Nogen gange – for overhovedet at få noget udrettet – venter jeg med at tisse, til jeg har udført eller er begyndt på en given opgave.
Det er et trick for at narre mig selv til at komme i gang, ellers kunne jeg jo ikke bestille andet end at løbe frem og tilbage hele tiden i betragtning af al den kaffe, et velkendt diuretisk middel, jeg drikker.
Nu er jeg f.eks. ved at pisse i bukserne, men jeg vil lige have det her ud først. Det er åndssvagt, men det er sommetider det eneste, der virker.
Betyder det, at jeg er "urinær-retentiv"? Og hvad får jeg ud af det?
Jeg udskyder alt. Det må være det, det handler om i grunden.
Så længe jeg udskyder alt – alle beslutninger, så mange gerninger som muligt – kan jeg bilde mig ind, at jeg udskyder det værste af alt: døden. Det er psykologi (lydeffekt af kukur.)
Jeg har dybest set kun de problemer, jeg skaber for mig selv. Jeg kan ikke engang bebrejde mine forældre særlig meget.
torsdag den 13. marts 2008
Henholdelse
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar