Skrevet i mørke ca. kl. 06.00
Jeg ligger vågen fra kl. 5 og bekymrer mig, og jeg har ikke engang rigtigt noget at bekymre mig om andet end det sædvanlige. Og jeg gider ikke stå op og folde tøj og den slags og vække de andre.
Er det et alderstegn? Jeg har ikke brug for mere søvn? Guderne må vide, at jeg er træt nok alligevel.
Nu har jeg vækket min kone ved at skratte disse latterlige noter. Hvor uretfærdigt. Jeg havde håbet på at formulere noget genial poesi, men intet kom til mig. Så kunne jeg da bruge tiden til noget fornuftigt, men det lykkedes ikke.
tirsdag den 4. marts 2008
Selv mine bekymringer har bekymringer
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar