Viser opslag med etiketten udhængning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udhængning. Vis alle opslag

torsdag den 24. februar 2011

2023


Øv, jeg glemte at fejre mit indlæg nr. 2000. Dette er mit indlæg nr. 2023, og det er uden at medregne de indlæg, jeg slettede, da Donzo opdagede, at jeg havde udhængt vore samtaler uden hans tilladelse, og kunne se, hvor banal hans ende af samtalerne var, men det er også lige meget. Nu er jeg nødt til at vente, til jeg når indlæg nr. 2222. Til december har jeg blogget 5 år, medregnet afbrydelser og sabbat for at sørge og more mig/leve, hvis jeg holder så længe. Jeg tror, jeg annoncerede mit første selvmord for fire og et kvart år siden. Ikke at der er nogen, der tager sig af det længere, ærgerligt nok. Men I vil savne mig, kan I godt forberede jer på, når jeg ligger der, og vandet i badekarret farves lyserødt. Faktisk ved jeg godt, hvordan jeg ville begå selvmord. Det stod i en ungdomsbog af ham der svenskeren med alle pornoscenerne: Jeg ville drikke en flaske whisky og svømme så langt ud, jeg kan. Donzo har også læst den – og alle andre bøger, virker det som, der læses med én hånd og kunne fås på kommunebiblioteket sidst i 70'erne – og jeg kan ikke lide at skrive det her, for jeg frygter, han gør alvor af det. Han er så skrøbelig.

Jeg er allerede i gang med at skrive min 5-års jubilæumstale, der går sådan her: I 5 år har jeg blogget, og i den tid er folk omkring mig døde, har fået støtte af Filminstituttet, skrevet romaner, blevet overlæger, kommet i The New York Times, men jeg har ikke rykket mig en meter. Ikke en tomme. Jeg sidder præcis, hvor jeg sad for fem år siden. Det er kun jordkloden, der har bevæget sig. Ikke en nanometer er jeg afveget fra min geosynkrone livsfælde. Kan du høre mig, Major Jamsemand? "Hvad?" Glem det.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige at jeg var blevet klogere, men det er jeg ikke. Jeg har lige så lidt lært, som jeg har udrettet. Hvor er det dog nedslående, når jeg tænker over det. For læseren er det vigtigt, hvis der sker noget livsbekræftende ind imellem, så lad mig tænke over, hvad det mon kunne være. I behøver ikke læse det her, jeg tænker stadigvæk. Satans, der er intet, jeg kan komme i tanke om. Hvor fattigt. Jeg finder på noget inden december, og så fejrer jeg det med et knald. Hvis I ikke hører fra mig, er det, fordi jeg har det godt eller er død. Og min blog vil fremstå som et overgroet gravsted, der langsomt kvæles af ufiltreret spam og læsersvigt.

tirsdag den 20. juli 2010

Tab / vind


Lige meget, hvor ulykkelig jeg er, kommer der noget godt ud af at skrive om det. For jeg kan godt lide at skrive.

Det bliver ikke bedre, men så har jeg da en vis mængde ord.

Og mine læsere elsker ord.

De elsker ikke mig, men de elsker en masse ord.

At så alle disse ord svirper tilbage i røven på mig en dag er bare ærgerligt.



Handlinger har konsekvenser, oh yeah.

Også manglende handlinger.




Og handlende mandslinger
og bladsvingende vansiringer
og vanddrivende fosterfirlinger.




torsdag den 12. november 2009

Hvis jeg var konge III

***
Der burde være en lov om, at alle folk, der går ind i politik, skulle hedde Balle.*)

Eks.:

Digt selv videre.

Samtidig skulle det ved lov påbydes, at alle valgplakater på forhånd var påtrykt Hitler-overskæg (og/eller manglende tænder. Sidstnævnte er valgfrit):


Jeg kunne desværre ikke finde så mange plakater med borgerlige røvhuller i Valby, men det er også lige meget. Princippet er, at alle skal have Hitlerskæg og pandelok. Kom vandalerne i forkøbet!


Alle de her valgplakater minder mig om pølsemandens og/eller grillbarens tilbudsskilt:




*)
Hvorfor? Fordi jeg siger det. Det gode ved denne lov er, at den ikke er ensidig eller grådig. Ingen folk har gavn af den (kun mig lidt) eller tjener på den.



NB! Folk, der i forvejen hed Balle, skulle hedde dobbelt-Balle.

Eks.:


Tak.

Jeg hader valg. Godt det ikke varer to år.
***

onsdag den 1. april 2009

Bundpoppen II

***
Jeg sad med min datter og grinte af ham her på tv (i et program for gamle mennesker med tyrolersangere og sådan noget): Hannibal Hildorf, verdens dårligste entertainer. Når han ikke ved, hvad han ellers skal lave, giver han sig til at steppe. Han sang en sang, der hedder Jeg er social- og sundhedshjælper. Prøv lige at synge dét! Det ruller af tungen som en mund fuld af skærver.

