En udmærket dag i dag: i stedet for at arbejde har jeg stået og malet, og ind i mellem har jeg sat mig over og skrevet mine interessante tanker ned. Solen skinner mig ind i hovedet gennem mit åbne vindue.
Viser opslag med etiketten fra lommebogen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fra lommebogen. Vis alle opslag
tirsdag den 5. april 2011
Jeg er gal af begær
En udmærket dag i dag: i stedet for at arbejde har jeg stået og malet, og ind i mellem har jeg sat mig over og skrevet mine interessante tanker ned. Solen skinner mig ind i hovedet gennem mit åbne vindue.
mandag den 30. november 2009
Degenereret neanderthaler
***
Når man er ude at se sit barn spille kamp, kan man meget let komme til at hade det andet holds forældre, navnlig når ens eget hold er bagud. Navnlig når det er meget bagud, og de andre forældre bliver ved med at klappe som mekaniske fascister. Det hjælper heller ikke, når de er fra Amager, nogen grove og vulgære typer.

"The gallery is barely applauding (...) anymore; at a certain point it becomes like Romans applauding the lions."
Fra John Foster Wallace: Infinite Jest.
***
Når man er ude at se sit barn spille kamp, kan man meget let komme til at hade det andet holds forældre, navnlig når ens eget hold er bagud. Navnlig når det er meget bagud, og de andre forældre bliver ved med at klappe som mekaniske fascister. Det hjælper heller ikke, når de er fra Amager, nogen grove og vulgære typer.

"The gallery is barely applauding (...) anymore; at a certain point it becomes like Romans applauding the lions."
Fra John Foster Wallace: Infinite Jest.
***
søndag den 14. juni 2009
Det er jo bare
***
Jeg ved ikke, hvad jeg skal stole på mere. Jeg ved ikke, hvad der er op og ned, rigtigt eller forkert. Jeg har mistet mine indre pejlemærker. Det, jeg troede var noget, hvad er det? Noget andet eller slet ingenting? Jeg har ikke noget at holde fast i, det hele skrider, som jorden under en fuld mand

En blank tavle spulet ren i knækket hvid. Optagelser på rundkørsel. Den første film fra luften af et tungere end luften-fly. Horisonten oppe. Lave overflyvninger. Loops af forglemmelse, ostet nitrat. Jeg kan ikke længere køre i de samme baner, jeg har glemt dem. Jeg har glemt de cirkler, tanker der altid dukker op i badet, samme gamle om og om. Skyllet ud, spundet ud for enden af sæbegalakser, trævlet op, uhørte usagte, ligegyldige ildtunger, spruttende i en kreds
en kreds af formummede tilhørere, skamfuldt nedsænkede, vidtspændte øjne, gnistrende indsatser, tændsatser af spændt forventning

Første film fra fly i luften. Smuk.
Tag til stranden. Eksplodér dit hoved indvendigt bag øjenlågene. Flad ud. Sved en dag. Behold dit væsen. Mærk salt, kokos, sved på tungespidsen, dyp tæerne, eksplodér din væren i spændt forventning, det er jo bare ord, et øjeblik, en række navnløse krigere, opslugt, nedleret, afbleget, fikseret
Fluer mod forruden forsagte minder ryggen til livet ryggen til alt det blivendes væsen en ordbestilling af lukkede døre en chance til
***
Jeg ved ikke, hvad jeg skal stole på mere. Jeg ved ikke, hvad der er op og ned, rigtigt eller forkert. Jeg har mistet mine indre pejlemærker. Det, jeg troede var noget, hvad er det? Noget andet eller slet ingenting? Jeg har ikke noget at holde fast i, det hele skrider, som jorden under en fuld mand

En blank tavle spulet ren i knækket hvid. Optagelser på rundkørsel. Den første film fra luften af et tungere end luften-fly. Horisonten oppe. Lave overflyvninger. Loops af forglemmelse, ostet nitrat. Jeg kan ikke længere køre i de samme baner, jeg har glemt dem. Jeg har glemt de cirkler, tanker der altid dukker op i badet, samme gamle om og om. Skyllet ud, spundet ud for enden af sæbegalakser, trævlet op, uhørte usagte, ligegyldige ildtunger, spruttende i en kreds
en kreds af formummede tilhørere, skamfuldt nedsænkede, vidtspændte øjne, gnistrende indsatser, tændsatser af spændt forventning

Første film fra fly i luften. Smuk.
Tag til stranden. Eksplodér dit hoved indvendigt bag øjenlågene. Flad ud. Sved en dag. Behold dit væsen. Mærk salt, kokos, sved på tungespidsen, dyp tæerne, eksplodér din væren i spændt forventning, det er jo bare ord, et øjeblik, en række navnløse krigere, opslugt, nedleret, afbleget, fikseret
Fluer mod forruden forsagte minder ryggen til livet ryggen til alt det blivendes væsen en ordbestilling af lukkede døre en chance til
***
Etiketter:
druk,
ferie,
flugt,
fra lommebogen,
frugt og grønt,
historiens vingesus,
luftfart,
lukkede døre,
poesyg,
samme gamle,
sved,
sære øjne,
så til søs,
udtænkt under bruseren
mandag den 25. maj 2009
Weekend i stomien (dag 1) III
***
Nogen spiller Last Night in Bangkok (fra ABBA's aborterede Chess-musical) virkelig højt. Jeg kan ikke forestille mig, hvad det er for mennesker.
Jeg hader mit liv, når jeg ikke kan komme ud af mit hoved. Jeg gik gennem regnen med min paraply og så over hækkene og tænkte på, hvor uendeligt få glæder jeg har i livet.
Hvorfor insisterer folk på at spille deres ungdoms musik? Det er værst til fester. Hvis jeg skulle vælge en genre, var det Ny Musik. Jeg bliver ked af at høre det samme musik om og om igen, et lagret øjeblik spillet om og om igen. Det er som en ond drøm. Det er fint, det er der, jeg gider bare ikke høre det.
Helvede er den forudsigelige gentagelse.
***
Nogen spiller Last Night in Bangkok (fra ABBA's aborterede Chess-musical) virkelig højt. Jeg kan ikke forestille mig, hvad det er for mennesker.Jeg hader mit liv, når jeg ikke kan komme ud af mit hoved. Jeg gik gennem regnen med min paraply og så over hækkene og tænkte på, hvor uendeligt få glæder jeg har i livet.
Hvorfor insisterer folk på at spille deres ungdoms musik? Det er værst til fester. Hvis jeg skulle vælge en genre, var det Ny Musik. Jeg bliver ked af at høre det samme musik om og om igen, et lagret øjeblik spillet om og om igen. Det er som en ond drøm. Det er fint, det er der, jeg gider bare ikke høre det.
Helvede er den forudsigelige gentagelse.
***
søndag den 24. maj 2009
Weekend i stomien (dag 1) II
***
Jeg har ikke behov for at få at vide, at jeg skal være sammen med familien, når jeg ikke har bestilt andet i 14 dage.
– Tro på, at der er en hensigt med det jeg gør, har jeg sagt tre gange i dag.
– Tro på, at der er en grund til at jeg spørger dig om noget.
Min kone gav mig fingeren bag mit barns ryg, mens hun trøstede hende.
– Moar! Moar! Du må ikke gå!
– To gange giver du mig fingeren bag dit barns ryg?! Hvad er du fem år gammel?
– Tag og skrid hjem, hvis det er det, du har lyst til!
– Hvorfor siger du det så?
***
Jeg har ikke behov for at få at vide, at jeg skal være sammen med familien, når jeg ikke har bestilt andet i 14 dage.– Tro på, at der er en hensigt med det jeg gør, har jeg sagt tre gange i dag.
– Tro på, at der er en grund til at jeg spørger dig om noget.
Min kone gav mig fingeren bag mit barns ryg, mens hun trøstede hende.
– Moar! Moar! Du må ikke gå!
– To gange giver du mig fingeren bag dit barns ryg?! Hvad er du fem år gammel?
– Tag og skrid hjem, hvis det er det, du har lyst til!
– Hvorfor siger du det så?
***
Kolostomien
***
At have have minder mig om dødelighed og min egen uduelighed. Hvert år synker huset længere ned i jorden. Hvert år går flere ting i stykker. Jeg har lyst til at sparke hovedet af alle blomsterne. Jeg har lyst til at knække kirsebærtræet. Græsset er for langt til at slå med håndklipperen.
Jeg hader mine veljusterede naboer med deres iver.
Jeg står i mørket og hader alting inden og uden for mit hoved, da et lille pindsvin kommer sniflende på sine runder. Jeg har lyst til at sparke til pindsvinet. Det er ligeglad med mig. Hvad spiser pindsvin, snegle? Det har lige regnet.
Jeg er ligeglad med pindsvinet. Det ser mig ikke. Nu kan jeg sige, jeg har set et.
***
At have have minder mig om dødelighed og min egen uduelighed. Hvert år synker huset længere ned i jorden. Hvert år går flere ting i stykker. Jeg har lyst til at sparke hovedet af alle blomsterne. Jeg har lyst til at knække kirsebærtræet. Græsset er for langt til at slå med håndklipperen.Jeg hader mine veljusterede naboer med deres iver.
Jeg står i mørket og hader alting inden og uden for mit hoved, da et lille pindsvin kommer sniflende på sine runder. Jeg har lyst til at sparke til pindsvinet. Det er ligeglad med mig. Hvad spiser pindsvin, snegle? Det har lige regnet.
Jeg er ligeglad med pindsvinet. Det ser mig ikke. Nu kan jeg sige, jeg har set et.
***
tirsdag den 21. april 2009
Prospekt VII
***
Fedt, en hel dag alene med mit private hårdetrip og min irriterende stemme inde i hovedet. Jeg trænger til at komme ud af mig selv. Jeg burde tage et kursus i congadans eller blive frivillig suppeudøser til de hjemløse. Et eller andet for at komme ud af min skal. Det ville i bund og grund være rart at have nogen at snakke med. Min kone er holdt op med at tale, og jeg er træt af at se mine dønninger af konversation slå mod hendes klippe og løbe ud i sandet. Så er der ikke andet tilbage end min kuglepen og min lille notesbog at dele det med. Men jeg savner en anden stemme. Jeg bliver træt af at høre på mig selv. Tro det eller ej.
***
Fedt, en hel dag alene med mit private hårdetrip og min irriterende stemme inde i hovedet. Jeg trænger til at komme ud af mig selv. Jeg burde tage et kursus i congadans eller blive frivillig suppeudøser til de hjemløse. Et eller andet for at komme ud af min skal. Det ville i bund og grund være rart at have nogen at snakke med. Min kone er holdt op med at tale, og jeg er træt af at se mine dønninger af konversation slå mod hendes klippe og løbe ud i sandet. Så er der ikke andet tilbage end min kuglepen og min lille notesbog at dele det med. Men jeg savner en anden stemme. Jeg bliver træt af at høre på mig selv. Tro det eller ej.***
fredag den 6. marts 2009
Lås på min læbe
***
Min kone ude fra køkkenet: – Har vi ikke mere parmesanost? … Nåja.
Så fandt hun den selv.
– Læg mærke til, havde jeg nær sagt, – at jeg ikke bryder ud i sarkasme og triumf, når du ikke kan finde noget.
For det ville virkelig ikke have været konstruktivt og fostret dialog og gensidig respekt. Næh, bid dig i tungen, unge mand, det smører fremskridtet, skriver jeg i min lille lommebog. Altid klar med blyanten, når der er noget, der ikke skal siges.
Jeg skal virkelig holde fred i dag, for i aften skal jeg have fisse. Koste hvad det vil og andre klichéer. Jeg har skiftet lagener og barberet min næse. Alt skal være klar. Alligevel er der så meget, der kan gå galt. Et enkelt fejltrin og … ak! Men i aften skulle den ligge lige til det mellemste ben. Hoho.

