Viser opslag med etiketten stakkels mig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stakkels mig. Vis alle opslag

fredag den 6. januar 2012

torsdag den 15. december 2011

Dømt skyldig


Jeg er verdens mest ulykkelige menneske, bortset fra folk, som ikke selv er ude om det.





tirsdag den 13. december 2011

Tjek


Jeg er det sørgeligste menneske, jeg kender, bortset fra folk, der har rigtige problemer.



Altid for sent


Jeg hader mig selv og med god grund.
Hvorfor kan jeg ikke lære at lukke min store mund?
Alt hvad jeg rører ved bliver til lort.
F.eks. min pik er blevet til lort.
Jeg har ikke noget at have det i,
alt det lort jeg lukker ud i det fri.

mandag den 28. november 2011

fredag den 9. september 2011

Kender I det?


Kender I det, når man smadrer tåen ind i staffeliet ligesom under en dør – for sådan er det her åndssvage staffeli indrettet, at der er noget der stikker frem – og neglen knækker bagover og folder ind over sig selv og bagefter falder af?


Den anden tå har det heller ikke for godt.

fredag den 10. juni 2011

De personlige dæmoner i fuldt firspring


Jeg tabte en sumi-sten ned i en brønd, og få dumpe drøn senere kom de dumme svin myldrende op som grådige zombier. Jeg hader dem. De piner mig og plager mig – og dette er kun de første, overfladiske dæmoner, som dårlig ånde og uren hed. Der er mange, mange flere dybt dernede i min tarm og min psyke. Gå væk, jeg afskyer jeg! Åh bu-hu-buhu!



onsdag den 11. maj 2011

Giganternes kamp


Alt er en kraftanstrengelse. Er der da ikke noget i livet, der kommer nemt? Og hvis det gør, vil jeg være i stand til at genkende det?
Uhu-uhu-uhej.

Jeg har glemt, hvor træt man bliver af at stå tidligt op, når man ikke har sovet ordentligt. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre at skabe verdenskunst under disse omstændigheder? Hvad ville Picasso ikke have sagt? Han så kun børnene, når han gad male dem. Hvorfor er man ikke en stor mand? En Herkules,
der ikke ser sine drømme nedkules.
En Herakles
(på græsk)
og ikke jeg stakkels
mand, der får tæsk.
En olympisk helt
og ikke en krympet pik, der lugter fælt.
En Odysseus,
en Zeus,
og ikke en Jeppe, der får ris til sin røvs
og går fra sin snøvs.
Med et hjerte som en løve t-
illige
og ikke en taber bøvet,
der slås som en pige.
Forstår I, hvad det er, jeg forsøger at sige?
At knejse på Parnas
og ikke bare klemme på livets das.
Til Valhal blive hvervet
i stedet for at få bank af sin kone som Jeppe på bjerget.
Okay? Altså ikke sove på en mødding
og have ondt i sin ring,
men
på Olympus stå stolt blandt ligemænd.



I stedet for at knejse på Olympen
sidder jeg bare her og har ondt i rympen.

fredag den 1. april 2011

Truisms var meget populære i firserne, men jeg kan endnu


En beskidt scanner har mere karakter.


Jeg er groft sagt ligeglad med dine lidelser, jeg har nok i mine egne.


Tilsidst dukkede min yndlingslæsers kæreste op i kommentarerne: "Jeg kan godt se, det er meget synd for dig", og siden da hørte jeg aldrig noget til hende.


*Truisms kan groft sagt oversættes som "en god samvittighed".


6 ord.

tirsdag den 20. juli 2010

Mit liv


Det hele er så latterligt og håbløst.


Stik en gaffel i mig, jeg er færdig.

onsdag den 27. januar 2010

Dræbt af arbejde (forts.)




Min stakkels, stakkels, stakkels hjerne gør så ondt
mine drømme i det fjerne er eksploderet
det er ej sundt

Og for hvad?
Ikke for at jeg skal være glad
eller have til lidt føde
Mit hjerte forbløde

Ønsk mig alt det bedste på min færd
Mit liv var intet værd
Jeg hævede mig ikke op
(hvor var min eksistentielle pakke gær?)
snart hvile min døde krop
(hvor lagde jeg det gevær?)
Farvel, kære læsere
(exit med strygere og blæsere)


lørdag den 16. januar 2010

Picasso tog s'gu ikke opvasken


Min kone tog til fest og bad mig om at gøre rent.


