Underboer

Jeg lå en søndag morgen og hørte underboen råbe til sin kæreste:
– Give me a blowjob!
Svar: Mumle-mumle-mumle.
(Pause.)
– Make me some pancakes!
Svar: Mumle-mumle.


Nan Goldin: Nan and Brian in Bed, New York City 1983

Der var ret lydt i min gamle ejendom.

Han sagde, at han plejede at stå og svinge en imaginær dirigentstok, når jeg havde sex med min kone ovenover.

Han arbejdede som lysmand på et teater. En dag faldt han ned fra en rig eller noget højt over scenen og smadrede anklerne, så flere tæer måtte amputeres. Han sagsøgte, og nogle år efter fik han en stor pose penge. På det tidspunkt var han allerede flyttet ud og fremlejede sin lejlighed til forskellige irriterende typer: En der altid skulle reparere loftet i køkkenet sent om aftenen* og døde af en for ren heroin, der var i omløb på det tidspunkt (China Cat eller sådan noget, en 10-12 stk. døde, det var i The New York Times – den unge kvindelige reporter stod nede foran huset og prøvede at få oplysninger ud af viceværten og mig, men jeg kunne ikke sige, hvad det var for noget musik, han spillede, f.eks., kun at han godt kunne lide "the funky stuff",** og at han ikke spillede nær så højt som viceværten, der grinte samtykkende***. Jeg kendte ham ikke, fremlejeren.) Og den næste, der fingerede britisk accent, da jeg brokkede mig over hans larm, dengang min kone var gravid og min mor var på besøg. Min kone er irriteret endnu over hans kæreste, der skreg "Oh, John! Oh, John! Oh, John!", når de bollede. Han løb rundt med en 60’er-retro-Merseyside-grydefrisure (hvad hedder sådan en?: moptop) og var en nar. Hans mor kom ind i mellem og besøgte ham med sin store pels på.

* Der var altid vandskade fra min håndvask.
** Det ville jeg godt have set på tryk: "Naboerne fortæller, at han tit spillede 'the funky stuff' sent om aftenen." Det var noget jeg fandt på, og hun købte det altså ikke, fordi det lød så åbenlyst åndssvagt.
*** Dominikansk salsa.


Nan Goldin: Getting High, New York City 1979 (begge billeder er fra The Ballad of Sexual Dependency, som jeg ikke kan læse i uden at blive underligt til mode).

Men jeg kunne meget godt lide den oprindelige lejer, han med søgsmålet, der gik med stok. Han var fra Carolina. En søndag, da jeg stod og hamrede blindrammer sammen på gulvet, kom han op med en bajer og spurgte, om jeg ikke ville holde op, fordi der var football-kamp på. Da jeg havde drukket bajeren, havde jeg slet ikke lyst til at hamre mere. Det er sådan, det skal gøres.


PS Man kan finde alt på nettet. Nu har jeg lige snuset rundt i The New York Times og fundet navnet på ham, der døde nedenunder:

“Gregory Ancona worked as a clerk for an art-shipping company and tended bar to support himself as an aspiring sculptor.
(...)
Mr. Ancona had taken heroin in the past, friends said, but he favored cocaine and alcohol. Last Sunday night, they said, he and a young woman went to a club on the Lower East Side and went back to Mr. Ancona's apartment on East 12th Street. The woman injected her heroin, they said. Mr. Ancona, who they said was already staggering from the effects of cocaine and alcohol, snorted his. Soon after, he nodded off and never woke up. The woman, whom the police were trying to locate, suffered no more than the usual effects of heroin.”
(kilde)

Jeg kender mere til ham nu, end jeg gjorde dengang. Han var altså en "aspiring sculptor", en kunstnerspire ligesom jeg. Nu ved jeg også alt muligt om hans familie, bl.a. at hans søster var "langsom", fordi hun blev født med sin navlestreng snoet rundt om halsen:

“William is married to a woman named Patricia and had two children. One of them is Gregory Ancona, but he died about 5-6 years from his body going into shock with the drugs he started back up on. Their other childs name is Maria Ancona and she is a slow person because when she was born her umbilical cord was wrapped around her neck. She is about 27-30 years old. I don't know much about my family, but I do know that the Ancona name is a very rare name and our last name is a city in Italy.”
(kilde)