***
Min kone ude fra køkkenet: – Har vi ikke mere parmesanost? … Nåja.Så fandt hun den selv.
– Læg mærke til, havde jeg nær sagt, – at jeg ikke bryder ud i sarkasme og triumf, når du ikke kan finde noget.
For det ville virkelig ikke have været konstruktivt og fostret dialog og gensidig respekt. Næh, bid dig i tungen, unge mand, det smører fremskridtet, skriver jeg i min lille lommebog. Altid klar med blyanten, når der er noget, der ikke skal siges.
Jeg skal virkelig holde fred i dag, for i aften skal jeg have fisse. Koste hvad det vil og andre klichéer. Jeg har skiftet lagener og barberet min næse. Alt skal være klar. Alligevel er der så meget, der kan gå galt. Et enkelt fejltrin og … ak! Men i aften skulle den ligge lige til det mellemste ben. Hoho.

***
mandag den 24. november 2008
Mit valg
***
På valgaftenen sad jeg blandt fire forfattere – en af historiske romaner, en af noget andet, en af børnebøger, en af kogebøger og en nem-mad-blog – dybt i hjertet af Brooklyn. Så det er rigtigt, hvad William Styron og Paul Auster siger (for det gør de vel), at Brooklyn er et godt sted for forfattere.
De første tal kom ind, og jeg drak tre margaritaer af ængstelse. Der var aspargesdip og atomic wings. Ingen kunne koncentrere sig længe nok til at lave mad. Jeg savnede således noget til reelt at suge spiritussen op med.
En del af sejrstalen blev overdøvet af den historiske forfatters platheder.
Jeg greb mig selv i at være dum at høre på og gentage faste indledningsvendinger. Min stemme rungede i mine øren.
Mine værtsfolk slukkede, og jeg sagde: – Nu vil jeg gå ud i agoraen og høre, hvad folket har at sige.
– Her er sgu’da ingen agora, sagde Day-O.
Jeg gik ud og rundt om et par bloks, før jeg tog hjem til luftmadrassen i legeværelset og nedfældede følgende:
Et par dage efter så jeg, at folk havde festet og trampet på et par biler i mit gamle kvarter.

Fotosne er venligst lånt herfra.

