lørdag den 19. december 2009

Præsidenten stikker hovedet indenfor

***
Jeg sad om morgenen og så Obama lande i Kastrup, fordi jeg skulle til tandlægen (det er sjovt at se en time, hvor der ikke sker noget, fra mange forskellige vinkler), og fantaserede over, hvordan det ville være, hvis han kom hjem til mig. Det gælder om at være afslappet, tænkte jeg. Han kunne sidde i sofaen og slappe af efter en hård dag på arbejde, mens min kone lavede en af sine specielle kopper kaffe, ligesom dengang ham forsikringsmanden var hjemme hos os og gav os alle de penge, mange flere end vi selv kunne finde ud af at bede om i vores naivitet. (Kaffen: hazelnut.)

– Fantaserer du nogensinde om sådan noget? sagde jeg til min kone om aftenen.
– Ja, sagde hun, – jeg forestiller mig tit, at Brad Pitt kommer på besøg, og af en eller anden grund er du aldrig hjemme.
(...)
– Hold op, det var da meget sjovt!
– Det er faktisk ret sårende. Tænk, hvis jeg sagde sådan noget til dig.

Senere så vi Obamas pressekonference:
– Hans læber har samme farve som dit pikhoved, når det er allermest spændt. *)

*) Jeg har forkortet, Faktisk sagde hun: – Hans læber har samme farve som dit ...
– Hvad?
(...)
– Som mit pikhoved? sagde jeg højt og fortrød straks, for hvad hvis børnene kunne høre mig inde i deres små senge og blev pinligt berørt.
– Når det dirrer allermest af spænding, sagde hun.

Hendes albue stak ud under dynen, og jeg kyssede den.

Hun sov.
***

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fantastisk indlæg!
Man tvinges til at undertrykke en uimodståelig trang til STRAKS at google et foto af Obama... hahaha, hvor er det godt lavet!!

Men spøg til side, vi har jo opklaringen her: Det er din kone, der er manden og dig, der er kvinden!
Jo jo, den er god nok; det er mændene, der siger sådan noget ufølsomt noget om en eller anden lækker (fremmed) steg - og det er kvinderne, der som oftest replicerer med et 'hvordan ville du føle det, hvis jeg gjorde det samme?'

I skal bare have byttet bukser, altså - så er alting honky dory igen i den lille familie :-)

Anonym sagde ...

Jeg er fuldstændig enig med den anden Anonym - bliv den maskuline mand, og ting vil ske!

homostalker sagde ...

Jeg syntes, at du er perfekt som du er!

Anonym sagde ...

Ahaha, jeg er klart med på den med bukserne! Selvfølgelig.

Anonym sagde ...

Ahaha, jeg er klart med på den med bukserne! Selvfølgelig.

Anonym sagde ...

Åh ha´da lidt humor - det var da meget sjovt sagt!

Anonym sagde ...

Jeg synes ikke det er spor morsomt.