menneskers stuer. Nu laver han små kasser med glas i.

Løber en Superliga-spiller rundt og tænker: Hvad fanden mening giver det her?

Det ærgrer mig, at der var en pointe, jeg ville lave, men nu kan jeg ikke huske den.

Nå ja, nu kan jeg huske det: Men jeg er sikker på, at jeg gider nogetsomhelst (andet end at læse avis og rage ud efter min kone). Alting er en overvindelse. Bunden er nået.

torsdag den 8. december 2011

Rask ung mand til Emmanuel arbejde


For forandringens skyld cyklede jeg på arbejde uden hænder.


– Åh nej, jeg har glemt mine hænder!

onsdag den 15. juni 2011

Dét er overskud, del VII


Jeg glemte at æde min kanelsnegl før nu kl. 21.18.



søndag den 1. maj 2011

Tørrede tranebær


Fordi min kone og jeg ikke taler sammen, glemte vi en middagsaftale hos nogle venner. Hvor pinligt, nu tror de, vi ikke kan lide dem.

Men efter vi opdagede, at vi havde glemt det, tog vi derhen alligevel med vin og blomster.

– Hvordan har du det? Hvordan har du det? blev han ved med at spørge.

– Hold op med at spørge, hvordan jeg har det. Hvorfor spørger du, hvordan jeg har det? Udsender jeg en negativ vibration? Jeg har det fint, okay?

Og så bød han mig bære de tørrede tranebær ind til bordet.



torsdag den 7. april 2011

onsdag den 30. marts 2011

Tiderne forandrer sig, Bill (lyden af hovslag)


Hvis jeg spurgte mine børn om navnet på fem indianerstammer, ville de så kunne svare?

Tre? Jeg spørger dem i aften.

Min far sagde engang om sine børnebørn (de andre): – De ved ikke engang, hvem Marilyn Monroe er!

Ved mine børn, hvem Dan Turell er? Jeg spørger dem i aften. – Dan Turell, børn, er ham digteren, der sagde, man skulle ryge en masse fed.

Flere generationer Helmuth'er er glemt og borte.

– Hvem var Stauning? vil jeg spørge mine børn.

Hvor går grænsen mellem kultiveret paratviden og gammelt lort på det historiske loppemarked?


Tomahawk-bladet, Nr. 9, 1971, Forlaget I.K.A/S.

Her kan man indgive væddemål. Hvem tror, mine børn kender:
  • a) Fem indianerstammer?
  • b) Tre indianerstammer?
  • c) Marilyn Monroe?
  • d) Dan Turell?
  • e) Osvald eller andre Helmuth'er?
  • f) Stauning?

mandag den 28. marts 2011

Kærligheden er ultimativ og entydig (jeg havde et bedre ord end 'entydig' i bruseren, men nu har jeg glemt det. Satans)


Resultatet af læserrundspørgen er inde, og læsernes kærlighed til blogskriveren er rigelig og overvældende. Tak, fans, tak.

Fig 1.

En kærlighed af Pacman-lignende proportioner.

Interessant er det i øvrigt at bemærke, at hovedparten af Elsker mig ikke'rne faldt inden for rundspørgens første to timer. Desuden har en enkelt læser begrædt manglen på yderligere kategorier. Ja, Nej og Ved ikke er ikke godt nok længere? Hertil svarer jeg: nonsens. Kærligheden er ultimativ. Enten elsker man, eller også elsker man ikke. Og ved man det ikke, er det også i orden. Man kan også både elske og ikke samtidig, det er også i orden, men det kommer også ind under Ved ikke. En anden gang må man gerne foreslå ved nævnelse, hvad disse andre svarkategorier burde være. "Andet" kommer ind under Ved ikke.

Fig 2.


Kærligheden kan heller ikke gradbøjes. Det er enten/eller eller, som nævnt, begge dele.

Jeg vil gerne takke alle rundspørgedeltagerne for deres besvarelser og gennemgående gode humør. Det er når verden går under i radioaktivt badevand, at man værdsætter sin Mandejammer.