Men det gør ikke noget, det kunne jeg godt undvære. Jeg er gammel. Gammel i den ny tid.
Knirke, knage, jeg ta’r det tilbage, så gammel en pik er jeg heller ikk’.
Nå bare man har sit gode humør og i kinderne en sund kulør,
skal det gå meget galt, før man lige lægger sig og dør.
Når bare man husker at elske og drømme, skal livet nok blive ved at strømme, og selvom jeg nok må indrømme, at ens liv til tider er noget man over sig må rømme, skal man ikke give sig til at dømme, men bare se sig at hømme.
Som nu, hvor jeg sku’ se mig at lette og tage op og med min kone fingre flette.*) Jeg har ikke mere at berette, kan du nok gætte. I hvert fald: Det var historien om, hvordan jeg mit kryds fik at sætte.
*) og hendes køn opsprætte,
skille hendes rumpette
og fylde hende som en tartelette,
thi hun min krop og mit sind til evig tid vil besætte.
Det er ikke altid, vi er så lette
at være sammen med, lad gå,
som I nok kan forstå,
og hun kan te sig som Marie Antoinette,
den kokette,
og jeg som en tordnende, trampende jætte,
men for mig er hun den rette,
og alle de forræderiske ord må jeg slette,
når hun en dag opdager dette.
(Nedfældet siddende på et afskrællet knallertsæde i cykelkælderen på vej hjem i kulden.)
***
På valgaftenen sad jeg blandt fire forfattere – en af historiske romaner, en af noget andet, en af børnebøger, en af kogebøger og en nem-mad-blog – dybt i hjertet af Brooklyn. Så det er rigtigt, hvad William Styron og Paul Auster siger (for det gør de vel), at Brooklyn er et godt sted for forfattere.De første tal kom ind, og jeg drak tre margaritaer af ængstelse. Der var aspargesdip og atomic wings. Ingen kunne koncentrere sig længe nok til at lave mad. Jeg savnede således noget til reelt at suge spiritussen op med.
En del af sejrstalen blev overdøvet af den historiske forfatters platheder.
Jeg greb mig selv i at være dum at høre på og gentage faste indledningsvendinger. Min stemme rungede i mine øren.
Mine værtsfolk slukkede, og jeg sagde: – Nu vil jeg gå ud i agoraen og høre, hvad folket har at sige.
– Her er sgu’da ingen agora, sagde Day-O.
Jeg gik ud og rundt om et par bloks, før jeg tog hjem til luftmadrassen i legeværelset og nedfældede følgende:
Jeg kan høre trommer fra den
anden side af hospitalet.
Eller også er det hospitalets ventilation.
Folk I åbne biler hujer.
Hvad der kommer til mig, møder
jeg, ellers finder jeg på noget.
Jeg elsker den
nye verden.
Et par dage efter så jeg, at folk havde festet og trampet på et par biler i mit gamle kvarter.

Fotosne er venligst lånt herfra.