Jeg elsker alt ved ham. Jeg elsker som han sveder. Jeg elsker hans navn.

Jeg elsker bunden af showbusiness.


Min datter sagde: – Han ligner en dukke. Hun har ret som sædvanlig.

Det bedste var, da han sang sit hit Step med dit hjerte. Man stepper sguda med fødderne! Jeg kan ikke lade være med at tænke på en, der stepper med sit rigtige hjerte: SVUP! SVUP!

Han har også lavet en sang, der hedder: Da jeg sidder fast i en Metro (lyder fuldstændig som Social- og sundhedshjælper – alle melodierne er ens). Han kan skrive en sang om ALT!
IDEER: Når mit snørebånd går op, Jeg kigger på himlen – den er blå, Hvad laver de nu for ballade i Folketinget?, Godt vi har vores gode humør, Hvor var du da jeg var ensom?, Jeg gi’r den hele armen, Tryk sømmet i bund, Jeg rejser med charter ned hvor peberet gror, Du er den eneste for mig og jeg er alt hvad jeg har, Er det ikke det vi har hinanden til?, Keld Heick er min gud – jeg vil også have tatoveret eyeliner på osv.


Prøv at se de her promobilleder: t.v. stikker der noget ind foran linsen og t.h. er han klemt helt ud i kanten (klik gerne og forstør, hvis du tror, du har mave til det).


Konklusion: Der er ingen bund i showbusiness.


Apropos bunden: Jeg så på en plakat, at DAD spillede på Norgesbåden. Året før var det Alberte. Hvad sker der?

Kender du det? Her er hvor dum, jeg er: Jeg sad og lyttede til WFMU, da der pludselig dukkede dansktopsang op midt i musikken. Hvor avantgardistisk, tænkte jeg, og så var det bare fordi jeg var inde på Hildorfs MySpace-side, der spillede af sig selv oven i det andet. Døh! Men det var meget fedt. Jeg har hørt værre, også dér på stationen. Man ved aldrig, hvad man skal tro med kunstmusik.

PS Det er faktisk et stykke tid siden, jeg kiggede ind til Hannibal sidst. Nu ser jeg, at han har lavet et nummer, der hedder I am crazy with music – HAHA!

PPS Han tilbyder også clairvoyance. HAHAHA!


Bemærk, at han som andre fuskere føler, det er nødvendigt at opretholde nonstop øjenkontakt. Jeg kan bedre lide ham med hvalpefedt. Jeg tjekker ind hos ham igen om 20 år.

Har han ingen skam i livet? Én ting er ærlig showbiz, hvor elendigt det så end er, en anden ting er at slå plat på vammel clairvoyance. Tsk! Nu synes jeg ikke, det er sjovt længere. Jeg tager det hele tilbage.

***

tirsdag den 25. november 2008

Jordens flinkeste fyr

***
Jeg stoler ikke på folk, som alle siger er flinke. Jeg føler, de må skjule noget.

Min kones samboveninde var engang kæreste med en fyr, lad os kalde ham Martin, som hun sagde "var bare så flink".
– Hvorfor er han så flink? Hvad er det, der gør ham så flink? spurgte jeg. – Hvad med mig? Er jeg ikke også verdens flinkeste menneske?
– Hold nu op.

Så dumpede han hende.
– Jeg troede, han var så flink? sagde jeg. – Det var da ikke særligt flinkt gjort.
– Gider du ikke godt holde op?

Nuff said.

Der er ingen, der siger, jeg er det flinkeste menneske i verden.

Godt det samme.

Det er ligesom folk, der skifter personlighed, når de drikker. Dem stoler jeg heller ikke på.

Jeg kender en fyr, lad os kalde ham Patrick, som alle folk siger er så flink. Og lun, kunne de sikkert også finde på at kalde ham. Han er så stille og rolig, siger de. Men når han får noget at drikke, ligger han nede på gulvet og gnaver damerne i anklerne. Og han er gift og har børn. (Nu hvor jeg tænker efter, har jeg faktisk ikke set ham til fest et stykke tid.)

Og så spiser han alle de hjemmelavede småkager henne på arbejdet, når ingen kigger. Han skal passe på sin vægt, men han kan ikke styre det. I forretningsøjemed har jeg oplevet ham som upålidelig. Eksempel:
Han siger: – Kan du ikke sende din faktura en gang til? Jeg kan ikke finde den.
Mig: – Jeg har sendt den tre gange.

Nej, jeg stoler ikke på folk, som alle siger er flinke, kun hvis de også synes, de er syge i roen. Hvis de f.eks. siger: "Han er skidesød, men syg i roen", kan jeg bedre holde det ud.

The End


Billedtekst: Her har jeg prøvet at kreere et flink udseende ansigt i et politiskitseprogram. Prøv selv! (Det ligner faktisk min fætter Tom, og han var aldrig særlig flink.)