torsdag den 24. februar 2011

2023


Øv, jeg glemte at fejre mit indlæg nr. 2000. Dette er mit indlæg nr. 2023, og det er uden at medregne de indlæg, jeg slettede, da Donzo opdagede, at jeg havde udhængt vore samtaler uden hans tilladelse, og kunne se, hvor banal hans ende af samtalerne var, men det er også lige meget. Nu er jeg nødt til at vente, til jeg når indlæg nr. 2222. Til december har jeg blogget 5 år, medregnet afbrydelser og sabbat for at sørge og more mig/leve, hvis jeg holder så længe. Jeg tror, jeg annoncerede mit første selvmord for fire og et kvart år siden. Ikke at der er nogen, der tager sig af det længere, ærgerligt nok. Men I vil savne mig, kan I godt forberede jer på, når jeg ligger der, og vandet i badekarret farves lyserødt. Faktisk ved jeg godt, hvordan jeg ville begå selvmord. Det stod i en ungdomsbog af ham der svenskeren med alle pornoscenerne: Jeg ville drikke en flaske whisky og svømme så langt ud, jeg kan. Donzo har også læst den – og alle andre bøger, virker det som, der læses med én hånd og kunne fås på kommunebiblioteket sidst i 70'erne – og jeg kan ikke lide at skrive det her, for jeg frygter, han gør alvor af det. Han er så skrøbelig.

Jeg er allerede i gang med at skrive min 5-års jubilæumstale, der går sådan her: I 5 år har jeg blogget, og i den tid er folk omkring mig døde, har fået støtte af Filminstituttet, skrevet romaner, blevet overlæger, kommet i The New York Times, men jeg har ikke rykket mig en meter. Ikke en tomme. Jeg sidder præcis, hvor jeg sad for fem år siden. Det er kun jordkloden, der har bevæget sig. Ikke en nanometer er jeg afveget fra min geosynkrone livsfælde. Kan du høre mig, Major Jamsemand? "Hvad?" Glem det.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige at jeg var blevet klogere, men det er jeg ikke. Jeg har lige så lidt lært, som jeg har udrettet. Hvor er det dog nedslående, når jeg tænker over det. For læseren er det vigtigt, hvis der sker noget livsbekræftende ind imellem, så lad mig tænke over, hvad det mon kunne være. I behøver ikke læse det her, jeg tænker stadigvæk. Satans, der er intet, jeg kan komme i tanke om. Hvor fattigt. Jeg finder på noget inden december, og så fejrer jeg det med et knald. Hvis I ikke hører fra mig, er det, fordi jeg har det godt eller er død. Og min blog vil fremstå som et overgroet gravsted, der langsomt kvæles af ufiltreret spam og læsersvigt.

lørdag den 22. januar 2011

Der kom noget i vejen


Jeg ringede til min svigerfar:

– Kan jeg låne bilen på lørdag?

– Nej, Morten og jeg skal til 30-års fødselsdag i Helsinge.

– Nå, jeg havde håbet på, jeg kunne låne den til min mors bisættelse.

(...)

– Hun døde i søndags. Har du ikke fået det at vide?

Senere nævnte jeg for min kone, at det var lidt underligt.

– Jeg har ikke nået det, sagde hun.



søndag den 26. december 2010

En ret stor ting


Jeg drømte, at min mor døde igen, og jeg havde glemt at fortælle mine brødre det.

– Det er jo en ret stor ting, sagde min bror.

Hendes hoved vaklede mere og mere til siden.



lørdag den 19. december 2009

HØR HER (jeg glemte det her indlæg fra i forgårs)

***
Mit nytårsforsæt – helt ærligt og fra bunden af mit hjerte og uden omsvøb og yderligere dikkedarer – er at gå ud og høre mere musik.

  • Anm. 1: Det må godt koste penge
  • Anm. 2: Det behøver ikke være med nogen, jeg kender personligt (altså dem, som spiller, behøver ikke være nogen, jeg kender, forstået? Hvor mange skal man møde op og støtte de samme håbløse tilfælde?

PLUDSELIG INDSIGT:
Jeg er så gammel, at jeg aldrig har haft brug for en mobiltelefon til en koncert.

Mit andet nytårsfortsæt er at gå mindre i Netto.

Mit tredje nytårsforsæt er ikke at købe noget, bare fordi det er billigt, dvd'er f.eks.

Mere tør jeg ikke håbe på, og mindre vil jeg nok opnå.

Bare drømmene er små, skal det hele nok gå.



***

tirsdag den 17. november 2009

Hemmelighederne ved livet

***
Min far er verdens ældste mand. Jeg havde ham i røret forleden dag, så siger jeg: – Far, kan du ikke fortælle mig nogle eviggyldige sandheder, ting livet har lært dig?
– Hrrrrr?
– Engang fortalte du mig, at det er vigtigt at have god musik til arbejdet.
– Det var en god en.
– Hvad har du ellers?
– Hmmm...
– Noget livet har lært dig.
– Ræk ud til dine venner.
– Ræk ud til dine venner?
– Ja.
– Det er det hele?

Men det er selvfølgelig rigtigt: nogen skal jo gøre det, og man kan ikke regne med, at det er nogen andre.

Han havde også en anden en, men den har jeg glemt.