Men det gør ikke noget, det kunne jeg godt undvære. Jeg er gammel. Gammel i den ny tid.
Knirke, knage, jeg ta’r det tilbage, så gammel en pik er jeg heller ikk’.
Nå bare man har sit gode humør og i kinderne en sund kulør,
skal det gå meget galt, før man lige lægger sig og dør.
Når bare man husker at elske og drømme, skal livet nok blive ved at strømme, og selvom jeg nok må indrømme, at ens liv til tider er noget man over sig må rømme, skal man ikke give sig til at dømme, men bare se sig at hømme.
Som nu, hvor jeg sku’ se mig at lette og tage op og med min kone fingre flette.*) Jeg har ikke mere at berette, kan du nok gætte. I hvert fald: Det var historien om, hvordan jeg mit kryds fik at sætte.
*) og hendes køn opsprætte,
skille hendes rumpette
og fylde hende som en tartelette,
thi hun min krop og mit sind til evig tid vil besætte.
Det er ikke altid, vi er så lette
at være sammen med, lad gå,
som I nok kan forstå,
og hun kan te sig som Marie Antoinette,
den kokette,
og jeg som en tordnende, trampende jætte,
men for mig er hun den rette,
og alle de forræderiske ord må jeg slette,
når hun en dag opdager dette.
(Nedfældet siddende på et afskrællet knallertsæde i cykelkælderen på vej hjem i kulden.)
***
mandag den 22. september 2008
Sure weekendopstød
***
Lørdag eftermiddag
Således skrev jeg i min lille lommebog, mens jeg stod nede i gården og betragtede skraldespandene. Jeg var nødt til at komme ud og få lidt frisk luft, så jeg cyklede ned til J. Per og røg et par hjemmerullede. Han var også i dårligt humør.**) Hans helbred svigter. Det er luftvejene. Og så føler han sig ensom. Jeg kan aldrig besøge ham uden at komme i bedre humør.
*) Jeg troede, jeg kunne vente med det hele, til jeg blev gammel, men jeg havde ikke kalkuleret med, at jeg ikke ville have nogen energi tilbage.
**) Han så helt sørgelig ud, da han rullede sig en frisk joint skunk og frilands. Det er ren vedligeholdelse, ingen opper.
***
Lørdag eftermiddag
Jeg har råbt ad mine børn i dag og sagt ting, som jeg aldrig nogensinde troede, jeg ville høre mig selv sige, som "så længe du bor i mit hjem" og blablablabla (ikke fordi der er nogen, der hører efter). De bliver store.
Om lidt kommer min mor.
*
Jeg hader intenst weekenden. Jeg har ikke brug for at holde fri efter at have været hjemme og passe syge børn det meste af ugen. Hvorfor kan jeg ikke bare gøre som jeg vil? Men jeg har ingen energi.*) Jeg er splittet mellem det, jeg godt vil, og min totale mangel på energi.
Således skrev jeg i min lille lommebog, mens jeg stod nede i gården og betragtede skraldespandene. Jeg var nødt til at komme ud og få lidt frisk luft, så jeg cyklede ned til J. Per og røg et par hjemmerullede. Han var også i dårligt humør.**) Hans helbred svigter. Det er luftvejene. Og så føler han sig ensom. Jeg kan aldrig besøge ham uden at komme i bedre humør.
*) Jeg troede, jeg kunne vente med det hele, til jeg blev gammel, men jeg havde ikke kalkuleret med, at jeg ikke ville have nogen energi tilbage.
**) Han så helt sørgelig ud, da han rullede sig en frisk joint skunk og frilands. Det er ren vedligeholdelse, ingen opper.
***
Etiketter:
den fede,
fra lommebogen,
godt jeg ikke er ensom,
i familiens skød,
J. Per,
stor træthed,
surhed
torsdag den 21. august 2008
Feltnotater 22:05 onsdag aften
***
Min kone skal løbe et motionsløb med arbejdspladsen, fortæller hun mig.
– Det bliver din død, siger jeg.
Og så skældte hun mig ud, og vi begyndte at skændes, fordi jeg aldrig støtter hende. Nu har hun lige stukket hovedet ind og sagt, at jeg skulle overveje at gå i terapi, for det her har dybe rødder.
*
Nedslagspunkter:
– Det var en joke! protesterede jeg.
– Skal jeg så aldrig tage mig af noget, du siger? spørger hun.
– Begynd nu ikke med dine absurde absolutter, siger jeg.
Og lidt efter:
Mig (mit hoved dundrer, jeg kan ikke tage det): – Okay, fra nu af vil jeg støtte dig i alt, du vælger at foretage dig.
– Aha! Hvad var det lige, du sagde med absolutter? siger hun og peger.
*
Nu er barnet stået op og spørger, hvad der sker.
*
Her sidder jeg i sofaen, og så kommer hun og bliver ved med at skælde mig ud, og så laver jeg hendes ansigtsudtryk efter, fordi hun så åndssvag ud. Det virkede. Hun gik.
*
Det er typisk det her, en skoleaften, når vi er trætte, lige efter børnene er blevet lagt i seng.
*
Ude af rækkefølge:
– Jeg sagde bare, at jeg håbede det ikke blev din død, sagde jeg.
– Det var ikke det, du sagde. Du sagde: Det bliver din død.
– Nå ja, hva’ så?
– Du sagde: Du klarer den aldrig, det bliver din død. Det sårede mig faktisk.
*
Og bagefter sagde jeg: – Jeg er træt af dine mindreværdskomplekser.
*
Spørgsmålet er, om det her skænderi fænger og bliver til 14 dages bitterhed.

***
Min kone skal løbe et motionsløb med arbejdspladsen, fortæller hun mig.– Det bliver din død, siger jeg.
Og så skældte hun mig ud, og vi begyndte at skændes, fordi jeg aldrig støtter hende. Nu har hun lige stukket hovedet ind og sagt, at jeg skulle overveje at gå i terapi, for det her har dybe rødder.
*
Nedslagspunkter:
– Det var en joke! protesterede jeg.
– Skal jeg så aldrig tage mig af noget, du siger? spørger hun.
– Begynd nu ikke med dine absurde absolutter, siger jeg.
Og lidt efter:
Mig (mit hoved dundrer, jeg kan ikke tage det): – Okay, fra nu af vil jeg støtte dig i alt, du vælger at foretage dig.
– Aha! Hvad var det lige, du sagde med absolutter? siger hun og peger.
*
Nu er barnet stået op og spørger, hvad der sker.
*
Her sidder jeg i sofaen, og så kommer hun og bliver ved med at skælde mig ud, og så laver jeg hendes ansigtsudtryk efter, fordi hun så åndssvag ud. Det virkede. Hun gik.
*
Det er typisk det her, en skoleaften, når vi er trætte, lige efter børnene er blevet lagt i seng.
*
Ude af rækkefølge:
– Jeg sagde bare, at jeg håbede det ikke blev din død, sagde jeg.
– Det var ikke det, du sagde. Du sagde: Det bliver din død.
– Nå ja, hva’ så?
– Du sagde: Du klarer den aldrig, det bliver din død. Det sårede mig faktisk.
*
Og bagefter sagde jeg: – Jeg er træt af dine mindreværdskomplekser.
*
Spørgsmålet er, om det her skænderi fænger og bliver til 14 dages bitterhed.

