Viser opslag med etiketten legalt mord. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten legalt mord. Vis alle opslag

torsdag den 15. oktober 2009

Uhellige røvhuller

***
Okay, jeg gjorde det, jeg var i biffen og se Inglourious Basterds and let me say this, I really like it when the characters switch to other languages. Det har man set så lidt af på film, at det ligner en ny ide. (Jeg erindrer en film med Charlotte Rampling, hvor hvor hun holder et foredrag på engelsk og taler fransk resten af filmen.) ***SPOILER ALERT!*** Men jeg finder det utilgiveligt, at Hitler bliver myrdet så hurtigt i Basterds. Han skulle selvfølgelig have nået at trykke på en skjult knap og blive omsluttet af en robotrustning (v. Krups) ligesom i Wolfenstein, hvor maskingeværkuglerne preller af som popcorn på en plasticrumhjelm. Dernæst skulle han være faldet gennem det brændende gulv i biografsalen og ned i kælderen, hvor han skulle have udkæmpet det afgørende slag mod Brad Pitt, der må dukke sig for V1- og -2-raketter, før han gør det endeligt af med ham med sin lange kniv (ligesom undertegnede dræbte Hitler i Wolftenstein, den ultimative bedrift.) Det er indlysende og selvfølgeligt. Tarantino er for snakkesalig.
***

mandag den 18. august 2008

Min lillebror kunne have myrdet Poul Schlüter, men lod pænt være

***
Min lillebror ringede, fordi han nær havde dræbt forhenværende statsminister Poul Schlüter, der gik lige ud foran hans bil uden at se sig for. Forrige år kunne han lovligt have aflivet Per Arnoldi, farvernes konge, under lignende omstændigheder. To misbrugte chancer for at rette op på historiens uretfærdighed. Hvilket karma.

Udtaler broren: "Det var centimeter fra. (...) Han satte min dømmekraft på en hård prøve."


***

onsdag den 11. juni 2008

De taler ligesom voksne mennesker

***
Jeg har fundet ud af, hvad det er, jeg godt kan lide ved min ortopædkirurg*), nemlig at han taler gammeldags. Det samme med min advokat: han taler også gammeldags, og ham kan jeg også godt lide.


*) Well, én af de ting jeg godt kan lide, udover at han ikke dræbte eller invaliderede mig under operationen.



Det siver endnu fra min knæhase.

onsdag den 27. februar 2008

Pas på, jeg skriver noget politisk og dybt om begrundelser for folkemord

Jeg læste lige Jared Diamonds The Third Chimpanzee. Den er fra 1993 eller så, men den er god endnu. Hen mod slutningen skriver han om traditionen for folkemord og hvordan det rationaliseres baseret på os/dem-tankegangen:
"At besidde den 'rigtige' religion eller race eller politiske overbevisning, eller at hævde at repræsentere fremskridtet eller et højere niveau af civilisation, er en anden traditionel retfærdiggørelse for at gøre hvad som helst, deriblandt folkemord, mod dem, der besidder det forkerte princip."
Lyder det ikke i mistænkelig grad som den amerikanske begrundelse for at gå i krig med Irak (og indføre demokrati)? (Det er ikke først gået op for mig nu, men jeg kan godt lide citatet, okay?)

Det er os/dem-mentaliteten, der gør, at der ikke bliver ført bog med, hvor mange irakere, der bliver dræbt i den krig. Der er forskel.



De to andre rationaliseringer i vores "drabsetik" er:

– De fleste mennesker, der tror på et universelt regelsæt, mener stadig, at selvforsvar kan retfærdiggøres (som gyldig grund for folkemord).

– Vore etiske kodekser opfatter dyr og mennesker forskelligt. Derfor sammenligner moderne folkemordere gerne deres ofre med dyr.


Fra: Jared Diamond: The Third Chimpanzee. The Evolution and Future of the Human Animal (HarperPerennial 1993/paperback, p. 299-300). Fås på dit lokale folkebibliotek. Oversættelse ved MJ.


PS Var det ikke Kurt Vonnegut, min helt, der sagde: Mennesker er bare aber med store hjerner? I hvert fald sagde han: "Human beings are chimpanzees who get crazy drunk on power." Det er nemmere, når man tænker på det på den måde.

fredag den 14. december 2007

Ike Turner har stillet gogo-støvlerne

Ike Turner døde i går (eller i forgårs, hvem ved).
Jeg synes, Nutbush City Limits er et af de fedeste numre, der nogensinde er lavet. Især den måde der bliver ved med at blive lagt nye lyde på (foregriber computermusik), og den syrede synth-solo til sidst, der lyder som en blanding mellem en slangetæmmerfløjte og en sækkepibe.

Han er selvfølgelig mest kendt for, at han altid bankede Tina. Iflg. ham selv var det ikke værre end for så mange andre par (ahem).

Hvad jeg ikke vidste var, at "hans far, der var præst, blev tævet ihjel af en hvid menneskemængde", da Ike var barn i Clarksdale, Mississippi, som The New York Times skrev i nekrologen i går. Hvad enten vold avler vold eller ej, siger det en del om den tid, han levede i.

Han blev 76, hvem skulle have troet det?
Craig, som jeg plejede at leje et værksted hos på 14th St., fortalte, hvordan stofferne var stablet op på bordet til Ikes fester i Toledo i 70'erne (ikke at han selv var med, thi han var hvid!)

Det er værd at bemærke, at Tina aldrig var så god, som da hun var sammen med Ike. Omvendt kan man ikke sige Ike uden også at sige Tina.

Hvis hun er "rockens bedstemor", var Ike så rockens bedstefar? Han var i hvert fald med til at skrive et af de første rock 'n' roll-numre, Rocket 88 fra 1951.

Ikke mere om Ike.

tirsdag den 6. november 2007

Det er så negativt alt hvad jeg har at sige


Som den sidste i rækken af weekendens ydmygelser var jeg ude at få tæsk i motionsboldsport, og da tænkte jeg: Er det lovligt, når modstanderen ligger på jorden, at lade sig falde og knuse hans strubehoved med knæet?

(15 år senere ligger hans søn på lur og kører mig over med bilen.)

Jeg havde det som om, jeg var 12 år gammel. Nu kan jeg huske, hvorfor jeg holdt op med at dyrke organiseret sport.
Hele min bevidsthed sad ude i øjnene.
"Hidsig" er ordet.

Jeg føler mig som en af de midaldrende mænd, man hører om i læserbreve, der kører for hurtigt og aggressivt på cykelstien.
I det mindste har jeg alt mit hår.

(Han har en middelalderkrise. Han tager alene til ringridning. Haha.)

onsdag den 28. februar 2007

Min lillebror kunne have myrdet Per Arnoldi

Han kom kørende på Kgs. Nytorv, da den verdenskendte plakatkunstner gik lige ud foran hans bil, men i stedet for at køre ham over, huggede han instinktivt bremserne i. Han kunne således kvit og frit en gang for alle have gjort det af med “farvernes konge”. Hvor tit i livet får man sådan en chance forærende?





Det kendte undergrundsband Bazookahosen har lavet en fantastisk sang, Per Arnoldi (Farvernes konge), som man kan lytte til her, men det siger sig selv, at den er bedre live.