I døren – min nyfundne status som græsenkemand

Fem minutter efter min kone og børn var gået, låste jeg mig ude på bagtrappen uden tøj på.
Nej, det er ikke rigtigt. Men det kunne ske, hvis døren smækker bag mig, når jeg smider skrald ned i skakten.

•

– Hvorfor skal du ikke med til Aarhus? spurgte min ældste datter.
– Han kan ikke komme med, sagde min yngste. – Mor har kun bestilt tre billetter.
– Åh, sagde hende på 11.
– Jeg skal arbejde, sagde jeg (haha).
Det er selvfølgelig fordi, jeg ikke gider, men det vil jeg så nødigt sige.

– Hvad skal du lave? spurgte de.
– Jeg har tænkt mig at tage mors undertøj på og spankulere rundt foran spejlet, sagde jeg.
– Skal du holde fest? spurgte den ældste.
– Ja, sagde jeg, jeg har tænkt mig at sidde og drikke mig fuld i mors undertøj. Jeg ringer til Don Enzo og Skovle-Poul, så kan de komme og være med.



Min kone skulle lige skælde mig ud, før de gik, fordi jeg sagde, hun ikke skulle bekymre sig som en gammel kone (over at komme for sent).
– Du skal ikke kalde mig en gammel kone.
– Jeg sagde ligesom en gammel kone.

– Skal I nu skændes igen? sagde min ældste datter, der allerede havde jakken på.
– Ja, sagde jeg, – for ellers kan vi ikke bære at skilles. Vi elsker hinanden så højt, at vi ikke kan bæres at skilles uden at være uvenner.



Min kone fik et hysterisk anfald over, at min datter ville have en stak Jumbo-bøger med i hånden (udover sine bøger i tasken), og så gik de.

Nu er jeg alene.
Hvor er det undertøj?