***
søndag den 6. juli 2008
Mine folk i felten
***
Min kone sender mig lydbilleder fra Roskilde. Hun siger ikke noget. Hun ringer bare og holder telefonen op mod scenen og råber WUUU! WUUU! Det lyder ad helvede til.
Nu vil jeg sove og kramme hendes pude, ellers kan jeg ikke.

(I går)
Strømforsyningen til min bærbare er gået i stykker igen, så jeg kan ikke engang dele det her med verden. Børnene sover. Strømmen er gået i halvdelen af huset, men ingen speciel halvdel, det er her og der og rundt omkring, intet system. Jeg orker ikke at gøre noget ved det.
Jeg ville slappe bedre af, hvis der ikke var noget jeg skulle. Resten går nok, selvom jeg føler mig som børnenes slave eller tjener.

Don N sender mig SMS’er fra Roskilde. Først siger han der er støvet og han føler sig gammel, så efterhånden som han får noget at drikke, bliver beskederne mere løsslupne, indtil det ender i homoerotik.
Jeg er fuldt dækket ind fra festivalpladsen.
Hygge, MJ
PS Jeg ønsker mig en Rothko til kolonihaven.
Min kone sender mig lydbilleder fra Roskilde. Hun siger ikke noget. Hun ringer bare og holder telefonen op mod scenen og råber WUUU! WUUU! Det lyder ad helvede til.
Nu vil jeg sove og kramme hendes pude, ellers kan jeg ikke.

(I går)
Strømforsyningen til min bærbare er gået i stykker igen, så jeg kan ikke engang dele det her med verden. Børnene sover. Strømmen er gået i halvdelen af huset, men ingen speciel halvdel, det er her og der og rundt omkring, intet system. Jeg orker ikke at gøre noget ved det.
Jeg ville slappe bedre af, hvis der ikke var noget jeg skulle. Resten går nok, selvom jeg føler mig som børnenes slave eller tjener.

