Viser opslag med etiketten hvad havde jeg egentlig regnet med?. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hvad havde jeg egentlig regnet med?. Vis alle opslag

onsdag den 4. maj 2011

Mere følelsesbefamling og krysteragtigt luskebuskeri


Jeg laver et af de her nyttesløse eksperimenter, hvor jeg venter på, om min kone rækker ud efter mig, men hun har ikke rørt ved mig i 14 dage. Hun siger ikke farvel, når hun går. I nat strejfede hendes fod min. I sidste uge holdt jeg hende på låret om natten, indtil jeg tog den til mig igen. Hun rørte sig ikke eller gjorde noget, ligesom når jeg tager hende på låret, når jeg kører bil.



Frysedisken

Jeg venter på, at hun begynder at snakke til mig, men det gør hun ikke. Det er det samme hver gang. Foråret er opbrudstid.

mandag den 26. november 2007

Kaffen drev mig til det

Jeg cyklede hele vejen fra hallen i går og ned til bagelbiksen for at hente en americano, for det havde jeg glædet mig til, også selvom en ny byge lige var begyndt. Hvorfor gør jeg det her, tænkte jeg, medens regnen piskede mig i ansigtet.
Det var kaffen, der drev mig til det.
På vejen tilbage røg det meste af kaffen ud i plastikposen, som jeg havde den i på barnesædet,*) og jeg måtte stå på parkeringspladsen og dekantere den tilbage i koppen. Bortset fra at den var kølet lidt af, fejlede den ikke noget.
Og meget lidt gik til spilde.
Hil Java!

*

Nu er det tid til dagens første firdobbelte espresso. Så god den har været på det sidste med den friske bønne og et tykt lag cræme.
Tanken om at jeg skal arbejde gør mig syg om hjertet.


*) Jeg havde lært noget siden sidst, for der havde jeg også bagelen i posen.

mandag den 14. maj 2007

Brolægning med gode hensigter i udskridningssvinget

Det er mandag morgen og jeg er fuldstændig flad og energiforladt, men jeg er ikke i specielt dårligt humør. Så det er da noget. Ikke at det er noget udgangspunkt.
Jeg havde jo tænkt mig at holde denne måned fri til mine egne selvstændige, kunstorienterede projekter, men det er foreløbig ikke blevet til en skid. Spørgsmålet er, hvor jeg egentlig ville hen med det nytårsforsæt. Hvad havde jeg regnet med? Jeg fik noget arbejde, som jeg ikke kunne sige nej til - selvom hele basis for min plan var stålsat at afvise alle opgaver - fordi det var fra en fast kunde. Min rationalisering er, at jeg kan bruge de penge, jeg tjente ved det, til at få gravet en grøft ude i kolonihaven i stedet for at gøre det selv, som jeg lovede min kone, jeg ville gøre sidste år. Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på i den situation heller, men mine intentioner var gode nok.
Jeg nåede så langt som at købe en drænspade i Silvan.

onsdag den 29. november 2006