(Indsæt Picassos ansigt her↑.)

– Hvorfor gør du egentlig så meget rent, far?
– Det morer mig overhovedet ikke!
– Behøver du være så sur?
– Vi kan godt bytte, hvis det skal være!

fredag den 8. januar 2010

Let rallen


Jeg er døden nær. Hver dag er som at starte forfra. Jeg har ikke gang i noget. Alt omkring mig dør og visner. Falder om og forgår. Uden et blik. Jeg er knasende vissen, en udbrændt mumie. Mit liv er den sørgeligste undskyldning. Der er ikke mere, jeg kan bilde mig ind. Jeg står på den fladeste bund blandt døde fisk. I stumper. Var der noget, jeg ville? Jeg når det ikke. Min død banker på, mens mine hænder visner som sorte bananskræller. Der er i det hele taget meget, der visner. Hvad det end var, jeg ville, kan jeg godt glemme det. Alting er ufærdigt eller aldrig begyndt. Jeg kan kun se det i glimt ud af øjenkrogen, mens jeg har travlt med at spilde mit liv med noget andet. En flig af et skørt i en døråbning. Mine gamle regnvåde drømme. Et spøgelse af nærvær. Evig uforandret håbløshed og splid. Alene et sted mellem uviljen og ugideligheden.

tirsdag den 29. december 2009

Knusende tyngde

***
Jeg er vågnet med dårlig samvittighed hver dag i denne måned, fordi jeg ikke har fået sendt julekortene ud.


***

torsdag den 24. december 2009

Hvad skal jeg arme mand dog gøre?

***
Når man ikke har sex, kan der nemt opstå en del spændinger. Navnlig når man bor sammen med et menneske, det er meningen skal være ens livs kærlighed, som man begærer, men som ikke har samme behov, lad mig sige det på den måde, og som negligerer det (mit behov).

Jeg siger f.eks.: Lad os have noget sex, på en eller anden suave og beleven måde, nu vi har chancen, men hun vil hellere pakke gaver ind. Og så kommer jeg i dårligt humør resten af dagen. Det var i dag (i går).

Skal man være glad for at blive afvist med det samme, før man har ofret alt muligt "forspil" på det og føler, man har en investering at miste? Men uden en investering hvad er chancerne for gevinst så? Får man så noget? Hvor sørgeligt at skulle "få" noget, så står man dér med hatten i hånden: May I have another bowl of soup ... Hvem har sat hende til at bemande taphanerne?

Jeg hører tale om, at man får noget, hvis man støvsuger og tapetserer gæsteværelset eller rydder op i garagen (det var der en, der sagde et sted ude på landet syd for Køge), men sådan er det ikke her. Det har ikke virket i mange år, og jeg har ikke noget mod at lave handler ("Hov, der er en helligdag, du må nøjes med et handjob " eller "Jeg er glad for, at du vaskede tøjet, men du glemte at folde det, du må stikke den ind bag knæet på mig, mens jeg bøjer benet"). Jeg ville give 1.000 kr. og en iPhone for et godt knæjob.

Det er ydmygende at blive reduceret til en savlende gorilla.

Der skal så lidt til for at gøre mig glad.
***

mandag den 23. november 2009

Der er aldrig nogen, der hører efter, hvad jeg siger

***
Jeg kan godt lide at læse højt, har jeg opdaget, for så er der da nogen, der hører efter, hvad jeg siger. Ellers er det ikke til at få ørenlyd. Man ignorer mig, og hæver jeg stemmen, tysses jeg på, eller jeg bliver bedt om at vente, fordi børnene er ved at sige noget, og så er det om bag i køen. Det er altsammen meget anstrengende.
Tak fordi I har lyttet til mig.
Tak, takkelak, taklirumlak.


***

mandag den 5. oktober 2009

Venstrehåndsarbejde

***
Jeg skulle have noget ud af skabet, da hammeren faldt ned og smadrede en blåkant-tallerken, så et skår sprang op og skar en sene i min finger over. Nu har jeg en kronisk kroget ringfinger.


***