***

fredag den 26. september 2008

Husgæsten

***
Den sidste dag, jeg besøgte Brrr, stod vi og røg 20 cigaretter under emhætten og snakkede kunst og lagde planer for fremtiden. Ellers var han ikke til at få i tale, al den tid jeg var der. Han havde hele tiden travlt, selvom han ikke lavede noget. Resten af tiden så han fjernsyn.

Jeg havde jetlag og var tidligt oppe og trippede, fordi jeg ville have, der skulle ske noget. Han sov længe. Om aftenen så han videoer. Han så de værste film. Når han gik i videobutikken, valgte han den første film, han så (Michael med John Travolta og sådan noget), og han gad ikke høre på mine sarkastiske kommentarer. Så jeg snakkede mest med hans kæreste Prrrl og hans logerende handyman Jfff.


Dette er begyndelsen til en lettere kamufleret erindringsnøglenovelle (nøglevelle?), en del af en samling, hvor jeg udleverer mine venner, der bor i udlandet.
***

fredag den 1. august 2008

Etisk forvaltning


Nu har jeg lyttet til mine læsere og vejet deres meninger. Jeg har derfor valgt at fjerne alle oprindelige indlæg om tankefeltterapeutens annonce med den uheldige skatologiske og andre fejlstavninger (se foregående indlæg). Jeg gider ikke tænke på det mere. Det går mig på nerverne. Nok må være nok.

Fra nu af vil jeg aldrig hænge nogen ud, bortset fra de kongelige og folk i udlandet.

Og jeg vil tillige fjerne mine andre indlæg, hvor jeg hænger folk ud, også selvom de hængte sig selv ud først. (Det gælder måske også nedenstående indlæg.)

Men jeg kan stadig ikke lide at blive truet med "IT-politiet", som jeg altså ikke tror findes.

Jeg er også ligeglad med tankefeltterapi. Hvis folk gider betale for det lort, må de selv om det.

Her er et link til en skeptisk artikel om emnet. Det går groft sagt ud på at trykke på "meridianpunkter" på kroppen, mens klienten tænker på sine problemer.

Se også her og her for artikler, der ikke er på norsk.

For at undgå fremtidige misforståelser vil jeg begynde at vise min MJ-e-mailaddresse, og se hvad der sker.

Det er ikke værd at spilde tid på det her, når jeg har så mange andre presserende emner i rørledningen. Jeg vil hellere lave noget andet, f.eks. nøgendans.


Deres hengivne MJ
***

tirsdag den 29. juli 2008

VARMT VAND – Mandejammer: Nu med kontroverser!

***
Sidste år flækkede jeg af grin over en annonce (nu nødtørftigt censureret) for en "psykoteraprut" i Frederiksberg Bladet og valgte at dele den med resten af verden.



Nu har jeg fået denne kommentar:

Anonym sagde...

Jeg skriver til dig angående den annonce som var i Frederiksbergbladet d. 5/6 2007 og som siden d. 11/6 desværre har ligget på mandejammer. Det har haft, og har stadig konsekvenser for mig, såvel i mit proffesionelle som i mit private liv. Når folk søger på mit navn dukker mandejammer op som den første med mit navn i teksten.
Jeg kan oplyse dig at jeg er ganske uskyldig i denne himmelråbende fadæse.
Det er avisen der har sjusket og fejlet, hvilket de har beklaget meget, men det hjælper jo ikke mig ud af denne pinlige og ubehagelige situation. Jeg føler mig personlig angrebet og hængt ud af dig.
Jeg har haft kontakt til IT-politiet, og de har foreslået at jeg af denne vej be´r dig om at slette omtalte annonce fra din blog. Jeg håber derfor at du vil udvise hensyn.

Hilsen (Navn tilbageholdt af redaktionen).

26. juli 2008 21:21:00 MEST


Jeg kan godt se, hvad hun mener med at blive hængt ud, og så af mig der under dække af anonymitet mener at kunne sige, hvad det passer mig – det er hele ideen – men på den anden side kan jeg ikke lide at blive truet med "IT-politiet", som jeg aldrig har hørt om. (Det sjove er, at hvis jeg bare havde kopieret annoncen og bragt den på tryk i et "fanzine" f.eks., var den sunket og aldrig blevet fundet igen, men her på nettet har den fået evigt liv.)

Hvad skal jeg gøre? Jeg vil gerne være flink, for sådan er jeg, servil til det sidste, men hvad med ytringsfriheden (det er ikke mig, der har fucket teksten op, jeg viderebringer den bare), og hvad med det, at det faktisk er sjovt (for alle andre end den, det går ud over)?

Nogen holdninger?


*

Og hvordan kan jeg vide, at det er den rigtige (Navn tilbageholdt af redaktionen), der skriver til mig?
(Til gengæld ser det ud som om, at jeg har fået en læser til.)
***