Don N sender mig SMS’er fra Roskilde. Først siger han der er støvet og han føler sig gammel, så efterhånden som han får noget at drikke, bliver beskederne mere løsslupne, indtil det ender i homoerotik.
Jeg er fuldt dækket ind fra festivalpladsen.
Hygge, MJ
PS Jeg ønsker mig en Rothko til kolonihaven.
mandag den 16. juni 2008
Togtanker m. forsinkelse
***Lørdag kl. 18:35
Jeg ved ikke, hvad det er, jeg har behov for nu. Det er ikke sex.
Jeg gider ikke købe et elektronisk trommesæt alligevel.
lørdag den 24. maj 2008
Mine tømmermænd
Kl. 12:25 Hjertebanken. Jeg har lyst til spejlæg med ketchup. Har ingen æg. Har ingen cykel så jeg kan køre ned efter nogen. Børnene vil have en baljebas i stedet for det rustne harmonium min kone fik mig til at smide ud for 2 år siden, men jeg vil ikke have de laver hul i en balje og slet ikke med en køkkenkniv. Er gået indenfor og lagt mig på sofaen.12:55 Har taget et bad. Jeg har lyst til at være nudist. Jeg har lyst til en pizza, men der er for langt ned at hente en, og så bliver jeg også nødt til at give noget til børnene. Gider ikke forberede fødselsdagsfesten i morgen. Har læst noget Herbert Pundik for første gang i mit liv. Kan godt lide det navn, Herbert. Det er der ikke så mange der hedder mere.
13:10 Mon kaffe hjælper? Jeg ville ønske jeg ikke havde brækket filtret af alle de smøger og røget dem. Mit nedløbsrør føles som en briosche. Jeg spiser noget spaghetti med ketchup.
Etiketter:
braklægning,
druk,
fest og farver,
fra lommebogen,
huller,
kaffetanker,
musikalske løjer,
noget at æde,
tid til kaffe,
økoæg
mandag den 14. april 2008
Her er lidt mere af mig fra i går
Jeg sidder på lokummet og skriver i marginerne uden om min sudoku.Det minder mig om dengang, jeg kom hjem fra arbejde og sad og hulkede i badekarret, mens min kone lavede mad (badekarret var i køkkenet), fordi jeg ikke kunne se nogen vej ud.
Snart efter rejste hun og tog barnet med. Nu er børnene heldigvis så store, at hun ikke bare kan tage dem med, uden at de spørger.
Hvis min kone forlader mig, springer jeg ud som cabaret-stjerne. Jeg har allerede mit transvestitnavn og en playlist.
Etiketter:
erindringer,
fra lommebogen,
musikteater,
tårer
mandag den 7. april 2008
På amokgangens rand
I går ved spisetid skriblede jeg dette i min lommebog:
Min familie går mig på nerverne. Min kone der umyndiggør mig og slår mig i hartkorn med børnene. Og mine børn jeg skal diskutere med dagen lang, hvis de ikke får lov til at se fjernsyn og spille PlayStation og computer, når det passer dem. Lige nu er jeg tvangsindlagt til de samme fem stemmer, der skingrer og hviner døgnet rundt på Cartoon Network som baggrundsstøj til det danske familieliv. Kan man ikke give dem et statslegat, så de har råd til at betale for en ordentlig oversættelse? Det er ligesom at skulle lytte til The Voice. Det er lydtortur. Mit hjem er som Guantanamo.
Another SERE technique that has apparently surfaced at Guantánamo is the use of “noise stress.” The SERE affiliate told me that trainees often think that the interrogation portion of the program will be the most gruelling, but in fact for many trainees the worst moment is when they are made to listen to taped loops of cacophonous sounds. One of the most stress-inducing tapes is a recording of babies crying inconsolably. Another is a Yoko Ono album. (Mine fremhævninger – red.)
Fra The New Yorker, July 11 & 18, 2005. (Link til artikel.)
Jeg kan ikke engang sidde og skrive det her i fred fem minutter uden at skulle inddrages i deres små slagsmål og konstante konflikter.
Jeg er så røvtræt af det hele.
Etiketter:
Dr. Seuss-sovs,
fra lommebogen,
i familiens skød,
lydtortur,
pressen skrev,
se th se tv,
stor træthed,
surhed,
ufred
fredag den 28. marts 2008
At køre i bus er ligesom at stå i kø og at dø
Jeg glemte min taske i bussen, så jeg var nødt til at tage en ekstra tur ud for at hente den. Det har været den slags uge. Her er mine indtryk.
Jeg har købt i bus denne uge mere end det sidste år tilsammen. Her lugter af de små ben inde i røget makrel. Det og klorin. Der er ingen formildende omstændigheder ved at køre i bus.
At køre i bus er ligesom at stå i kø. Man kommer steder hen, man ikke har lyst til at være, og ser mennesker, man ikke har lyst til at se. Det er færgen til dødsriget. Det omvendte af frihed.
Tog jeg bussen for at pine mig selv? Vidste jeg ikke, det var hurtigere at tage Metroen og toget?
Jeg er kastreret uden min cykel.
Jeg har købt i bus denne uge mere end det sidste år tilsammen. Her lugter af de små ben inde i røget makrel. Det og klorin. Der er ingen formildende omstændigheder ved at køre i bus.At køre i bus er ligesom at stå i kø. Man kommer steder hen, man ikke har lyst til at være, og ser mennesker, man ikke har lyst til at se. Det er færgen til dødsriget. Det omvendte af frihed.
Tog jeg bussen for at pine mig selv? Vidste jeg ikke, det var hurtigere at tage Metroen og toget?
Jeg er kastreret uden min cykel.
Etiketter:
cyklodrama,
fra lommebogen,
kastraktion,
olfaktoriske oplevelser,
trafigalt
onsdag den 26. marts 2008
Jeg er langt væk fra nogen form for resultater
I går aftes kl. 18.30.
Jeg kunne godt bruge fem ekstra timer sådan en dag (som i går). Jeg føler mig ufuldbyrdet.
