De vigtige første skridt

Jeg må belave mig på at redde mit ægteskab og få mit familieliv til at fungere. "Belave" er det et ord? Hvorfor jeg fortæller jer om det, ved jeg ikke. Nu vil jeg gå i Døgn-Netto og købe saltet fisk og Humboldt Shepherd's Pie.

Var der noget jeg ville?

Okay, jeg er ikke blevet skilt endnu, men jeg kan ikke prøve at redde mit ægteskab, samtidig med at jeg skriver om det hér. I øvrigt ved jeg ikke, om der er noget at redde.



Det er svært at skrive ærligt om ægteskabet, mens man stadigvæk er gift.

Mon oncle

Min onkel fortalte en historie: hans kone var bange for, at hun måske havde smidt en ₤20-seddel ud med skraldet, så han tog hele vejen ud på lossepladsen for at lede efter den. Her kan man forestille sig det eksistentielle billede af en person, der stirrer ud over en uendelig losseplads. Så han tog en ₤20-seddel, han havde i lommen, og svinede den lidt til og tog den med hjem til sin kone, der fortalte alle folk historien sikkert resten af sine dage.

Men hvad han selvfølgelig også sagde var: Du kan ikke stole på en lyd af, hvad jeg siger.


Pecunia non olet.

Zen-koan: Klosterlederen sagde til munken Tatsuo: "Gå ned til brønden og hent vand." Bagefter sagde han til munken Kenji: "Gå ned til brønden og hent vand." Tatsuo og Kenji sagde: "Du kan umuligt gætte, hvem jeg mødte nede ved brønden i dag!"

Lille verden.



Se også: Stol ikke på dine onkler, 1. del.

Smøgsnorkler

***
Da vi var nede at aftenbade, så jeg to teenagepiger sidde ude i vandet og ryge. Det havde de garanteret ikke gjort alene. Rygning er en social aktivitet på den måde. Det er sjovere, når der er nogen med.

Humorpolitiet: Det havde været sjovere, hvis de havde siddet under vandet og brugt cigaretterne som snorkler.



Halvt druknede natsværmere klynger sig til skodderne som redningspontoner. – Hvor er der en ildflue, når man har brug for en?!

Guldsmeden ser dem og firer en line ned fra en venlig edderkop eller en silkeorm.


Harrison Cady: The Regatta Season Opens in Beetleburgh (1917)

Dagens tanke: Undervandsmyg.
***

Jeg afskyer og foragter klynk – tak nettet for, at I får det at høre

***
Jeg sidder inde i en kasse og kan ikke komme ud, det mest latterlige af alt. Jeg kan bare træde ud af den, men jeg gør det ikke, jeg venter bare på, at nogen skal komme og redde mig, helst en smuk kvinde, som jeg elsker.



Sådan er det bare. Jeg afskyer og foragter hader den situation. Det er også et meget brugt billede i øvrigt på eksistentiel handlingslammelse. Lou Reed brugte det i en god gammel sang, The Heroine (på The Blue Mask):

Here's to the heroine
Who transcends all the men
Who are locked inside the box
Will the lady let them out
Oh, the heroine, oh, oh, the heroine

(Ikke at forveksle med Heroin, stoffet. Det er et pænt billede.)
***

Alting forgår – intet består

*

Jeg mødte en fhv. tv-stjerne, jeg kender, nede på gaden og hjalp hende op på fortovet igen. Hun skulle over i Netto, men der var lukket – jeg kom lige derfra og havde ladet mine to fyldte poser stå på det modsatte hjørne, da jeg sprang hende til undsætning, og fulgte dem med vågent øje under vores samtale, det er klart.

Det fik mig til at tænke på alle de aldrende jazzfolk og lignende, der sidder rundt omkring på plejehjemmene og nikker, og hvor mærkeligt det er, når man tænker på, hvor store de har været engang.

Min svigermor udpegede en gammel statsadvokat ude på et plejehjem, vi besøgte. Nu sad hun dér og savlede sig ned i skødet.



Hvad var det min farmor sagde: Alderdom er ydmygende. Bliv aldrig gammel.