Viser opslag med etiketten udredning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udredning. Vis alle opslag

tirsdag den 20. december 2011

Fiks det nu


Undervandsbåd er misvisende, fordi den ikke sejler under vandet (se fig. 1).

Fig. 1


En undervandsbåd skulle således i virkeligheden hedde en under havets overflade-båd eller en ivandsbåd, eller i-båd.

Og jeg gider ikke høre noget brok om konkret tænkning. Konkret tænkning er undervurderet.

onsdag den 14. oktober 2009

Det flyvende hoved

***
Da min datter var lille og så de her skilte, sagde hun: – Hvorfor har de ikke nogen hals?

Og hun har selvfølgelig ret. Hvad hvis der kommer et vindstød, snurrer deres hoveder så rundt? Hvad holder deres hoveder oppe, magnetisme?



Hvad det selvfølgelig er, er en modernistisk konvention. Det samme ses i UPA-stilen – der er ingen forbindelse mellem hjulene og bilen f.eks.:


Eks. 1


Eks. 2

Ligesom her:


Det ligner et forbud mod unaturlig omgang mellem en lastvogn og en bus.

Cirkeline har ingen ben og hendes fødder rører ikke kroppen. Fordi teknikken er billig, men også pga. af et bevidst valg (Cirkeline er oprindeligt fra 1950'erne ligesom UPA-stilen).




Her er flere eksempler på flyvende hoveder:


Magritte: Kunsten at leve




"Det djævelske Hoved" fra Thorfinn.



Zone hvor man må spille fodbold med fars hoved.


Konklusion: Der er ingen, der siger, at piktogram-folk ikke skal have hals.

Se f.eks. dette centraleuropæiske skilt:


Betydeligt mere nuttet og ikke sværere at aflæse, fordi figurerne har hals og er mindre stiliserede. Jeg kan også godt lide, at de bærer hat og sløjfe, men det er måske bare mig. (Hypotese: Halsløse piktogrammer dukkede op på omtrent samme tid, som folk holdt op med at gå med hat.)


Addendum 1
Hvad er det i øvrigt med rullestolen på dette skilt? Hvordan skal hjulet kunne dreje rundt? Det ligner en gyngestol.



***

fredag den 18. september 2009

Husmodersorgen?!?

***
Nu har jeg hver dag i syv år – mindst, eller sådan føles det – sunget Elefantens Vuggevise for min datter, når hun skal sove, og jeg ved stadig ikke, hvad "husmodersorgen" betyder.


Nej, jeg kender den heller ej.

Jeg spurgte min mor. Hun vidste det ikke.

Jeg spurgte en førende dansk kulturpersonlighed og forfatter af historiebøger, og han vidste det heller ikke.

Jeg har spurgt bibliotekaren og tjekket hele web’et: intet tilbundsgående og fyldestgørende svar er at finde. Nu har jeg tænkt over det på baggrund af de indsamlede data, og jeg vil formode, husmodersorgen blot betyder, at husmoderen er bekymret for, om hun kan få maden til at slå til. Sådan var det jo engang – i de knappe år efter krigen – at der ikke altid var mad nok. Men det lyder som en fast vending. Og hvad har knaphed at gøre med plantagen med alle rørene? Er husmodersorgen også al hendes mas?


"555 sange", en sangbog vi havde i musiklokalet på min skole. Versene her er fra min kones udgave af bogen.

Elefantens vuggevise er selvfølgelig kendt for sit racistiske vers: "i morgen får du en niggerdreng / og ham kan du bruge som rangle", der nu er blevet modificeret til "kokosnød". Forståeligt nok, selvom det oprindelige er sjovere.



Kim Larsen vælger det mærkelige kompromis "negerdukkedreng" på (Åh abe-pladen). Ingen er så vild som Kim Larsen med at synge "neger", dette trælse, utidssvarende ord. Han har sunget det i tre forskellige sange iflg. mine beregninger:
  • Haveje (fra Midt om natten): "... inde midt i et negerdistrikt"
  • Sømand ombord (fra 7-9-13): "... bappe på en negercigar"
  • og altså Vuggevisen.
Hvem ved, hvad der ellers skulle gemme sig i hans sangskat? Jeg har ikke tænkt mig at lytte det hele igennem og finde ud af det.

