Jeg glemte min taske i bussen, så jeg var nødt til at tage en ekstra tur ud for at hente den. Det har været den slags uge. Her er mine indtryk.
Jeg har købt i bus denne uge mere end det sidste år tilsammen. Her lugter af de små ben inde i røget makrel. Det og klorin. Der er ingen formildende omstændigheder ved at køre i bus.
At køre i bus er ligesom at stå i kø. Man kommer steder hen, man ikke har lyst til at være, og ser mennesker, man ikke har lyst til at se. Det er færgen til dødsriget. Det omvendte af frihed.
Tog jeg bussen for at pine mig selv? Vidste jeg ikke, det var hurtigere at tage Metroen og toget?
Jeg er kastreret uden min cykel.
fredag den 28. marts 2008
At køre i bus er ligesom at stå i kø og at dø
Etiketter:
cyklodrama,
fra lommebogen,
kastraktion,
olfaktoriske oplevelser,
trafigalt
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Ja, muligvis. Men hvem ville stå i kø for at dø i denne bus!?
Passagererne var ikke klar over, at de skulle dø, da de stod på. Kun én af dem, måske. Bergmans Døden er chaufføren.
Nu har jeg lånt en cykel, indtil jeg får mig en ny, så jeg er ikke så desperat længere. Ikke over dét.
Send en kommentar