Min cykel er hos cykelsmeden, og jeg føler mig nøgen uden.
– Hvor meget bliver det? spurgte jeg.
– 900 kr., sagde cykelsmeden.
– Himmel! Stik mig mit lugtesalt, sagde jeg og svimlede.
Jeg er inde i et par gode rytmer, men jeg kunne godt bruge et par stykker til. Der var også et par rytmer, jeg godt kunne undvære eller burde bytte rundt på.
Jeg har en nervøs fornemmelse i bunden af lungerne, lidt nord for solar plexus, og er fristet til at begynde at ryge igen bare for at stoppe hullet med noget. De er begyndt at sælge mit foretrukne mærke i mindre stykantal. Fristelserne lurer overalt. Og jeg må være stærk, stålsætte mig, fure panden målrettet og støt pløje fremad mod det uendelige univers og videre.
Min kone står ude i køkkenet og synger Amy Winehouse eller sådan noget lort med iPod’en i ørerne. Børnene ser Hannah Montana inde i stuen. Der var et øjeblik for ti linier siden, hvor jeg overvejede at springe op og optage hende og den bagvedliggende kakafoni af fjernsyn og stegefedt, men jeg har ikke haft min minidiscoptager oppe af skuffen i årevis. Hvis jeg havde for mange penge, ville jeg købe en tjekket MP3-optager. Jeg får aldrig lavet den plade. Ingen af mine projekter bliver til noget. Jeg begraver mig selv.
Jeg kunne godt bruge fem ekstra timer sådan en dag (som i går). Jeg føler mig ufuldbyrdet.Min cykel er hos cykelsmeden, og jeg føler mig nøgen uden.
– Hvor meget bliver det? spurgte jeg.
– 900 kr., sagde cykelsmeden.
– Himmel! Stik mig mit lugtesalt, sagde jeg og svimlede.
Jeg er inde i et par gode rytmer, men jeg kunne godt bruge et par stykker til. Der var også et par rytmer, jeg godt kunne undvære eller burde bytte rundt på.
Jeg har en nervøs fornemmelse i bunden af lungerne, lidt nord for solar plexus, og er fristet til at begynde at ryge igen bare for at stoppe hullet med noget. De er begyndt at sælge mit foretrukne mærke i mindre stykantal. Fristelserne lurer overalt. Og jeg må være stærk, stålsætte mig, fure panden målrettet og støt pløje fremad mod det uendelige univers og videre.
Min kone står ude i køkkenet og synger Amy Winehouse eller sådan noget lort med iPod’en i ørerne. Børnene ser Hannah Montana inde i stuen. Der var et øjeblik for ti linier siden, hvor jeg overvejede at springe op og optage hende og den bagvedliggende kakafoni af fjernsyn og stegefedt, men jeg har ikke haft min minidiscoptager oppe af skuffen i årevis. Hvis jeg havde for mange penge, ville jeg købe en tjekket MP3-optager. Jeg får aldrig lavet den plade. Ingen af mine projekter bliver til noget. Jeg begraver mig selv.
tirsdag den 11. marts 2008
Fiksering
Jeg sad på et klapsæde i Metroen og åd et rør Pringles.*) Overfor mig sad en dreng og sendte dem sære blikke. Mellem Amagerbro og Lergravsparken gav han sig pludselig til at skrige og kaste sig frem og tilbage, så der skulle to voksne mennesker til at holde ham fast. Da han var stået af, hørte jeg parret med barnevognen sige autisme.Det var en fejl, næste gang tager jeg en Twix.
Tre fjerdedele gennem røret holdt jeg en Pringle op og kiggede nøje på den med mine nye, skarpe briller. Den så forfærdelig ud. Smagsforstærkere, tænkte jeg, gøs og åd videre.
Kl. 22.15 i forgår aftes: Jeg har det skidt endnu. Syv timer efter. Jeg frygter for min tarm.
*) Hvor apropos: Jeg sad i et rør og spiste et rør! (Jvf. nedenstående.)
onsdag den 9. januar 2008
Impulser og instinkter vs. konsekvent protesteren (syndromer & eksplosioner)
Jeg har haft den her liggende, jeg lige skal have fyret af.
Det kan være svært at gøre, hvad man har lyst til, når ens kone er imod det, og man ikke ved, hvad der er rigtigt, og gerne vil stille alle tilfredse.
"Lyst til" her er noget, der ikke går ud over nogen og måske endda i længden er for det fælles bedste.
Hvorfor så de konstante protester?
Det er lidt abstrakt. Lad mig illustrere: Nytårsaften ude på gaden siger jeg til min kone: – Jeg går lige over og hilser på min bror (skråt overfor).
– Nej, du gør ej, ikke uden os, siger hun.
Og lidt efter går jeg derover alligevel – og timingen kunne ikke være bedre – lige da en raket eksploderede ud over ham i en dusch af gnister. (Lidt efter følger resten af familien trop. Fint. Ingen skår. Alt er godt. Alle er glade.)
Det er det samme syndrom, der kan gøre, at man står ovre i hjørnet med sin ægtefælle og keder sig til festen hele aftenen.
Det kan være svært at gøre, hvad man har lyst til, når ens kone er imod det, og man ikke ved, hvad der er rigtigt, og gerne vil stille alle tilfredse."Lyst til" her er noget, der ikke går ud over nogen og måske endda i længden er for det fælles bedste.
Hvorfor så de konstante protester?
Det er lidt abstrakt. Lad mig illustrere: Nytårsaften ude på gaden siger jeg til min kone: – Jeg går lige over og hilser på min bror (skråt overfor).
– Nej, du gør ej, ikke uden os, siger hun.
Og lidt efter går jeg derover alligevel – og timingen kunne ikke være bedre – lige da en raket eksploderede ud over ham i en dusch af gnister. (Lidt efter følger resten af familien trop. Fint. Ingen skår. Alt er godt. Alle er glade.)
Det er det samme syndrom, der kan gøre, at man står ovre i hjørnet med sin ægtefælle og keder sig til festen hele aftenen.
Abonner på:
Opslag (Atom)