Det er interessant, at "negersangeren" Nat Russell, som han hedder i Vangede Billeder, i sin indspilning af Elefantens Vuggevise helt udelader det kontroversielle andet vers og går direkte til "hoos-moe-thur-sore-yen" (fonetisk Danglish). Jeg tror simpelthen, han nægtede.

Samme Nat Russell fik i øvrigt slået sit ene øje blindt af en racist på et toilet i Kolding (måske fordi han havde kigget på en pige, forestiller jeg mig).

Jeg husker det som om, jeg har set en tegning af situationen fra sangen engang. Noget i den stil:


Kan det passe? Eller er det bare noget, jeg bilder mig ind?


Konklusion: Elefantens vuggevise er en dybt forældet sang, men den bliver hængende.


FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING I DETTE VELTRÅDTE EMNE:
– Her er en video, hvor Kim Larsen fortæller om, hvorfor han synger "negerdukkedreng" og racisme i det hele taget
– Fan-diskussion om emnet

– Fornuftige ord om politisk korrekt sprog her og her


*) "Og negersangeren Nat Russel (sic!) boede i Vangede og han kom engang (1960) på forsiden af aviserne, fordi han havde røget marijuanna (sic!) og politiet havde fundet noget hjemme hos ham ..." (netkilde)


***Dette er endnu et i rækken af kulturkritiske indlæg, jeg skal have liret af, før jeg lukker denne blog og finder på noget fornuftigt at foretage mig.***
***

tirsdag den 31. marts 2009

Bunden af poppen

***
Jeres blogskriver Mandejammer er endnu længere nede på showbiz-rangstigen end selv de her:


8x10 glossy jeg fandt i skraldet engang.


End folk der holder foredrag i børnehaver.

End mavedansere på plejehjem.

End Lucia-optog.

End præster.

End gøglere der sætter ild til deres hår.


Al Capp: Li'l Abner (min fremhævning).


Konklusion: Jeg tænker på min dagbog som et stykke underholdning.
***

fredag den 27. marts 2009

For fuldstændighedens skyld er en misforståelse

***
Øresundsbroen så mere interessant ud, før den blev bygget helt færdig.



Den mindede om den ufærdige Dødsstjerne i den tredje Star Wars-film (eller hvad nummer den nu har).



Louisiana var bedre, før kredsen blev sluttet, så man kunne gå hele vejen rundt indenfor.


Før og efter

De sluttede kredsen, samtidig med at de planerede toppen af højen og gjorde den rullestolsvenlig, da de kommunaliserede museet.


Efter


Før

Sådan er det tit. Fristelsen til at fylde det sidste mellemrum ud er enorm, og det kræver stor viljestyrke at modstå denne trang til fuldstændighed for fuldstændighedens skyld. (Det er den samme trang, der driver samlere.)


Morale: Nogen ting, skal man bare lade stå.


***Det var et af de kulturkritiske indlæg, jeg skal have liret af, før jeg lukker bloggen og finder noget fornuftigt at foretage mig. Der er en håndfuld endnu.***
***

mandag den 19. januar 2009

Døden og altings begyndelse – konforme seriers problem

***
Dilbert blev ødelagt for mig, da jeg læste et sted, at serien var reaktionær eller konform eller kontraproduktiv eller sådan noget lign., fordi Dilbert altid bare bliver i sit job i stedet for at bryde ud, fordi det er nemmere at blive i sit lortejob og være sarkastisk end at turde gøre noget ved tingene. (Det lyder som mit liv, jeg stakkels handlingslammede stakkel.) Kritikeren havde selvfølgelig ret, men at tage konsekvensen af hans råd ville jo betyde seriens død, og så ville Scott Adams, Dilberts skaber, ikke have sit fede job længere.

Det er det samme problem med så mange serier, og det, der i sidste ende, gør dem så klaustrofobiske. Se bare The Simpsons: Hvornår vokser den baby dog op?!

Det er kvælende.

Og konformt.

Halloween-afsnittene er de bedste, fordi de er komprimeret i handlingen*) og gerne slutter med alles død. At slutte med alles død og/eller total ødelæggelse er en god ide (ligesom Kenny, der dør hver gang i South Park – en serie, jeg heller ikke kan snuppe, fordi den altid kun går lige til stregen. Jeg siger: Find en streg og vad straks over! Ligesom Borat.) Så gør det ikke så meget, at man starter forfra hver gang.

*) Så er der heller ikke plads til showtunes.





Det er især humoristiske serier, der har problemet med altid at vende tilbage til status quo og intet må forandres. Så kan jeg bedre lide Californication, der er et sjældent eksempel på en humoristisk serie med en fortsat handling fra afsnit til afsnit. Curb Your Enthusiasm ligeså med sin fortsatte handlingstråd gennem hele sæsonen eller hængende til næste sæson, som efter den 6. Hvad skal der ikke ske? (I øvrigt synes jeg Californication gik komplet i stå og holdt op med at udvikle sig efter ca. afsnit fem af første sæson, så jeg tager det tilbage. Men den startede meget godt.)

Nå. Fik i pointen?

a) Det er kedeligt, når alting altid skal vende tilbage til udgangspunktet (eks.: Onkel Joakim beholder sine penge). Seriens eneste pointe bliver til sidst sin egen fortsættelse.

b) Det er sjovt, når der er en udvikling fra afsnit til afsnit (eks.: hvis jeg kunne tage mig sammen i mit liv, så jeg kunne komme videre og ikke altid bare sad her og græd snot over mig selv).


PS Grunden til, at jeg begyndte på det her, er, at jeg er træt af Howard Stern, thi han er i bund og grund konform: han er for folk, der hader deres arbejde, men ikke gør noget ved det. Ligesom den slags skole- eller arbejdspladshumor, der er sjov, når man er der, fordi man er nødt til at være der og ikke har noget valg, men som er mindre sjov, når man har fri eller er kommet videre, og er fastlåst ved ikke selv at komme videre og propaganderer stålhætten: Bliv i dit job!

Jeg kan forstå, at De sorte Spejdere er sjovt, fordi man er på arbejde.




*** Tænk at jeg har spildt tiden på at skrive det her. Hvorfor laver jeg ikke noget fornuftigt i stedet for?***
***

Ugens hypnagogiske meddelelse

***
(For nye læsere: Hypnagogi er når man er lige ved at falde i søvn.)

Søde alene
med kolde fingre

Omvendt forlystelse
Den gyldne Kælder

Benene indeni
Blå forviklinger




Tilgiv mig, det er min underbevidsthed, den ved ikke, hvad den taler om.

Min udlægning:
De første to linier forstår jeg ikke. De næste to hentyder til en forlystelse i Tivoli, hvor man står på en lem, der pludselig åbner, så man falder ned i en 100 meter dyb kælder (med snor i). Forlystelsen kunne også hedde Den løbske Elevator eller Russisk salat (aka Knust elevatordreng). De sidste to linier hentyder til benenes venekar og måske noget med at fryse, som i strofe 1.
Tak.

***

torsdag den 8. januar 2009

Et ord der åbner døre, og det er ikke "sesam"

***
Her er et godt tip: Hvis du har ondt i knæet, så sig til din læge, at du vil have det "udredt". Det er et ord, der åbner døre. Ellers gider de ikke gøre noget.

Det virkede for mig. Jeg havde det som hovedpersonen i Brazil, der kan nægte håndværkere adgang, fordi de ikke har formular "27B-stroke-6".


"Central Services. You rang, sir?"


Dr. Tuttle går i sving. Nu skal alt nok blive godt igen.

Tak til hende moren, jeg talte med, der havde fået sit knæ "udredt" på privathospital.


Knækam til udredning. Haha.
***

mandag den 1. december 2008

Noget i tiden (II)

***
Den ultimative yuppie
Er der ikke nogen, der gider påpege, hvor meget skuespilleren Christian Bale ligner George W. Bush? Det var ham, der skulle have spillet hovedrollen i W.

Bemærk, at Bales opstigen til berømmelsens tinde præcis afspejler George Bushs. Er det fordi, han ligner ham? Kan det tænkes? Bale excellerer i yuppie-roller. Hans gennembrud var i American Psycho, der kom ud i 2000. George Bush er Patrick Bateman, den ultimative yuppie.

Konklusion: Alle Christian Bales roller, selv som Batman, afspejler George Bush II.


Anders And som præsident
Er der nogen, der husker Duck Tales (1987-90)? Jeg tænkte altid på, hvor påfaldende det var, at Anders And – den centrale and, ham over hvem alle de andre ænder er bygget – var fraværende fra den serie.*) I stedet var Onkel Joakim hovedpersonen – men bemærk, at det var i Reagan/Bush-årene – som en afskygning af eller et led i propagandaen for, at lederen kunne være gammel, men stadig dynamisk. Bill Clinton var Anders And. Han endte også med at klumre det hele.

*) Erstattet med den irriterende, ensidige stråand Henry Haleror eller hvad han hed (se foto t.h.).


Fremtiden nu
Mange har bemærket de mange afrikansk-amerikanske præsidentroller, der har været i amerikansk film og TV i senere år, f.eks. i 24 (ikke at jeg har set den, niks om jeg gider) eller The Fifth Element. Hvis præsidenten er sort (eller kvinde, jvf. Lilo & Stitch), ved man, det er science fiction. Sådan plejede det at være. Men nu har vi altså en, mine venner. Jeg troede aldrig, jeg skulle se det. Og det gode er, at man så kan tænke over, hvor lidt det betyder, hvordan man ser ud (race, fregner), samtidig med at det betyder enormt meget, hvordan man ser ud (skønhed, attraktivitet).


PS Okay, her står, at Oliver Stone oprindeligt ville have Christian Bale til at spille W., men han sprang fra. Det gør dog på ingen måde mine pointer overflødige. Jeg kan bare omformulere den første sætning af dette indlæg.
***

torsdag den 8. november 2007

Flere geniale valgtanker – det udviklingsteoretiske perspektiv

Jeg har tænkt over det, og det, det handler om ved et valg, er ikke hvad kandidaten står for, det er ikke holdninger og idealer – alt det er darwinistisk set kun interessant i forhold til personens valgbarhed. Det, det handler om, er kandidatens evne til at blive valgt.

Derfor kan man ikke brokke sig over valgkampsmetoder. Kandidaterne kan gøre, hvad de vil, så længe det ikke påvirker deres evne til at blive valgt*). Balancen er indbygget. Kan stemmerne ikke lide deres metoder, påvirker det resultatet. Ellers er det bare ærgerligt.

Men det er ikke fordi, det er kønt at se på. Og jeg følger ikke engang med eller aner, hvad der foregår, andet end hvad der møder mit øje på min vej. Jeg ville heller ikke ane, hvad Vild med dans er, hvis det ikke var for formiddagsavisernes spisesedler. Suk. (Don Enzo og Dr. TB er allerede helt nedkørte over valget.)

Tak guderne for, at valgkampen kun varer tre uger, ikke tre år som i USA. Praise the Lord!

I øvrigt må I selv om, hvem I stemmer på. Jeg har ikke stemmeret og kan betragte valgfalbeladen fra min ophøjede, olympiske position.


*) hvis det bliver opdaget.

torsdag den 8. februar 2007

Godt at vide om copyright – hvornår det er lovligt at sample fra gamle plader

Jeg lå sidste efterår i telefonisk korrespondance med KODA om ophavsrettigheder til musik på gamle 78'ere, og de er meget hjælpsomme derinde. Man undrer sig faktisk over, at de har så god tid, som de har, f.eks. til at ringe tilbage til mig.

Der er en hovedregel med ophavsret 70 år efter komponistens død og 50 år efter første udgivelse for mekaniske rettigheder osv.
Man kan således groft sagt bøffe alt fra plader før 1957, hvis komponisten vel at mærke har været død i 70 år.
Det vil sige, at det er i orden at sample f.eks. en Mozart-plade, der er udgivet før 1957.

Den juridiske medarbejder foreslog i øvrigt, at man tjekker med KODAs medlemsinfo om konkrete værker og med Gramex og IFPI, for at være sikker på, der ikke er finter.
Der skulle desuden være tale om international harmonisering i tilfælde af udanske værker.

Der står en del generelle oplysninger på KODA’s hjemmeside, men det er ikke specielt overskueligt, og det er nemmere at spilde deres tid ved at spørge dem selv.

Her er hvad det drejer sig om for mig:
Jeg fandt engang halvanden hyldemeter gamle lakplader ude på gaden, inkl. en signeret Poul Bundgaard. Nu er det min plan at indspille nogle af de klassiske skiver og vride electronica-numre ud af dem, når jeg engang får tid.