Mit nytårsforsæt – helt ærligt og fra bunden af mit hjerte og uden omsvøb og yderligere dikkedarer – er at gå ud og høre mere musik.- Anm. 1: Det må godt koste penge
- Anm. 2: Det behøver ikke være med nogen, jeg kender personligt (altså dem, som spiller, behøver ikke være nogen, jeg kender, forstået? Hvor mange skal man møde op og støtte de samme håbløse tilfælde?
PLUDSELIG INDSIGT: Jeg er så gammel, at jeg aldrig har haft brug for en mobiltelefon til en koncert.
Mit andet nytårsfortsæt er at gå mindre i Netto.
Mit tredje nytårsforsæt er ikke at købe noget, bare fordi det er billigt, dvd'er f.eks.
Mere tør jeg ikke håbe på, og mindre vil jeg nok opnå.
Bare drømmene er små, skal det hele nok gå.
***
4 kommentarer:
Sludder!
Beskedne drømme giver bare større nederlagsfølelse, når de ikke bliver indfriet (aka 'hvis jeg ikke engang kan dét, hvad kan jeg så?!?').
Omvendt synes de fleste faktisk ikke, det er så slemt, at de helt store drømme ikke nås.
Så kan man sige 'det var også for vildt', eller 'det er der jo immervæk ikke ret mange, der når' - og være glad for det mindre, man i det mindste har nået, og for ikke at skille sig ud fra flokken som et (eneste) fuldstændigt udueligt pjok.
Omvendt proportionalitet med andre ord. Simple math (i hvert fald på papiret).
Held og lykke med det hele,
PS forudsætningen er naturligvis, at man overhovedet GÅR efter drømmene. Hvis ikke man gør det, så er det nok hip som hap, om de er store eller små - for i så fald bunder nederlagsfølelsen nok i noget helt andet from the getgo...
Uanset om vi siger "det kan jeg" eller "det kan jeg ikke", så har vi ret.
Baby steps, siger jeg bare.
Send en kommentar