Jeg var engang ude i en regnskov, og da begyndte det at regne.

Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det



Jeg gjorde rent og ryddede op (okay, ikke alle overflader, dem lod jeg stå) på mit værksted inden jul (den årlige), og nu er jeg nået til det punkt, hvor jeg bare smider krummer på gulvet og sådan noget. Tippepunktet.
Fucking lortedag. Jeg er syg (ikke at jeg fejler noget, jeg er bare ikke rask) og tvang mig selv ud (gennem piskende regn) for at male et maleri færdigt, der skal afleveres i morgen, men i stedet for ødelagde jeg det hele. Det eneste jeg skulle var at ændre en mindre detalje på revolveren, og så endte jeg med at ødelægge hele hånden (ligesom at prøve at fjerne en plet, og så bliver den større og større). Jeg kunne sagtens være sluppet afsted med det, som det var. Satans.
Jeg har talt med to kvinder i dag (hverken mere eller mindre, når man ikke regner familien med), der begge er blevet medlem af Helgoland Badeanstalt (der ikke er helt færdigbygget endnu, så man kan vade lige ind hos damerne).
Min datter sagde noget indsigtsfuldt ved Eremitageløbet. Hun sagde: – Hvorfor skal man egentlig betale? Hvorfor ikke bare løbe med?
Jeg kiggede ind (på en fribillet) til Sund Livsstils-messe i Forum i lørdags. Af mine samtaler fremgik det, at Psoriasis-foreningen er misundelig på Diabetes-foreningen, fordi de har flere penge, og at Diabetesforeningen er misundelig på Kræftens Bekæmpelse. (Jeg lærte også, at messen ikke er et godt sted at rekruttere bloddonorer, fordi de fleste folk, der kommer der fejler noget. M.a.o. de vil hellere tage end give. Jeg tog to kuglepenne og en ballon.)
Det sjoveste var de stande, hvor der sad en sur midaldrende kvinde ovre i hjørnet, og skiltet tilbyder coaching eller velvære, og ingen går derind.
Jeg er bekymret, for alle folk, jeg møder, siger, hvor tynd jeg er blevet. (Jeg er nede på under 90. Troede jeg. Faktisk ligger jeg nu under 85, fremgik det af min kones smarte elektroniske badevægt. Jeg har tabt mig 12 kilo over det sidste års tid. Det er for meget. Der er ikke noget at tage det af.) Derfor vil jeg begynde en opfedningskur.*) Kulhydrater kan være nok så gode, og jeg spiser aldrig andet fra morgen til aften, men nu hedder det protein, protein, protein uden ophør. Fedt & protein, så jeg kan få min gamle, mandige, apolloniske fysik tilbage. Og styrketræning. Også det.
Nu har jeg skændtes med min kone igen, denne gang om overbookede festaftener, vi ikke skal til sammen. Hvis det står i kalenderen er det lov. Jeg er gift med en bureaukrat. Jeg kan ikke komme ind på resten, jeg orker det ikke. Lad mig blot sige, at det hele er noget lort.
Da vi kom ud af biografen, sneede det tæt, og midnatsklokkerne ringede. Det så godt ud at kigge op på under projektøren. Skt. Petersborg, tænkte jeg.
Jeg cyklede hele vejen fra hallen i går og ned til bagelbiksen for at hente en americano, for det havde jeg glædet mig til, også selvom en ny byge lige var begyndt. Hvorfor gør jeg det her, tænkte jeg, medens regnen piskede mig i ansigtet.