Og så fortalte han mig om vigtigheden af god tandhygiejne. Jeg skal til tandlægen i morgen.
***

tirsdag den 20. oktober 2009

Behandl din kvinde ordentligt

***
Her er noget, jeg læste i et blad fornylig:

Den gamle flødebolle George Hamilton sagde, at man altid skal lade en kvinde glemme, hvad hun har sagt, for det har hun. Den regel bryder jeg helt sikkert (og det er derfor, min kone aldrig må opdage denne blog, denne hemmelige blog kun I, alle andre mennesker, må se). Og så nævner han sin fars tre råd for, hvordan man skal håndtere sin kvinde: Man skal fodre hende hver dag, man skal give hende sex hver dag, og man skal skændes med hende hver dag. Lad mig se, opfylder jeg kravene? Svaret er: Nej, det kan hun selv, helt sikkert nej og helt sikkert ja.

I øvrigt tror jeg ikke, George Hamilton er ekspert i langvarige forhold, den svære udholdenhedens kunst.
***

fredag den 25. september 2009

Jeg er et fjols, for jeg har ikke fået min kaffe endnu

***


Anmærkning: Jeg skulle have skrevet "UENDELIG VISDOM" i stedet for. Det havde været sjovere. Men nu gider jeg ikke lave tegningen om.
***

onsdag den 22. juli 2009

Min ferierejse dag 1

***
Satans også, jeg er taget på ferie uden min iPod. Også min jakke. Den lå i jakken. Alt andet har jeg husket. Undtagen om jeg har låst døren. Jeg vidste, jeg skulle være gået tilbage og tjekket.



Hvad vil de have, når man kommer gennem boardingkontrollen?

Mig: – Jeg gider ikke shoppe slik!
Min kone: – Bnsjsgdk.
– Jeg gider ikke shoppe slik.
– Nej, det koster jo også penge.
Tænker: Jeg lyder ligesom en sur far i en film eller på TV: – Det er billigere i Føtex.

Faktum er, at min datter, der har diabetes, får det dårligt i slikafdelingen.



Damen i gate’en: – I er heldige, flyet er forsinket, ellers var vi fløjet uden jer.
Min kone: Sig det til ham
Mig: – SIG DET TIL HAM? Hvad fanden er det for noget pis at fyre af? SIG DET TIL HAM?
Hun: –Jeg kan ikke have, den dulle taler sådan til mig.
Mig: – Hvorfor fanden tørrer du den så af på mig? SIG DET TIL HAM?!
– Du skulle absolut ind i kiosken igen.
– Jeg anede ikke, hvad klokken var … (fåret)



Overhørt, ankomsthallen:
– Fuck, hvor er du najs.
– Nej, hvor er du steneren, Rebecca.
(Hun kom med en bagagevogn.)



Min kone: – Der er to veje til baggageclaim’en.
Mig: – Jeg synes, vi skal gå til venstre.
– Jeg synes, vi skal gå til højre.
– Så gør vi det, min skat.



– Har du tjekket kortet?
– Du navigerer!

– Hvad for en vej er vi på? Hvad hedder den? Ved du overhovedet, hvor vi er på vej hen?
– Jeg kan ikke have, du taler sådan til mig.
– Jeg er ligeglad med dine følelser. Kan du ikke bare sige, hvor vi er?!
– Du skal ikke tale sådan til mig.
– Du er ligesom John Travolta i Pulp Fiction med The Fox: Sugar and fucking cream on top? Kan du ikke bare være en god andenpilot?

(Desuden: Det er skidestressende at køre i en fremmed storby i myldretiden. Jeg sidder med familiens liv i mine hænder. Kan du ikke bare gøre, hvad jeg be’r om?)



Da vi endelig kom frem til vores lånte ferielejlighed, var den fuld af vagabonder. Jeg sværger.



Jeg sværger ved gud, der var fuldt af vagabonder. I hvert fald én vagabond, der ikke var der. Alle hans ting lå der: hans computer, hans rullepapir og tjald, hans Playstation, hans to potplanter i potter på terrassen. Det er sidste gang, jeg låner en ferielejlighed af zigeujnere.


Exhibit A.
***

lørdag den 18. april 2009

Ny fiasko

***
Jeg deltog i en kunstbegivenhed i dag, som jeg havde glemt alt om. De var nødt til at ringe til mig. På vejen derover gennemgik jeg alle mine undskyldninger: min mor er på hospitalet med kræft, min kone har forladt mig, jeg skulle arbejde. Men det gjorde ikke noget. Der var heller ingen andre, der havde husket det. Der var ikke én besøgende. Ikke én. Ikke engang sprutten blev drukket.


***